Hvordan definerer du “samfundssind”? – En lille spørgeskemaundersøgelse

Samfundssind1 e1640182617761

Ordet ”samfundssind” blev indført i det danske sprog i 1936 af statsminister Thorvald Stauning for at mane den danske befolkning til solidaritet i den svære tid omkring anden verdenskrig. Siden da er ordet blevet brugt (ordnet.dk anfører fx et citat fra Fyens Stiftstidende fra 2007: ”Af sine lærerforældre er han opdraget til at vise samfundssind og gøre en forskel”), dog uden nogen lagde synderligt mærke til det. Dette ændrede sig drastisk, da statsminister Mette Frederiksen under sin allerførste COVID 19-relaterede pressekonference den 11. marts 2020 genindførte ordet. Hun brugte det, ligesom Stauning, for at mane den danske befolkning til solidaritet, nærmere bestemt til at overholde de nye tiltag, som skulle inddæmme coronasmittens spredning i det danske samfund. Også ordnet.dk

Sprogdød live – L’Accent du Midi en voie de disparition

1

Ok, indrømmet, overskriften er lidt af en clickbait: emnet for denne blog er ikke et ”sprog” (en sproglig variant, der fra politisk side er blevet blåstemplet som et lands officielle sprog med alle dertilhørende rettigheder, som fx rigsdansk), og ikke engang en ”dialekt” (en søstervariant til et sprog, bare uden officiel status som ”sprog”, som fx vendelbomål), men blot en regional udtalevariant af et officielt sprog (som fx en fynsk udtale af rigsdansk uden stød).

”Live” kan til gengæld retfærdiggøres, idet det henviser til min egen levetid. Men lad os starte ved begyndelsen.

I efterårsferien besøgte jeg for første gang siden 1980’erne det sydfranske område omring Rhône-deltaet, som omfatter bl.a. Camargue med de berømte hvide heste, sorte bøfler og …

Dyr, der artikulerer lyde, der minder om menneskesprog

cat

Tidligere på året kunne man læse artikler om Wikie, den talende spækhugger, i bl.a. Politiken og på videnskab.dk.

Hunhvalen Wikie var blevet trænet til at kunne ytre bestemte ord (”hello”, ”one”, ”two”), men også ikke-sproglige lyde (fx som en knirkende dør) på kommando.

Pudsigt nok er kapaciteten til at artikulere menneskelignende lyde stort set ikke givet hos vores nærmeste slægtninge, primaterne. Mens man i lang tid gav taleorganernes udformning skylden for dette, synes nyere forskning at pege i den retning, at primaterne mangler det netværk i hjernen, der hos os mennesker styrer taleorganernes finmotorik.

Ved siden af fx spækhuggeren, er der dog også andre pattedyr, der tilfældigvis er udstyret med artikulatoriske forudsætninger, der tillader ytring af lyde, der minder …