Generativ grammatik

Noam Chomsky holder foredrag til ViGør, Aarhus, den 10. februar

Af
image001

Fredag d. 10. februar vil Noam Chomsky holde et foredrag til ViGør på Aarhus Universitet!

Dette er en vild annoncering, ikke kun fordi manden vil gøre det fra den anden side af Atlanterhavet via Zoom i en alder af 94, men også fordi det betyder, at der er mulighed for at høre verdens nok mest kendte og omdiskuterede lingvist fortælle om sine teorier live i Nobel Auditoriet på Aarhus Universitet.

Selv hvis man bare har dyppet tåen i lingvistikkens verden, er det næsten umuligt ikke at have hørt om Noam Chomsky. Han fik en ph.d. i lingvistik fra Universitetet i Pennsylvania i 1955, og har siden udgivet flere banebrydende teorier. Af disse er hans mest kendte bidrag til faget helt … ↪

To lingvister i dialog om Chomskys sprogteori. De er fuldstændigt uenige, men kommer de tættere på hinanden?

Af
Unknown 7

Noam Chomskys indflydelse på lingvistik i det sidste halve århundrede er sandsynligt større end indflydelsen fra nogen som helst anden lingvist. I en alder af 94 år holder han forelæsning (online) på Aarhus Universitet den 10. februar 2023. I anledning af begivenheden har Peter Bakker og Ken Ramshøj Christensen, begge to fra Aarhus Universitet, sat sig sammen og diskuteret betydningen af Chomsky generative teori. Begge er uddannet indenfor teorien, men hvor Peter Bakker for flere årtier siden har forladt ’troen’ på modellen, arbejder Ken Ramshøj Christensen stadig efter årtier indenfor Generativ Grammatik (herunder GG). Peter Bakker var for mange år siden specialevejleder for Ken Ramshøj Christensens speciale, der handlede om GG og afasi. Ken Ramshøj Christensen (KRC) og Peter Bakker … ↪

Tysk grammatik på universitetet – en udviklingshistorie

Af
German flag

Da jeg i efteråret 1958 umiddelbart efter studentereksamen begyndte at læse tysk som hovedfag på Institut for Germansk Filologi ved Aarhus Universitet, omfattede undervisningen i tysk sprog udover mundtlig og skriftlig sprogfærdighed udelukkende indføring i de ældre sprogtrin oldhøjtysk og middelhøjtysk samt tidlig nyhøjtysk (Luthers sprog).

I de første fire semestre, der førte frem til Forprøven, fik man en grundig skoling i tysk sproghistorie, ikke mindst hvad angår lydlige forandringer over tid som monoftongering og diftongering, første og anden lydforskydning og mere af den art. Undervisningen blev givet på grundlag af gedigne værker: I oldhøjtysk benyttedes Braune / Mitzka, Althochdeutsche Grammatik samt Braune / Ebbinghaus, Althochdeutsches Lesebuch. I middelhøjtysk benyttedes Paul / Moser / Schröbler, Mittelhochdeutsche Grammatik, og … ↪

Lingolit II – Sproget i populærlitteraturen

Af
IMG 2098 2 scaled

For lidt over et års tid siden skrev jeg et blogindlæg, hvor jeg anbefalede en række bøger, der behandler forskellige emner indenfor lingvistikken med en popvidenskabelig vinkel – altså bøger, der diskuterer sprog på et teknisk niveau, men på en måde, som man kan forstå også uden forudgående viden om faget. Eftersom de sidste mange måneder for manges vedkommende har foregået indenfor de samme fire vægge det meste af tiden, har der – for nu at se på den lyse side – været masser af tid til at læse.

LingoLit2 Coverbillede

Vanen tro har et par af bøgerne på min personlige læseliste omhandlet sprog og lingvistik. Mit forrige blogindlæg var delvist inspireret af mine indviklede følelser overfor Daniel Everetts ‘Language: The Cultural … ↪

Nederlandsk. Grammatik og ordforråd. En lærebog.

Af
NEDERLANDSK

Ifølge forfatteren Flemming Ravn, som underviser i sprog på gymnasiet, er bogen den første nederlandske grammatikbog på dansk. Så vidt jeg ved, har han ret. Der findes dansk-hollandsk ordbøger (de mener vel ”nederlandsk”), og der er nogle få parlørs for nederlandsk på dansk, men ikke nogen grammatik.

Nederland er landet, som I danskere kalder for “Holland”, og sproget hedder “nederlandsk”, ikke “hollandsk”. Holland er en lille del af Nederlandene. Det er de officielle navne. Heldigvis kalder Flemming Ravn sproget ved dets rette navn. Han er autodidakt i sproget, og han har skrevet bogen, fordi han kan lide sproget.

Det var en blandet oplevelse at læse bogen. Jeg synes, den var overraskende spændende at læse, og jeg lærte en masse om … ↪

Oh, sætningstræ…

Af

Så er det dagen før dagen! Har du styr på det hele til i morgen? Hvis du mangler underholdning (og du godt kan lide lingvist-humor), så kunne du jo printe et par kopier af denne genistreg af en julesang, oprindeligt begået på engelsk af Alexander Kratschmer, Yonathan Goldshtein og Henrik Jørgensen. Vi bringer den her i Henriks danske oversættelse.

Oh sætningstræ, oh sætningstræ,
du har så fine grene. //NP juletra
Af dem, så kan jeg altid se,
hvad er konstituenterné.
Oh sætningstræ, oh sætningstræ,
du har så fine grene.

Oh sætningstræ, oh sætningstræ,
du har så fine grene. //
Af dem jeg jo at vide får
hvor alle sætningsledd’ne står.
Oh sætningstræ, oh sætningstræ,
du har så fine grene.

Oh sætningstræ, … ↪

Rygterne om den generative lingvistiks død er noget overdrevne

Af
359px Noam Chomsky 2004

(eller: Sprogvidenskabens chomskyanske spøgelser)

I radioprogrammet ”Sprogforskningen i opbrud” i Radio24syv (14. april 2018) bliver Frans Gregersen fra Københavns Universitet interviewet af Lone Frank og resultatet er en ganske udmærket fremstilling af lingvistikkens historie. Samtalen tegner dog desværre et noget forvrænget billede af den amerikanske lingvist Noam Chomsky. Det påstås fx at stort set alle Chomskys teorier er blevet afvist eller ’debunked’, og at der ikke er nogen der tror på hans teorier mere. Selvom Chomsky er stor nok til at forsvare sig selv, og gør det ganske glimrende, så vil jeg alligevel gøre opmærksom på en række nærmest karikerende fejl.

Chomskys ideer har altid ført til debat, og selvom langt fra alle er enige med ham, betyder det ikke … ↪