Dialekt-skatkamre

Der er steder i verden, hvor der bedrives grundforskning, der i den grad forbinder fortid og nutid. Et af de steder er Meertens Instituut i Amsterdam, der siden 1930 har indsamlet oplysninger om og forsket i sprog og kultur i det nederlandske sprogområde, dvs. Nederlandene og den nederlandsktalende del af Belgien (Vlaanderen), men også andre steder i verden (Surinam og en række caribiske øer). Antologien Het dialectendoeboek. De schatkamer van 90 jaar Meertens Instituut (Dialekternes gør det selv-bog. Skatkammeret fra 90 år med Meertens Instituut) fejrer jubilæet og udkom sidste år. De enkelte bidrag giver vitterligt læseren adgang til et sandt skatkammer ved at give mange konkrete eksempler på, hvordan instituttets omfattende samlinger både før og nu anvendes til at besvare forskellige typer forskningsspørgsmål.

Hvorfor er dette jubilæumsskrift, skrevet på nederlandsk, relevant for Lingoblogs læsere? I en ikke-nederlandsk kontekst er bogens sprog naturligvis lidt udfordrende (NB. Jeg er født og opvokset i Nederlandene). Til gengæld lever bogen til fulde op til Lingoblogs ønske om (blandt andet) at anmelde interessante, lingvistisk relevante og nicheprægede (og i øvrigt også ofte totalt nørdede) værker. Meertens Instituuts samlinger dækker sprog i et relativt lille areal: Nederlandene er ca. 2.000 km² mindre end Danmark, der bor imidlertid godt tre gange så mange mennesker. Omkring 23 mio. mennesker taler nederlandsk. Der findes ret så stor sproglig diversitet, herunder nederlandsk, frisisk og nedersaksisk. Derudover findes der således også forskellige sprognormer i det nederlandske sprogområde. Flere af egnssprogene har desuden officiel status (læs: støtte fra staten) som regionale talen ‘regionalsprog’, der i en dansk kontekst dog betyder noget andet.

At bogen giver adgang til et hav af online databaser med en hel del sproglige oplysninger, kan, med lidt vejledning, gavne sprogligt interesserede uanset teoretisk ståsted, og uanset sproglig baggrund. Om ikke andet er omfanget af online-materialet både imponerende og inspirerende. Min ‘anmeldelse’ af bogen består derfor snarere af enkelte nedslag i Meertens Instituuts 90-årige indsamlingsarbejde og forskning, som jeg dernæst (ydmygt) vil sammenholde med nedslag i dialektindsamlingen og -forskningen i Danmark.

Meertens Instituut blev oprettet i en periode, hvor dialektindsamlingen rundtom i Europa allerede var i fuld gang. I sprogvidenskaben kalder vi perioden for one foot in the grave dialectology, for standardsprogene var i fremgang, så der skulle handles ‘nu’ for overhovedet at kunne indsamle og forske i dialekterne. Pieter Jacobus Meertens (1899-1985) blev således i 1930 tovholder på en dialektkommission (Dialectcommissie), støttet af den daværende regering. Derudover blev han leder af et centralt bureau for de nederlandske og frisiske dialekter (Centraal Bureau voor de Nederlandsche en Friese dialecten), del af den Kongelige Nederlandske Akademi for Videnskab (Koninklijke Nederlandse Akademie van Wetenschappen). Meertens skulle forestå dialektindsamlingen i Nederlandene og Flandern, og de første beskedne midler brugte han på udarbejdelsen og forsendelsen af de første spørgelister (se nedenfor), samt et skrivebord til sig selv. Han havde nemlig fået anvist et umøbleret loftskammer i Het Trippenhuis, en statelig bygning fra 1600-tallet, midt i Amsterdam. Meertens Instituut kom på sigt til at rumme afdelingerne for dialektologi, folkeminder og navneforskning; databaserne er dermed også omfangsrige i fagligt henseende.

I Danmark blev Udvalg for Folkemål oprettet i 1909 af blandt andet dialektforsker og højskolelærer i Askov Marius Kristensen (1869-1941). Han er kendt for at have udgivet, sammen med højskolelærer Valdemar Bennike (1849-1923), Kort over de danske Folkemål 1898-1912. I Århus påbegyndte Peter Skautrup (1896-1982) dialektindsamlingen i Jylland i 1932; Skautrup var den første professor i dansk sprog ved det nyoprettede Universitetsundervisningen i Jylland (1928), i dag Aarhus Universitet. Han havde skrevet afhandling om dialekten (sin mors!) i Tvis sogn, ved Holstebro, Vestjylland, sidst i 1920’erne. Han var 1924-1928 redaktør på Ordbog over det danske Sprog, hvor han nåede at redigere 978 spalter. Billedet af små, spirende miljøer, der brugte en masse hjerteblod på indsamlingsarbejdet, er alle steder, den gang som nu, det samme.

Borgervidenskab

Cirka en femtedel af bogens 37 dejligt korte, veloplagte bidrag udnytter den digitaliserede spørgelistesamling (vragenlijstenbank: https://vragenlijstenbank.meertens.knaw.nl/ui/), som Meertens Instituut samlede ind til i perioden 1931 til 2005. Spørgelistesamlingen består af 227 spørgelister med i alt 15.638 spørgsmål, der kan belyse variation i forhold til sprog og kultur i det nederlandske sprogområde. Den udgør dermed et af de tidligste eksempler på borgervidenskab (citizen science), dvs. indsamlingsmetoden, hvor sprogbrugere frivilligt (læs: ulønnet) bidrager til videnskaben. Oprindeligt blev spørgelistebesvarelserne anvendt til sprogatlasser, fx Taalatlas van Noord- en Zuid-Nederland (sprogatlas over de nord- og sydlige Nederlandene), der er baseret på ca. 4.000 spørgsmål. Flere af spørgelisterne har derfor dannet grundlag for samlingens dialektgeografiske kort, der i de første mange, mange år blev tegnet i hånden (kaartenbank: https://www.meertens.knaw.nl/kaartenbank/bank/kaarten). Lignende sprogatlasser opstod rundtom i Europa og USA, fx Jules Gilliérons Atlas linguistique de la France (1902-1910), Sprachatlas des Deutsches Reichs, grundlag af Georg Wenker i 1876. Der arbejdes også i dag på sprogatlasser verden over, herunder blandt andet UNESCO’s Atlas of the World’s Languages in Danger, herunder blandt andet samisk i Finland, Sverige og Norge.

I Danmark udarbejdede Marius Kristensen en spørgeliste (kaldet Ordlisten) i Udvalg for Folkemåls tidligste år; den skulle fungere som praktisk redskab til dem, der rejste rundt for at optegne dialekt. I 1925 blev den fulgt op af blandt andet Den store spørgeliste (DSS), der var emnemæssigt struktureret, fx med emner som Bo (altså bygninger mv.), Arbejde, Fest mv. På Peter Skautrup Centret i Århus råder vi over ca. 150 spørgelister med ca. 30 spørgsmål hver. Listerne blev udsendt i perioden 1949-2014 og har indsamlet besvarelser fra mellem 300 og 1.000 respondenter. De første spørgelister blev annonceret i aviserne, og spørgsmålene handlede blandt andet om møllens forskellige dele; derefter spænder spørgsmålene meget bredt. Indtil videre er spørgelistesamlingen digitaliseret i Århus (dog endnu ikke offentligt tilgængelig), mens Center for Dialektforskning i København har en lang række kilder liggende online: https://nors.ku.dk/forskning/samlinger/dialektoptegnelser/. Spørgelistesamlingen i København og Århus har fra begyndelsen af været udsendt med henblik på at indhente oplysninger til hhv. Ømålsordbogen, der beskriver dialekterne på Sjælland, Lolland-Falster, Fyn og omliggende øer, og Jysk Ordbog.

Overordnet set spørges der ind til dialekternes særlige udtale, bøjningsformer, sætningskonstruktioner og ordforråd. Det indeholder ”Dialekternes gør det selv-bog” derfor også en række konkrete eksempler på. Det gælder fx beskrivelser af en række forskellige dialektkort, der visualiserer geografiske sprogforskelle i udvalgte områder (se link ovenfor). Meertens Instituuts database med dialektkort rummer små 30.000 indscannede, håndtegnede kort, samt kort der er produceret til andre dialektgeografiske projekter. Kortene er søgbare ved hjælp af et indeks, og de kan nemt downloades. Dialektologen Jan Stroop beretter om, hvordan han før i tiden omhyggeligt sad og satte de små symboler ind på kortet over patat/friet(en). Altså det man her i Danmark kalder for ‘pomme(s) frite(s), og der er nationalretten i, om ikke andet, Belgien (moules frites, mums!). I den nordlige del af sprogområdet bruger de patat (udtales petat), mens de syd for de store floder (Rhinen, Maas) siger friet(en) (med eller uden flertalsendelse, men opfattet som flertal). Hist og her siger de endda patat friet, så er man da ikke i tvivl, vel? I Belgien kan kartoflen endda kaldes for friet(en). I min familie siger vi skiftevis patat og friet(en), til nøds patat frietes. Mine forældre er født og opvokset i Rotterdam, et patat-område, flyttede til (og fik to døtre i) Bergen op Zoom, tæt ved den belgiske grænse, et friet(en)-område, hvorefter familien (nu inkl. lillebror) i nogle år flyttede lidt rundt nær Amsterdam, igen et patat-område. ‘Pomme(s) frite(s)’ er i en dansk kontekst jo en relativt ny ret, som fx ikke har været anvendt i de gamle bondesamfund, hvorfor det ikke findes optegnet i Jysk Ordbogs samlinger. Men betegnelsen potet for kartoflen har jyderne i hvert fald kendt: Gamle Feilberg noterer rundt 1900 formen [paˈtatər] fra Fredericia, så lidt sammenhæng er der da (ordet kommer af spansk patata).

I dag er de håndskrevne spørgelistebesvarelser erstattet med digitale formater, der indsamles via Meertens panel. Svarene er, modsat de gamle håndskrevne, imidlertid ikke blevet gjort søgbare endnu. Andre undersøgelser foregår via Facebook og lign., fx undersøgelsen af, hvad folk kalder en rive (hark), brugt som oplysning til ordbogen over dialekterne i provinsen Brabant (Woordenboek van de Brabantse Dialecten af Swanenberg). Lignende indsamlinger ved hjælp af borgervidenskab kender vi blandt andet fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og Dansk Sprognævns SPORDHUND, men altså også fra spørgelisteindsamlingerne til Ømålsordbogen og Jysk Ordbog.

En anden af Meertens Instituuts mange databaser giver mulighed for syntaktiske studier (DynaSand), hvor man fx kan søge på specifikke dialektsyntaktiske variabler. Således findes fx subjektenklise kun i Belgien, hvor svaret på “Vil du have en kop kaffe?” hedder “Jaa-k”. Her klistrer man pronomenet ik ‘jeg’ fast på svaret ja ‘ja’. I blandet andet jysk kender vi enklise, dvs. svækkelse af de typisk tryksvage pronomener ‘det’, ‘den’ til [ə(d)] eller [ən]), fx [dæɐ̯ ˈgɒʔən] ‘der går den’, [di gɶɐ̯ʔəd ˈegʔ fʌ ˈɕɒwʔ] ‘de gør det ikke for sjov’. I en nordisk kontekst findes blandt andet databasen ScanDiaSyn, som tilbyder lignende søgemuligheder, men der er langt flere databaser til at undersøge syntaks rundtomkring.

Særlige sprogområder

”Dialekternes gør det selv-bog” indeholder også nogle rigtig gode og overskuelige samt altså kortfattede (3-4 sider i snit) beskrivelser af frisisk. Frisisk er det officielt anerkendte sprog i Friesland, altså ved siden af nederlandsk. Wilbert Heeringa og Hans Van de Velde (begge blandt andet tilknyttet Fryske Akademy) beskriver ved hjælp fra materiale i blandt andet Reeks Nederlandse Dialectatlassen (Serie nederlandske dialektatlasser, RND), hvordan nederlandsk og frisisk gennem tiden hver især har udviklet sig, men også har påvirket hinanden (til frisisk-nederlandske kontaktvarieteter). De har blandt andet foretaget målinger på baggrund af 58 ord i 39 forskellige steder i Provinsje Fryslân, hvor de måler de lingvistiske afstande mellem standardnederlandsk og varieteterne fra de 39 forskellige steder. Fx er udtalen af ordet melk ‘mælk’ i landsbyerne Anjum og Midsland på tre pladser forskelligt, antallet af såkaldte lydpar (klankparen) er seks; der måles ved hjælp af Levenshteinafstand:

Sproghistoriker Peter Alexander Kerkhof beskriver, at en stor del af det vestligste kystområde i provinserne Noord-Holland og Zuid-Holland faktisk var tosproget, dvs. nederlandsk og frisisk. Fx stammer ordet ladder ‘stige’ fra det frisiske hladdra, der i middelalderen blev brugt langs med den hollandske kyst. Det oldfrisiske stemmer overens med det oldengelske hlæd(d)er, og i sønderjysk bruges faktisk ledder, der betyder ‘stige’, og der går tilbage til det middelnedertyske ledder. Dialektgrænser på tværs af landegrænser!

Dialektometriske analyser anvendes også til at beskrive geografisk variation i hele det nederlandske sprogområde. Her kommer det tydeligt frem, at grænserne mellem de enkelte dialekter og/eller sprog (jo) ikke er knivskarpe, dvs. der er gradvise forskelle mellem områderne. Man kan se noget lignende i artiklen skrevet af Kristoffer Friis Bøegh om artikelgrænsen i Jylland i det sidste nummer af Ord & Sag: https://jysk.au.dk/publikationer/ordsag. Det bliver dog tydeligt, at der ved siden af frisisk i nordvest (lilla på kortet nedenfor) tales nedersaksisk mod nordøst (lyserød/rød på kortet nedenfor). Kvantitative analyser bør (jo) ikke stå alene, for umiddelbart ser de sproglige forskelle mellem egnssprogene i Nederland og Flandern meget større ud, end de reelt er; det skyldes imidlertid forskellige transskriptionspraksisser nord og syd for statsgrænsen.

Jaques van Keymeulen, blandt andet kendt for at være redaktør på Ordbog over dialekterne i Flandern (Woordenboek van de Vlaamse Dialecten), beskriver Meertens Instituuts databaser i forhold til, hvor dækkende oplysninger om dialekter i det nederlandsk talende Belgien rent faktisk er. Han nævner blandt andet, at ud af Meertens Instituuts 23 databaser indeholder kun otte af dem oplysninger om de syd-nederlandske dialekter fra Flandern.

Hver enkelt bidrag er et lille studie for sig, og jeg kunne blive ved med at dvæle over de mange studier i sproglig variation og sprogforandring i det nederlandske sprogområde. Om ikke andet har de givet mig stof til eftertanke om, hvor meget (eller lidt) jeg egentlig ved om mit modersmål. Jeg håber i hvert fald, at dette indlæg på Lingoblog giver lidt inspiration til at gå på opdagelse i de omfangsrige digitale ressourcer, der ligger frit tilgængeligt både i Nederlandene og Belgien og i Danmark.

Oostendorp, M. van & Wolff, S. (red.). 2022. Het dialectendoeboek. De schatkamer van 90 jaar Meertens Instituut. Gorredijk: Sterck & De Vreese. 185 sider, rigt illustreret og med QR-koder til instituttets databaser og andet relevant materiale.

https://noordboek.nl/boek/het-dialectendoeboek/

Hvis du vil læse mere

Alem, A. van. 2022. ‘Ja’ en ‘nee’ zeggen in het dialect. Het dialectendoeboek, 15-18.

Feilberg, H.F. 1894-1904. Bidrag til en ordbog over jyske almuesmål. Bd. 2: I-P. København: Universitets-Jubilæets Danske Samfund.

Bøegh, K.F. 2022. Om dialektcykelturen i 1940 og udforskningen af artikelgrænsen mellem øst- og vestjysk. Ord & Sag 42, 31-44.

Gudiksen, A. & Hovmark, H. 2009. Måske husker De noget andre har glemt. A. Gudiksen, H. Hovmark, P. Quist, J. Scheuer & I.S. Sletten (red.) Dialektforskning i 100 år. København: Afdeling for Dialektforskning, Nordisk Forskningsinstitut, Københavns Universitet, 13-64.

Hansen, I.S. 2011. Livslange indsatser – om arbejdet hen imod Jysk Ordbog. T. Arboe & I.S. Hansen (red.) Jysk, ømål, rigsdansk mv. Studier i dansk sprog med sideblik til nordisk og tysk. Festskrift til Viggo Sørensen og Ove Rasmussen udgivet på Viggo Sørensens 70-års dag den 25. februar 2011. Århus: Peter Skautrup Centret for Jysk Dialektforskning, Nordisk Institut, Aarhus Universitet, 299-316.

Heeringa, W. & Velde, H. Van de. 2022. Taal- en dialectverhoudingen in Fryslân. Het dialectendoeboek, 69-74.

Jansen, M. 2022. Wil je nog koffie? Ja-k! Het dialectendoeboek, 91-94.

Kerkhof, P.A. 2022. Hoe plaatsnamen laten zien waar in Holland Fries werd gesproken. Het dialectendoeboek, 95-99.

Keymeulen, J. van. 2022. Dialectologische databanken aan het Meertens Instituut. Het dialectendoeboek, 100-103.

Skautrup, P. 1927-1930. Et Hardsysselmål. Bd. 1-2. København: Th. Linds Efterfølger Lauritz Schmiegelow.

Stroop, J. 2022. De Vragenlijsten van ’t Dialectenbureau. Het dialectendoeboek, 147-151.

Swanenberg, J. 2022. Woorden voor een hark in de dialecten van Noord-Brabant. Burgerwetenschap via Facebook anno 2021. Het dialectendoeboek, 152-156.

Weiling, M. 2022. De prachtige patronen van dialectvariatie. Het dialectendoeboek, 178-181.

Ømålsordbogen. En sproglig-saglig ordbog over dialekterne på Sjælland, Lolland-Falster, Fyn og omliggende øer. Bd. I ff. København: Institut for Danskdialektforskning/Afdeling for Dialektforskning/ Center for Dialektforskning & C.A. Reitzels Forlag/Universitets-Jubilæets Danske Samfund & Syddansk Universitetsforlag.

Links

Bornholmsk Ordbog, Københavns Universitet: https://bornholmskordbog.ku.dk/q.php?p=bo/om (22.02.2023).

Center for Dialektforskning, Københavns Universitet, dialektoptegnelser: https://nors.ku.dk/forskning/samlinger/dialektoptegnelser/ (22.02.2023).

Fryske Akademy: https://www.fryske-akademy.nl/en/?ADMCMD_editIcons=1 (22.02.2023).

Gilliéron, J. 1897 ff. Atlas linguistique de la France: https://www.lexilogos.com/atlas_linguistique_france.htm (22.02.2023).

Jysk Ordbog: http://www.jyskordbog.dk/jyskordbog/ordbog.html (22.02.2023).

KNAW = Koninklijke Nederlandse Akademie van Wetenschappen: https://www.knaw.nl/en (22.02.2023).

Meertens Instituut: https://meertens.knaw.nl/ (22.02.2023).

Meertens Instituuts samlinger: https://meertens.knaw.nl/collecties/ (22.02.2023).

Meertens Instituuts jubilæums site, inkl. YouTube-klip, også på engelsk: https://meertens.knaw.nl/2020/04/03/90-jaar-meertens-instituut/ (22.02.2023).

Meertens panel: https://meertenspanel.meertens.knaw.nl/ (22.02.2023).

ODS = Ordbog over det danske Sprog: https://ordnet.dk/ods (22.02.2023).

Ord & Sag 42: https://jysk.au.dk/fileadmin/www.jysk.au.dk/publikationer/centrets_publikationer/ord___sag_26_-/ordsag42.pdf (22.02.2023).

Woordenboek van de Vlaamse Dialecten: https://www.e-wvd.be/lid/wvd/f?p=131:1:::::: (22.02.2023).

Reeks Nederlandse Dialectatlassen: https://www.dialectzinnen.ugent.be/ (22.02.2023).

ScanDiaSyn = Scandinavian Dialect Syntax: http://www.tekstlab.uio.no/nota/scandiasyn/ (22.02.2023).

Sijs, N. van der (red.). 2011. Dialectatlas van het Nederlands. Amsterdam: Cartografie: Geografiek, 108: https://www.meertens.knaw.nl/kaartenbank/bank/kaart_details/28356 (22.02.2023).

SPORDHUND: https://ordnet.dk/ddo (22.02.2023).

UNESCO: Atlas of the World’s Languages in Danger: https://www.unesco.org/en/articles/unesco-launches-world-atlas-languages-celebrate-and-protect-linguistic-diversity (22.02.2023).

Wenker, G. 1876 ff. Sprachatlas des Deutsches Reichs: https://www.uni-marburg.de/de/fb09/dsa (22.02.2023).

Inger Schoonderbeek Hansen  er lektor ved Peter Skautrup Centret for Jysk Dialektforskning, Aarhus Universitet, hvor hun arbejder som redaktør på Jysk Ordbog og som forsker med særlige interesser i de jyske dialekters ve og vel. Desuden underviser hun i alle sproglige discipliner på Nordisk-uddannelsen ved Aarhus Universitet, herunder emner om sproglig variation.

Har Danmark fået en ny dialekt? Denne nationalsang skal være Europas internationalsang Folkemål og folketro: Henning Frederik Feilberg (1831-1921) Jan Eijkelboom, byens digter i Dordrecht, Nederlandene, blev inspireret af et halvt dusin sprog Anmeldelse af [ˈjysg], Inger Schoonderbeek Hansen En ny bog om historien om engelsk