Jysk Dialektforskning

Den jyske sommerbrevkasse: ‘Glant’

Af
Den jyske sommerbrevkasse4 e1719994830397

Denne sommer sætter vi fokus på dialekter med en jysk sommerbrevkasse. Spørgsmålene er oprindeligt blevet sendt til og besvaret af Peter Skautrup Centret for Jysk Dialektforsknings medarbejdere. Har du et spørgsmål til de jyske dialekter? Kontakt centrets medarbejdere her, eller tag et kig i Jysk Ordbog.

En sproginteresseret fra Tønder skriver: Hernede siger vi normalt ikke om folk, at de er flinke. Nej, de er glant folk. Men hvor kommer det ord glant fra?

Svar:

Ordet kommer – længst tilbage – fra fransk; glant er nemlig oprindelig det samme ord som galant, bare med en smule lydlig afslibning. På nutidigt rigsdansk bruges galant kun om en person, som optræder påfaldende opmærksomt og høfligt over for andre – … ↪

Den jyske sommerbrevkasse: ‘Sebbedejesten’

Af
Den jyske sommerbrevkasse3NY

Denne sommer sætter vi fokus på dialekter med en jysk sommerbrevkasse. Spørgsmålene er oprindeligt blevet sendt til og besvaret af Peter Skautrup Centret for Jysk Dialektforsknings medarbejdere. Har du et spørgsmål til de jyske dialekter? Kontakt centrets medarbejdere her, eller tag et kig i Jysk Ordbog.

En sproginteresseret har spurgt: Jeg har hørt udtrykket sebbedejesten brugt om et søpindsvin. Hvorfor kalder man et søpindsvin sådan?

Det er rigtigt, at sebbedejesten er en gammel betegnelse for det forstenede søpindsvin (echinitten, og spredt også brugt for vættelys), vel at mærke i halvdelen af Jylland (syd for Limfjorden og nordøst for en linje Løgstør-Vejle). I det egentlige Vest- og Sønderjylland hedder søpindsvinet en tordensten, og nord for Limfjorden bruges … ↪

Den jyske sommerbrevkasse: ‘Mutte’

Af
Den jyske sommerbrevkasse2NY

Denne sommer sætter vi fokus på dialekter med en jysk sommerbrevkasse. Spørgsmålene er oprindeligt blevet sendt til og besvaret af Peter Skautrup Centret for Jysk Dialektforsknings medarbejdere. Har du et spørgsmål til de jyske dialekter? Kontakt centrets medarbejdere her, eller tag et kig i Jysk Ordbog.

En sproginteresseret har spurgt: Hvad betyder det at mutte nogen?

Svar:

Ordet at mutte optræder næsten ikke i ordbøger, men det skal nok komme med i Jysk Ordbog, når vi når til M. Det er nemlig et velkendt udsagnsord i Sønderjylland, hvor det betyder “kysse”; “kysse” har ikke i ældre tid været brugt i dialekten hernede. Ordets bøjning er simpel: nutid mutter, datid mutte(t).

Svarende til dette udsagnsord har … ↪

Den jyske sommerbrevkasse: ‘Simshæl’

Af
Den jyske sommerbrevkasse1NY

Denne sommer sætter vi fokus på dialekter med en jysk sommerbrevkasse. Spørgsmålene er oprindeligt blevet sendt til og besvaret af Peter Skautrup Centret for Jysk Dialektforsknings medarbejdere. Har du et spørgsmål til de jyske dialekter? Kontakt centrets medarbejdere her, eller tag et kig i Jysk Ordbog.

En nysgerrig læser har spurgt: simshæl, hvad er det for en størrelse?

Svar:

Med simshæl har vi med et skældsord at gøre. En stor gruppe af disse har karakter af sammensætninger med 2. led som -hoved, -lår, -hæl osv. (alle disse efterled metaforer – pars pro toto – for hele den pågældende person). 1. leddet er i (næsten) alle den slags sammensætninger et verbum, der fortæller, hvad den pågældende er … ↪

Dialekt-skatkamre

Af
FOdWoH5XMAMww6C

Der er steder i verden, hvor der bedrives grundforskning, der i den grad forbinder fortid og nutid. Et af de steder er Meertens Instituut i Amsterdam, der siden 1930 har indsamlet oplysninger om og forsket i sprog og kultur i det nederlandske sprogområde, dvs. Nederlandene og den nederlandsktalende del af Belgien (Vlaanderen), men også andre steder i verden (Surinam og en række caribiske øer). Antologien Het dialectendoeboek. De schatkamer van 90 jaar Meertens Instituut (Dialekternes gør det selv-bog. Skatkammeret fra 90 år med Meertens Instituut) fejrer jubilæet og udkom sidste år. De enkelte bidrag giver vitterligt læseren adgang til et sandt skatkammer ved at give mange konkrete eksempler på, hvordan instituttets omfattende samlinger både før og nu anvendes til at … ↪

Anmeldelse af [ˈjysg], Inger Schoonderbeek Hansen

Af
jysg

[ˈjysg] er skrevet af Inger Schoonderbeek Hansen, der er ansat som forsker ved Aarhus Universitet, Peter Skautrup Centret for Jysk Dialektforskning. Forfatteren er født i 1970 i Bergen op Zoom, Nederland og har siden 1995 været bosat i Danmark.

[ˈjysg] er nummer 100 i serien af Tænkepauser, den er på 60 sider og formår på fornemste vis at komme rundt om jydernes sprog på en både kærlig og indsigtsfuld måde. På side 54 udråber Inger Schoonderbeek Hansen sig selv som jyde, og det med rette. Bogen emmer af kærlighed til jyder og jysk sprog på hver eneste side. Læs den, og bliv forvisset om, at både Inger Schoonderbeek Hansen, Jylland og jysk har noget særligt at byde på.

[ˈjysg] er … ↪

Folkemål og folketro: Henning Frederik Feilberg (1831-1921)

Af
H. F. Feilberg

I år er det 100 år siden, at en af jysk dialektforsknings store helte, Henning Frederik Feilberg, gik bort i en alder af 90 år. I løbet af sin levetid nåede Feilberg at komme med betydelige bidrag til dansk folklore og til forståelsen af mange af de jyske folkemål, som eksisterede i Jylland i 1800-tallet, og som i dag næsten er helt forsvundet, udkonkurreret af rigsmålet. Navnet Feilberg siger nok kun de færreste noget i dag, hvilket er en skam. Feilberg var nemlig en skarp formidler, som var god til at lave levende og fængslende beretninger, om han så forfattede ordbogsartikler eller skrev om de døde, der rejste sig fra graven ved juletid.

Dette bidrag byder på et lille udvalg … ↪