Søren Hein Rasmussen arbejder som selvstændig, og var en gang fastansat på Aarhus Universitet. I 2015 besluttede han at sige op, og han har ikke fortrudt det. Nu er han forfatter, konsulent og foredragsholder. Han formidler ”viden om historie, samfund og sprog”.
Som historiker har han været interesseret i racismens historie, og han har samlet mere end 4000 eksempler. Nu har han lavet en illustreret bog baseret på hans samling af racistiske tegninger og tekster. I hans bog bruger han næsten 100 eksempler, både visuelt og tekstuelt. De viste tegninger er taget fra en periode mellem slutning af 1800-tallet og helt op til det satiriske blad Blæksprutten og den seriøse avis Politiken i 2012 og 2013.
Gennemgående temaer i bogen er knogler og andre genstande i håret, for lidt tøj eller vestligt tøj (åbenbart med tanken: er de så som ”os”, når de har ”vores” tøj på?), seksuel-erotisk påvirkning og, utroligt nok, klichéen om vesterlændinge med tropehjelm som ender i kogegryderne, helt op til det 21. århundrede. Og selvfølgelig sprog. Om det senere.
En af overraskelserne er vel, at flere kendte skribenter findes i bogen: berømte og respekterede danskere som Johannes V. Jensen og Storm P. kunne lave tåkrummende bemærkninger om andre. Der må være endnu flere, da der er en del forfattere og forlag som ikke har givet tilladelse for brug af deres materiale. Det er helt forståeligt, fordi bogens tema er jo at observere racistiske motiver i den danske underholdningsverden. Bogen fokuserer på Afrika, men forfatteren skriver at andre etniske, religiøse eller seksuelle mindretal også er ofre for lige så diskriminerende tekster. Heldigvis meget mindre nu end i 1900-tallet, i hvert fald i mainstream media. Desværre kommer der stadigvæk en del frem i ekkokamre og sites med jokes. Jeg har tjekket, de samme jokes er det stadig, men dog under overskriften ”racistiske jokes”.
Hvad med sprog? Det allerførste billede i bogen, på side 11, fra 1958, er en tegning som viser to afrikanere, med karikeret fysisk fremtoning. De taler ”negersprog”. Den ene siger ”umba umba”, den anden ”ulla ulla”. Det viser det som lingvister kalder for ”reduplikation”: man gengiver den samme rod to gange, for at angive fx flertal eller intensitet. Her er europæiske sprog meget primitive, idet de ikke bruger denne grammatiske finurlighed. For europæere virker det måske lidt barnagtigt, fordi det bruges oftere i sprog til og af børn, og så har man fået et forkert indtryk. Det forekommer som grammatisk fænomen i næsten alle verdens sprog, mens de europæiske sprog er fattigere i dette område. Det viser muligvis også noget som man kalder for prenasaliserede lukkelyde, som er udbredt i Afrika. Tænk bare på navne som Kylian Mbappé, Govan og Thabi Mbeki, Youssouf Ndour. Men dem har man også på dansk, selvom man ikke skriver dem sådan.
Der er også tekster på, lad os sige, uperfekt dansk. Jeg citerer her fra tidskriftet Klods-Hans fra 1915 (i bogen p. 46):
Money ikke noget for os – thi kan man mere end spise sig mæt og drikke sig fuld? No Mr. Redaktør, no, det kan man not!
Ja, afrikanere i citationer i bogen taler ofte gebrokkent dansk, fx: ”mig købe noen hjem til mine koner” (1949, p. 52), eller: ”Stegeplade for langsom! Lave en stor!” (1906, p. 81).
En anden kliché er at man regelmæssigt bruger trommer der kommunikerer. Ja, det gør man i visse dele af Afrika, hvor man har tonesprog, og rytmer og toner kan give beskeder videre. I bogen sidder der nogle med deres ”tamtam” på den ene side af en telefonlinje for at varetage ”korrespondance med vore forretningsforbindelser i Afrika” (1994, p. 77).
Det er klart at (næsten) ingen af disse mennesker der lavede tegninger, havde noget som helst rejseerfaring i Afrika, heller ikke redaktørerne som overtog fotos eller reportager fra udenlandske medier. Deres holdninger var baserede på et begrænset antal klichéer. Det viser sig, igen-igen, hvor vigtige medier er i at fremme eller beholde koloniale holdninger fra fortiden.
Bogen slutter med en liste over anbefalet litteratur om racisme, og forfatteren skriver der, at forskellen mellem mennesker fra alle kontinenter er minimale, bortset fra nogle overfladiske ydre kendetegn.
https://www.information.dk/kultur/2021/02/tabuiseringen-n-ordet-fatalt-selvmaal-sorte-aktivister
https://straarupogco.dk/vare/den-sorte-bog/
Søren Hein Rasmussen. Den sorte bog: Racisme i populærkulturen. Aarhus: Straarup og co. 104 sider, med mange illustrationer. Der gives ikke nogen årstal i selve bogen, men på hjemmesiden står november 2021 som udgivelsesdato.
Peter Bakker er fastansat lingvist ved Aarhus Universitet og arbejder ikke som selvstændig.
