Nogle indtryk fra sprogfestivalen Sprogense

Den 17. og 18. september 2021 løb sprogfestivalen Sprogense af stablen for første gang. Festivalen foregik i Bogense og var arrangeret af Dansk Sprognævn (baseret i Bogense siden 2019) i samarbejde med Nordfyns Erhverv og Turisme.

En hel festival om sprog? Det måtte Lingoblog selvsagt være med til!

Man mærkede som besøgende den store begejstring for sprog, der var det naturlige omdrejningspunkt i programmets mange forskellige aktiviteter, udstillinger, foredrag og underholdningsindslag. Festivalen foregik dels på selve Sprognævnet og i et stort telt, som var opsat lige ved siden af Sprognævnets bygning, dels i Østergade i hjertet af Bogense (til lejligheden omdøbt ”Sproggaden”), på Bogense Bibliotek og flere andre steder rundt omkring i byen. På programmet var der en række faglige foredrag med sprogforskere og andre dygtige sprogfolk. Årets tema, kan man læse på Sprogenses hjemmeside, var ”Sprogets udvikling”, og det løb som en rød tråd gennem de forskellige foredrag. Men ellers var det meget forskellige emner, vi blev præsenteret for.

Foredrag til en sprogfestival – kan jeg hermed afsløre, hvis nogen skulle være i tvivl – handler ikke om vigtigheden af korrekt placerede kommaer, korrekt brug af nutids-r og korrekt stavning af ordet mayonnaise. Hvad kunne man støde på i stedet? Det skal det handle om her i indlægget, hvor jeg præsenterer nogle indtryk fra et udpluk af de spændende foredrag, jeg hørte til Sprogense.

20210918 134747 scaled e1632743800296
Der var en del stande i Sproggaden, hvor man kunne se forskellige udstillinger og hilse på medlemmer af en række foreninger, der beskæftiger sig med sprog. Her ses Gert Ejtons fine tegninger af en række faste vendinger.

Cool, engelsk!

Få kan være i tvivl om, at dansk er påvirket af engelsk. Men hvordan står det egentlig til med engelske lån i dansk? I sit foredrag i festivalens store telt gjorde seniorforsker Margrethe Heidemann Andersen fra Dansk Sprognævn os klogere på denne sprogpåvirkning, som er et emne, rigtig mange danskere har en holdning til.

Fokus på fremmedsproglig påvirkning – og på denne som en potentiel trussel mod dansk – er ikke noget nyt fænomen. Allerede i 1663 skrev filologen Peder Syv om franske lån i dansk. Den engelske påvirkning er dog af nyere dato. Den er især forbundet med det 20. århundrede og tiden frem til i dag. Særligt interessant var det at høre om, at påvirkningen ikke kun ses i form af låneord, men gør sig gældende på forskellige niveauer i sproget.

Hyppige ord som baby, cool, design, fan, film og nørd er der nok ikke mange, der i dag vil bide specielt meget mærke i som engelske låneord, der stikker ud, i hvert fald ikke på nogen negativ måde. Så bliver det mere tydeligt, at dansk er under påvirkning fra engelsk, når vi kigger på grammatik, hvor fx suffikset -ish er godt i gang med at erstatte -agtig, og hvor man desuden kan være heldig at finde flere gode tilbuds, når man er ude at handle (eller shoppe). På samme måde er der såkaldte indirekte lån eller oversættelseslån. Ét eksempel er på daglig basis (sml. on a daily basis). Hvis det udtryk skurrer lidt i ørerne, så kan det godt være, der lige skal gå lidt tid, men at det så senere kommer til at vokse på (sml. to grow on) læseren.

I øvrigt kunne Margrethe Heidemann Andersen fortælle, at de engelske lån faktisk ikke er helt så hyppige i dansk, som man måske kunne tro. Vi er gode til at lægge mærke til dem, især nye lån, men påvirkningen fra engelsk er ikke nogen trussel mod dansk, heldigvis. Men det betyder naturligvis ikke, at der er noget i vejen for at forholde sig til påvirkningen løbende og diskutere for og imod.

Myter og misforståelser om sprog

Sprog er et emne, som der findes mange forskellige meninger om. Men indimellem sker det, at der er meninger og antagelser om sprog, der bare må siges at være forkerte, men som alligevel spreder sig og ligefrem kan ende som almen ”viden”. Det kan være harmløst nok (og fx ende som fun facts til middagsselskaber), men det kan selvfølgelig også være til skade, som al misinformation kan.

I sit oplæg, som fandt sted i et telt i Sproggaden, fortalte lingvistikstuderende Gustav S. Johannesen – som også bidrager til Lingoblog – om myter og misforståelser i sprogets verden. Og der findes mange, så det var godt at få mulighed for at blive klogere på et par velvalgte eksemplarer.

Gustav S. Johannesen havde tre myter/misforståelser med til os, og det var i alle tre tilfælde både interessant og tankevækkende at høre om. Én af myterne – at grønlandsk har udviklet 100 (eller var det 1000?) ord for sne – brugte han som afsæt til at diskutere, hvad vi egentlig mener, når vi taler om et ”ord”. Hvordan definerer man rent faktisk konceptet ”ord”? Det er et større spørgsmål, end man måske skulle tro. En intuitiv tilgang er, at et ord er det, der findes mellem to mellemrum i en tekst. Men vil det så sige, at jordbærmarmelade er ét ord, men strawberry marmelade på engelsk to? Og øh… hvad så med talesprog? Mellemrum i tekster afspejler jo strengt taget ikke, eller i hvert fald ikke kun, pauser i tale. Forresten, i hvor høj grad holder… folk… rent… faktisk… pause… mellem… ordene… når… de… taler…?

Hvad med de mange eller få eller slet ingen grønlandske ord for sne? Spørgsmålet er stillet forkert, lærte vi, for grønlandsk er et grammatisk set helt anderledes opbygget sprog sammenlignet med dansk.

Bandeord på tværs af generationerne

Det er velkendt, at unge og ældre mennesker ikke taler helt ens. På nogle områder taler de faktisk meget forskelligt. Ét område, hvor der er stor forskel på danske unge og ældres sprogbrug, er i brugen af bandeord og skældsord. I sit foredrag på Bogense Bibliotek fortalte seniorforsker ved Dansk Sprognævn Marianne Rathje om brugen af sådanne ord, som hun har arbejdet indgående med i sin forskning i generationssprog.

Hvad ved vi egentlig om danske bandeord? Bandeord er, først og fremmest, såkaldte tabuord – ord, der på den ene eller anden måde knytter an til et tabu. Det betyder dog ikke, at de skal undgås for enhver pris. Faktisk er bandeord ret nyttige at have i den sproglige ”værktøjskasse”, fortalte Marianne Rathje. Et veltimet fuck (lort, satans osv.) kan hjælpe til at give tiltrængt ”luft”, fx hvis man kommer til at slå sig selv over fingrene med en hammer eller glemmer at gemme sin tekst i Word. Omvendt er der selvfølgelig også situationer, hvor man helst skal undgå at bande; fx bander værterne aldrig i TV Avisen, og det er nok også klogt at gemme de mest farverige udtryk, man kender, til en anden lejlighed end den næste eksamen eller jobsamtale.

I øvrigt: Alle bander! Det gælder både unge og ældre. Men hvor unge i højere grad bruger bandeord, der knytter an til kropsfunktioner, og som i øvrigt ofte er lånt fra engelsk (fuck, shit osv.), så bruger ældre i højere grad bandeord, der fx har en forbindelse til religion og kristendommen (for fanden, for helvede osv.).

20210917 124052 scaled
Et udsnit af bandeord, som publikum til Sprogense kendte og gerne ville dele med andre, ses her på den ”bandeordsvæg”, der stod under festivalen, og som alle kunne bidrage til at fylde ud. Jeg er ret sikker på, at det mest hyppige ord var fuck. Ret godt gået af et ord, der som minimum har 500 år på bagen. Pikantilope (som jeg ikke kendte i forvejen, men som i hvert fald optræder to gange) kan helt sikkert også noget.

Tal dansk, robot!

Tilbage i teltet ved Sprognævnet fortalte seniorforsker Peter Juel Henrichsen og videnskabelig assistent Christina Rejkjær Dideriksen, som begge arbejder med sprogteknologi på Dansk Sprognævn, om maskinsprog, herunder om robotter/computere, der skulle lære at ”tale” dansk.

Hvorfor nu det? Jo, sproglige maskiner kan hjælpe med at understøtte menneskelig kommunikation, hvis altså de designes rigtigt. Det arbejde bidrager forskerne på Dansk Sprognævn til. Et igangværende projekt, vi hørte om, indsamler og kategoriserer for tiden et meget stort antal ord og ordforbindelser, og dette arbejde skal bruges til at lære robotter/computere et bedre (maskin)dansk.

I 2021 er det 100 år siden, at ordet robot optrådte første gang. Ordet er afledt af tjekkisk robota, som betyder ’hoveri’, eller af robotnik, som betyder ’slave’. Det stammer fra et skuespil af den tjekkiske forfatter Karel Čapek om kunstige mennesker. I stykket blev de kunstige mennesker sat til at lave alt det grove arbejde, som menneskeheden ikke selv gad gøre, men de ender med at gøre oprør. (På den måde går der en lige linje fra Čapeks stykke til film som fx Blade Runner.) Publikum var dog, fik vi at vide, mest af alt bare begejstret for ideen om kunstige tjenere. Og det er jo praktisk at kunne fortælle tjenere, hvad de skal gøre. Det er også praktisk, hvis man får et svar igen. Der gik nogle årtier, men i 1960’erne begyndte maskiner at tale – eller nærmere bestemt synge – og i dag findes der et væld af talende maskiner, inklusive som apps på vores smartphones.

Sprognævnets egen talende robot hedder ”Dennis”. Den er ret dygtig til at deltage i ordveksling maskine og menneske imellem. I modsætning til andre robotter, vi også fik at høre, kunne Dennis finde ud af at bruge sproglige konventioner som fx hilsen, tak og afsked, som er vigtige elementer i menneskelig samtale – men mindre vigtige for en maskine, som jo ikke er noget socialt dyr, men består af en samling kredsløb og en masse kode. Men fordi Dennis var i stand til at trække på sproglige konventioner, så gjorde den et ret godt indtryk, og det var virkelig interessant at høre.

Fine sprogdage på Fyn

Vi har været forbi Sprognævnet, i Sproggaden og på biblioteket – og tilbage igen. Man kunne fremhæve andre glimrende foredrag og debatter (fx om talesprogets forskellighed fra skriftsproget, om traditionelle dialekter og forholdet mellem identitet og sprogudvikling, om arbejde med normer for ”korrekt” sprogbrug osv.) samt meget andet interessant, der foregik til festivalen. Alligevel vil jeg runde af her og så ellers bare sige, at det var en fornøjelse at deltage i Sprogense, og jeg glæder mig til at se, hvad næste års udgave af festivalen kommer til at byde på!

20210917 210721 scaled
Om aftenen fredag var der et virkelig flot fyrværkerishow! Jeg fangede det her pletskud.

 

Mere Sprogense på Lingoblog: Se også Peter Bakkers indlæg om alfabetisk rækkefølge i tegnsprog.

 

Kristoffer Friis Bøegh er lingvist og Sprogense-korrespondent for Lingoblog. Han forsvarede sin ph.d.-afhandling i juni og starter til oktober i en stilling som forsker ved Peter Skautrup Centret, Aarhus Universitet.

Skriv en kommentar