¡Viva el español!
I dag, den 23. april, er den internationale spanske sprogdag. En god anledning til at præsentere en af de mest aktuelle debatter inden for det spanske sprog, nemlig forholdet mellem køn og sprog, sexisme i sproget og kampen om et mere inkluderende og non-binært spansk.
For at kunne forstå den nuværende debat og de tiltag, som er ved at forandre det spanske sprog, er det måske en god idé at starte med at forklare, hvordan genus (=grammatisk køn) fungerer på spansk.
Som andre romanske sprog er spansk nemlig et meget ”kønnet” sprog. Substantiver, adjektiver, artikler (og andre determinativer) samt en række pronominer har køn, og der findes hovedsageligt to køn: hunkøn og hankøn, hvilket gør spansk til et binært sprog, kønsmæssigt. I et nominalsyntagme skal determinativer og adjektiver kongruere med substantivet i køn: la niña buena (den gode pige – alle ord er i hunkøn, da niña er hunkøn), el niño bueno (den gode dreng – alle ord er i hankøn, da niño er hankøn). Dette er ikke begrænset til levende væsner med biologisk køn, da vi ligeledes har la mesa nueva (det nye bord – alle ord er i hunkøn, da mesa er hunkøn), el coche nuevo (den nye bil – alle ord er i hankøn, da coche er hankøn). Til forskel fra mange andre sprog er personlige pronominer på spansk ganske præget af genus. Mens f.eks. dansk og engelsk har genusmarkering alene i 3. person ental (han/hun, he/she/it), markerer spansk køn i næsten alle de grammatiske personer:
| 1. person | 2. person | 3. person | |
| Ental | yo | tú vos usted | él/ella |
| Flertal | nosotros/nosotras | ustedes vosotros/vosotras | ellos/ellas |
De kasser, som er farvet med blå, viser pronominer, som bøjes i køn, i hvert fald i nogle spanske varianter (de kønsmarkerede former for 2. person flertal – vosotros/vosotras – bruges kun i Spanien).
De to store genera på spansk, hankøn og hunkøn (der findes også neutrum, fælles og epicent køn, men de optræder kun meget sporadisk) er ikke symmetriske, idet hankøn er det ikke-markerede køn og hunkøn det markerede. Således opererer spansk med det, der kaldes masculino genérico (generisk hankøn), hvilket indebærer, at hankøn har to betydninger: det kan betyde hankøn, men det kan også betyde både hankøn og hunkøn. En frase som los niños kan betyde ‘drengene’ eller ‘børnene’ (både drenge og piger), og el hombre kan betyde ‘manden’ eller ‘mennesket’, og kun konteksten kan afgøre, hvad den rigtige fortolkning er.
Den opmærksomme læser kan sikkert allerede tyde, at det er dette generiske hankøn, som har været hovedårsagen til debatten om sexisme i spansk. I flere årtier har man haft en stigende følelse af, at kvinder bliver usynliggjort af denne grammatiske regel, der dikterer, at man faktisk skal sige “drenge”, når man mener “drenge og piger”.
La Real Academia Española (RAE), som er den spanske og ret konservative pendant til Dansk Sprognævn, insisterer stadigvæk den dag i dag på, at der ikke er noget galt med det generiske hankøn. F.eks. så sent som i en rapport fra 2020, hvor RAE efter anmodning fra den spanske regering gennemgår den spanske grundlovstekst for at se, om det er nødvendigt at opdatere sproget og kommer til den konklusion, at sproget er fint, som det er. På trods af RAE’s anbefalinger er der siden 1990’erne udkommet et væld af publikationer, såkaldte “guides til ikke-sexistisk sprogbrug”, som bl.a. foreslår forskellige strategier til at undgå det generiske hankøn, og som beviser, at generisk hankøn opleves som problematisk af et stigende antal sprogbrugere. Disse publikationer stammer fra universiteter, NGO’er, statslige departementer, aviser osv. En rapport fra den spanske regering fra 2019 samler ikke mindre end 120 guides alene i Spanien i en ikke-udtømmende liste.
Et udvalg af publikationer om ikke-sexistisk sprogbrug på spansk
De fleste af disse publikationer har en binær tilgang til køn, og som illustrationerne fra forsiderne viser, drejer det sig om at ligestille kvinder med mænd. En meget udbredt strategi hertil er at dublere kønsbøjningen (todos y todas eller todos/as (alle) i stedet for den efter reglerne korrekte todos i hankøn). Flere grafiske ressourcer tages i brug i skriftligt sprog (mest i uformelle kontekster som sociale medier, sms’er osv.): snabel-a, som visuelt ligner et a omringet af et o, er populær, men også x eller et tomrum er kendte strategier (se kassen til højre). Fælles for dem er, at de ikke kan udtales og derfor udelukkende hører til skriftsprog. I @’s tilfælde kan man tydeligt se, at det handler om en binær ressource, hvor man prøver at synliggøre han- og hunkøn.
I de seneste par år er der på de sociale medier og især blandt unge aktivister opstået en bevægelse for et endnu mere inkluderende sprog, der giver plads til flere kønsidentiteter, og som tillader brugerne at udtrykke sig kønsneutralt. Det mest radikale tiltag er skabelsen af et nyt kønsneutralt morfem –e, som kan knyttes til substantiver, adjektiver, artikler og endda personlige pronominer. I 2019 har CELS (Centro de Estudios Legales y Sociales) publiceret sin årlige rapport om menneskerettigheder i Argentina udelukkende på non-binært spansk, med konsekvent anvendelse af –e morfemet. RAE optog i oktober 2020 pronomenet elle (3. person ental, kønsneutral, svarende til den svenske hen) i sit nyetablerede ”Ordobservatoriet” (en platform, hvor nye udtryk, som anvendes af sprogbrugere, men som stadig ikke findes i den officielle ordbog, samles og følges), men kun for at fjerne det igen nogle dage senere. Tiden vil vise, om morfemet –e og pronomenet elle vinder indpas og inkorporeres i spanskbrugernes daglige sprog og i RAE’s ordbøger.
Susana S. Fernández er professor i fremmedsprogspædagogik og fagkoordinator af studierne i Spansk og spanskamerikansk sprog, litteratur og kultur på Aarhus Universitet. Hun er uddannet lingvist fra Buenos Aires Universitet og har en ph.d. fra Aarhus Universitet om det spanske passiv. Hun er medforfatter til flere bøger om spanskgrammatik og fremmedsprogslæring.
Jeg har også set denne løsning, for køn i adjektiver: Latinx