Sex som samtaleemne kan siges at være tabuiseret – selvfølgelig i varierende grad afhængigt af tid, kultur og kontekst. Men hvordan forholder vi os sprogligt til emnet, mens vi udfører det? Dette aspekt undersøges i mit bachelorprojekt, hvor jeg med en konversationsanalytisk tilgang undersøger naturligt forekommende samtale under samleje mellem tre par. Data udgøres af en audio- og to videooptagelser.
Konversationsanalysen muliggør, bl.a. via transskription af (para)lingvistiske træk, et nøgternt blik på data, hvor man undersøger, hvordan samtaledeltagerne faktisk forholder sig til hinandens handlinger. Undersøgelsen giver altså indblik i menneskers (sproglige) ageren i det seksuelle felt, mens akten udføres.
I data fandtes eksempler på spørgsmål-svar sekvenser, der opfører sig afvigende fra normal hverdagsinteraktion, da spørgsmål normalt udspringer af manglende viden. Under spørgsmål regnes her vurderingsanmodning, bekræftelsesanmodning og informationsanmodning. De to første behandles umiddelbart efter normen, hvorimod nogle informationsanmodninger behandles anderledes af parterne. Dette, fordi de ikke udspringer af reelt behov for viden, idet den efterspurgte viden enten er givet via tidligere talture eller de fysiske omstændigheder. Til trods for dette er spørgsmålsdesignet rimelig udbredt i den verbale kommunikation under samleje. Nedenfor gives eksempler på spørgsmål, der anmoder om vurdering, hvor en (måske) velkendt frase er udgangspunkt.
Var det også godt for dig?
Eksemplet nedenfor viser, at der under samleje gøres brug af vurderingsanmodninger, når der ønskes indblik i modpartens subjektive oplevelse af en aktivitet. Vurderingsanmodningen muliggør altså indblik i modpartens holdning til aktiviteten, hvilket antageligvis er fremmende for samlejet. Forud for linje 01 har Tom netop givet Zoe oralsex, og Zoe spørger derefter Tom, om han syntes, det var dejligt.
Anmodninger om og leveringer af vurdering foregår altså i henhold til klassiske normer, hvor én spørger grundet reelt behov for viden, og én svarer for at udfylde det ‘videnshul’ (knowledge gap), der ellers er mellem dem, da den efterspurgte viden her ligger inden for svarerens, Toms, vidensdomæne, jf. den subjektive oplevelse. Vurderingsanmodende handlinger initieres og behandles altså umiddelbart ens, hvad enten de praktiseres under samleje eller i andre sociale sammenhænge.
Spørgsmål-svar i nye klæder
Ovenfor så vi et eksempel på klassisk vidensudveksling, hvor anmodning om vurdering førte til vurdering, og et videnshul blev lappet ved udvekslingen. I eksemplet nedenfor ser vi en anderledes spørgsmål-svar sekvens, hvor nogle informationsanmodninger initieres, selvom tidligere taleture bærer svar på det efterspurgte.
Efter Roy tjekker op på forholdene vedrørende det at komme inden i Lis i linje 01, svarer Lis bekræftende, at hun giver grønt lys i linje 03-05. Her kan man sige, at informationen, bekræftelsen, faktisk er givet fra Lis til Roy. Selvom dette er tilfældet, spørger Roy alligevel i linje 07 ind til, hvorvidt Lis nu også vil have det, hvortil hun prompte svarer ’OHH I want you’ i linje 08 og dermed manifesterer sin holdning klart endnu engang. Alligevel anmodes der i linje 09 om information vedrørende kvantiteterne, jf. ’how bad’, som også besvares i den følgende tur. De resterende taleture fortsætter mønstret i at anmode om og levere kendt eller overflødig viden vedrørende sted for ejakulation. Desuden er det bemærkelsesværdigt, at det, vi fra hverdagsinteraktionen kender som markører for ændret vidensstatus (change of state-tokens), eksempelvis ’oh ok’, ikke forekommer. Dette indikerer, at den insisterende spørgeform og samtaleemnet måske er vigtigere end den reelle vidensudveksling.
Et andet eksempel på vidensudveksling gennem informationsanmodning ses i eksemplet nedenfor, hvor Joe i linje 05 spørger Ann, hvad der foregår, mens det foregår.
Begge parter er involverede i det anale samleje og antages derfor at være lige vidende. Alligevel anmoder Joe om en beretning, som Ann leverer. Svaret falder i dette uddrag mindre prompte – måske grundet orientering mod det atypiske i at efterspørge viden, man åbenlyst besidder, men ikke desto mindre leveres det. Sekvensen må altså antages at være fremmende for samlejet på lige fod med den udveksling, der udspringer af reel uligevægt i viden. Igen kunne man tænke, om den spørgende praksis og det leverede svar samt emnet er drivende faktorer, snarere end vidensudveksling i klassisk forstand.
Kendt-svar spørgsmål – et samtale- og samlejefremmende fænomen?
Undersøgelsen foreslår, at det at stille kendt-svar spørgsmål altså er et potentielt kontekstuelt fænomen under samleje. I daglig interaktion inden for lærings- og pædagogisk praksis ser man ligeledes brugen af spørgsmålsdesign på trods af atypiske vidensforhold for praksissen, uden at dette fremstår mærkeligt; inden for disse kontekster er det normen.
For at illustrere kontekstens betydning for brug af kendt-svar praksis, kan du forestille sig, at du snitter løg til aftensmaden med din partner. Forestil dig, at h*n spørger: ”Hvordan skærer du løgene?” hvortil du svarer ”jeg skærer dem i små tern”, hvilket afføder ”skærer du dem i små tern?” og du svarer ”ja”, som afføder ”hvor små tern?”, hvortil du igen ser dig nødsaget til at svare, fordi spørgsmålsdesignet kalder på respons i form af svar. I aktiviteten ‘at snitte løg’ virker det kunstigt at interagere på denne måde. Med stor sandsynlighed vil modtageren protestere eller italesætte det underlige i at blive spurgt ind til forhold, der umiddelbart er åbenlyse eller overflødige, og hvor svar ikke engang kvitteres for.
Forestil dig derimod, at du henter dit barn i institution og gerne vil snakke om morgenenes indgåede aftale om at bage en kage til eftermiddag. Hertil kunne man forestille sig en sekvens startet af ”hvad er det, vi to skal hjem og lave?” både, fordi du vil tjekke, om barnet kan huske det, men givetvis også, fordi du ved, emnet lægger op til yderligere snak.
Slutteligt kan du så tænke tilbage på Roy og Lis’ forhandling af de praktiske dimensioner vedrørende ejakulationen, hvor de kontinuerlige spørgsmål til kendt og særdeles specifik viden heller ikke italesættes som værende irrelevante og socialt udfordrende. Dette vidner altså om, at der hersker andre pragmatiske normer i køkkenet, end der gør på både børneværelset og i soveværelset, om end der er visse afvigelser i praksissen – og vidt forskellige motiver, ikke mindst.
‘Talk dirty to me’
Slutteligt kommer så millionspørgsmålet om, hvorfor den insisterende, spørgende praksis netop søger viden indeholdende eksplicitering af tabuiserede ord og handlinger. Her foreslår jeg at foretage andre studier, der netop søger indblik i hvorfor og ikke hvordan, som det samtaleanalytiske studie gør. Tidligere litteratur har fastlagt, at ord tilhørende særlige semantiske kategorier bruges, når mennesker rammes af stærke følelser og/eller stærk fysisk stimuli. Her er det vist, at man tyer til ord, der indeholder elementer af tabu fra forskellige kategorier, herunder religion, kropslig udtømmelse og sex, da eksplicitering af ord fra disse kategorier eftersigende giver større fysisk afløb og dermed velbehag, end ord fra andre kategorier. Tænk eksempelvis på den klassiske situation, hvor du brænder dig på en kogeplade, forskrækket trækker hånden til dig og udbryder ‘FUCK’ snarere end ’HOP’. Måske det kunne undersøges, om mennesket faktisk oplever større afløb, og dermed velbehag, fysisk såvel som emotionelt, når de udveksler viden efter særlige pragmatiske normer under et samleje.
Kristina Duun er Lingvistikstuderende på Aarhus Universitet og har tidligere undersøgt lingvistisk tabu og seksuel pragmatik, herunder bl.a. bandeords etymologi og kontekstuelle variationer i brugen af ord for kønsdele. Dette indlæg er baseret på hendes bachelorprojekt ”You like that?” – A conversation analytic investigation of epistemics in knowledge requesting sequences in the verbal grammar of sexual intercourse, som netop er blevet udgivet som artikel i Skrifter om Samtalegrammatik.
Online turtagning på Messenger? 
“Bare sig nej!” – Om samtaleanalyse og voldtægtslovgivning 
George Floyds død – Skal vi behandle optagelserne som data? 
Zoom-fatigue — hvad ved vi fra samtaleanalysen? 
Jeg gider ikk deltage i det mer 
Hverdagsgrammatik – Hvordan folk stiller spørgsmål, forhandler samtaledeltagelse og styrer andres handlinger i dansk hverdagsinteraktion