Samtalen i samlejet – En samtaleanalytisk undersøgelse af sprog i sex

kiss

Sex som samtaleemne kan siges at være tabuiseret – selvfølgelig i varierende grad afhængigt af tid, kultur og kontekst. Men hvordan forholder vi os sprogligt til emnet, mens vi udfører det? Dette aspekt undersøges i mit bachelorprojekt, hvor jeg med en konversationsanalytisk tilgang undersøger naturligt forekommende samtale under samleje mellem tre par. Data udgøres af en audio- og to videooptagelser.

Konversationsanalysen muliggør, bl.a. via transskription af (para)lingvistiske træk, et nøgternt blik på data, hvor man undersøger, hvordan samtaledeltagerne faktisk forholder sig til hinandens handlinger. Undersøgelsen giver altså indblik i menneskers (sproglige) ageren i det seksuelle felt, mens akten udføres.

I data fandtes eksempler på spørgsmål-svar sekvenser, der opfører sig afvigende fra normal hverdagsinteraktion, da spørgsmål normalt udspringer af manglende viden. …

Øvelse lader “sprogvinduet” stå på klem

I de danske sprogvidenskabelige og især sprogpædagogiske kredse møder man ofte den idé, at barnets sprogtilegnelse er begrænset til en kort forudbestemt tidsramme, og at det er vigtigt, at børn får så meget sproginput som muligt, inden dette “sprogvindue” lukker. Ny forskning viser imidlertid, at det ikke er mængden af sprogligt input, der er så vigtigt, men i stedet hvor meget børn får mulighed for at øve sig i at bruge sproget i dagligdagen. Sprogvinduet forbliver således på klem hele livet, hvis barnet bliver ved med at øve sig.

Myten om sprogvinduet

I den sprogvidenskabelige litteratur er der skrevet meget om et sprogvindue, som begynder at lukke tidligt i barnets liv, måske allerede ved femårsalderen. Implikationen af sådan et sprogvindue …