Versefødder og Gulerødder

Rhyme Reason cover 1

Det er almindeligt anerkendt indenfor sprogvidenskaben, at menneskets evne til at digte oprindeligt stammer fra digtermjøden, som er brygget på visdomsguden Kvasers blod. Vores poetiske sans er altså en del af den rus, som har cirkuleret i hele menneskehedens fælles blodårer, lige siden vi for et mytologisk antal generationer siden smagte dette rimeglade rusmiddel for første gang.

I anledning af min eksamen i computerlingvistik har jeg valgt at destillere et par dråber af min egen beskedne andel af den litterære læskedrik for at producere et program, som tager del i denne rus – mere specifikt et computerprogram, som kan skrive sine egne digte.

codesnippet

For dem, der allerede har kendskab til computerprogrammering, vil mit projekt givetvis synes ret enkelt. Der …

Fem stjerner for en ny fransk grammatik

images

Anmeldelse af  ”Fransk Grammatik og Ordforråd” af Flemming André Philip Ravn

”Fransk Grammatik og Ordforråd” af Flemming Ravn er en utrolig gennemført grammatik- og ordbog. Bogen indeholder diverse emner under overskrifter som: substantiver, proprier, adjektiver, demonymer, pronominer, konjunktioner, præpositioner, verber, adverbier, negation, tal og sætningstyper. Gennem de cirka 700 siders grammatik og ordforråd finder man alt fra tegnsætning til fransk kultur til franske navne til etymologien bag diverse franske ord m.m.

Fransk Grammatik og Ordforråd er udgivet i 2022, hvilket medfører at forfatteren har valgt at inkludere alverdens nutidige termer herunder: COVID-19, teknologi samt nutidigt slang. Bogen indeholder derudover også et afsnit om forskellen på talesprog og skriftsprog under negation på fransk.

Bogen indeholder en række definitioner af forskellige termer …

Anmeldelse af bogen Børns sprogtilegnelse

language development 2179

En god bog om Børns sprogtilegnelse

Børns sprogtilegnelse: Sprogudvikling hos danske børn i alderen 0-6 år er skrevet af forskere og specialister med tilknytninger til Syddansk Universitet, Københavns Universitet og Aalborg Universitet. Bogen giver en oversigt over vigtige elementer i børns sprogtilegnelser med i udgangspunkt i dansk. Den er redigeret af Laila Kjærbæk og Ditte Boeg Thomsen og er udgivet på forlaget Frydenlund. Bogens tilsigtede læserskare er studerende på uddannelser i fx pædagogik, logopædi, og psykologi. Men Lingoblogs læsere med baggrund i lingvistik kan roligt regne med at bogen også er interessant for dem. Desuden vil bogen være interessant for (meget) nysgerrige og videbegærlige forældre til små børn. De vil kunne bruge bogen som en guide (”Turen går

To- og flersprogede børn

freep classmates friends bag school education 53876 137717

I Danmark har vi en tendens til at betragte etsproget udvikling som det normale, men i virkeligheden vokser størstedelen af verdens befolkning op som flersprogede. Følger man den offentlige debat i Danmark, støder man imidlertid ofte på overskrifter a la ”Tosprogede halter langt efter i København[1], ”Karakterkløft mellem børn med et og to sprog vokser[2] og ”Gab vokser: Tosprogede får dårligere karakterer[3] hvilket kan lede til den antagelse at det er et problem at være tosproget, måske ligefrem skadeligt. Alligevel har danske folkeskoleelever engelsk på skoleskemaet fra 1. klasse og senere også tysk, fransk og/eller spansk. Så er det mon helt så skadeligt at tilegne sig flere sprog som disse …

Sprog forandrer sig stadig langsomt – et sprogligt tilbageblik på 2021

6624922737 da84b7bf4e b

En af min families historier handler om hvordan jeg som lille pige kom springende ind til min mor om morgenen på hendes fødselsdag og blev skuffet over at hun slet ikke så anderledes ud! Jeg havde alderen til at forstå at der fandtes noget sådant som fødselsdage. Mine omgivelser havde betydet mig at fødselsdage var vigtige, og derfor gik jeg naturligvis ud fra at så skelsættende begivenheder måtte sætte synlige spor, men ak, det var ikke tilfældet. Min mor lignede fuldstændig sig selv.

I 2021 kunne man spore en tilsvarende skuffelse hos en del journalister der især i årets første måneder gerne ville skrive historien om hvordan sproget havde forandret sig som følge af den store pandemi verden blev ramt …

Corona mig her, corona mig der – et sprogligt tilbageblik på 2020

Er der noget man ikke trænger til at høre mere om i år, er det corona. Ikke desto mindre vil denne nytårsklumme handle om lige præcis det, for i sproglig henseende er det oplagt at rette blikket i denne retning når vi ser tilbage på året der gik. Af det sproglige kan man desuden få indtryk af det mellemmenneskelige og det samfundsmæssige.

NOiD og nye ord

Jeg er en del af Sprognævnets nyordsgruppe, dvs. den faste redaktion ved ordbogen Nye ord i dansk – fra 1955 til i dag, internt kaldet NOiD, udtalt som et tostavelsesord med hovedtryk på anden stavelse og blødt d med stød til slut [,no’ið?]. I denne klumme vil jeg tage udgangspunkt i …

Gør vores sjuskede udtale det svært for børn at lære dansk?

pasted image e1518701090111

To undersøgelser fra hhv. 2008 og 2011 viste, at danske småbørn er forsinkede i deres tilegnelse af ordforråd og grammatik, sammenlignet med børn fra andre skandinaviske lande. Siden da har man haft en hypotese om, at den danske udtale — som jo anekdotisk er kendt for at være utydelig, mumlende og monoton — driller små børn og gør deres sprogudvikling særligt udfordrende.

Denne hypotese er bl.a. blevet understøttet af et tre år gammelt studie, hvor mine kollegaer og jeg testede børns forståelse af ytringer, hvis udtale var mere eller mindre tydelig. Vi fandt for eksempel, at børnene var hurtigere til at kigge på billedet af en abe, når de hørte sætningen “Find aben!” (hvor ordene i talesproget er …