Dyr

“Sprog” blandt fjerkræ: AI er ved at lære at analysere høns’ kommunikation for at hjælpe os med at forstå, hvad alt deres klukken handler om

Af
Hoens 2005

Har du nogensinde spekuleret over, hvad høns taler om? Høns er ganske dygtige kommunikatorer – deres klukken og skræppen er ikke bare tilfældige lyde, men et komplekst kommunikationssystem. Disse lyde er deres måde at interagere med verden på og udtrykke glæde, frygt og sociale signaler til hinanden.

Ligesom hos mennesker varierer “sproget” hos høns også med alder, miljø og overraskende nok domesticering, hvilket giver os indsigt i deres sociale strukturer og adfærd. At forstå deres “sprog” kan ændre vores tilgang til fjerkræavl, hvilket kan forbedre høns’ velfærd og livskvalitet.

Vores forskning på Dalhousie University anvender kunstig intelligens (AI) til at afkode høns’ “sprog”. Det er et projekt, der skal revolutionere vores forståelse af disse fjerklædte væsner og deres kommunikationsmetoder … ↪

Center for Stemmestudier ved Aarhus Universitet

Af
image001 1

I juli 2022 blev en ny forskningsenhed ved Aarhus Universitet godkendt – Center for Stemmestudier, eller Center of Voice Studies. Hvorfor et center for stemmestudier? Hvorfor nu? Og hvem står bag?

Først en note om stemmen. Langt de fleste mennesker kommunikerer med brugen af lyde, der kommer ud af deres kroppe. Lyde produceret af vokalkanalen er særligt relevante. Men lyde er langt fra begrænset til menneskelig kommunikation. Vokal variation er overalt omkring os, uanset om vi kommunikerer med mennesker eller ikke-menneskelige dyr.

Der er ingen tvivl om, at stemmen giver samtalepartnere et væld af meningsfuld information. Denne information er knyttet til vores kroppe såvel som vores kulturer. Blot ud fra et enkelt ord udleder tilhøreren ofte information knyttet til … ↪

Dyr, der artikulerer lyde, der minder om menneskesprog

Af
cat

Tidligere på året kunne man læse artikler om Wikie, den talende spækhugger, i bl.a. Politiken og på videnskab.dk.

Hunhvalen Wikie var blevet trænet til at kunne ytre bestemte ord (”hello”, ”one”, ”two”), men også ikke-sproglige lyde (fx som en knirkende dør) på kommando.

Pudsigt nok er kapaciteten til at artikulere menneskelignende lyde stort set ikke givet hos vores nærmeste slægtninge, primaterne. Mens man i lang tid gav taleorganernes udformning skylden for dette, synes nyere forskning at pege i den retning, at primaterne mangler det netværk i hjernen, der hos os mennesker styrer taleorganernes finmotorik.

Ved siden af fx spækhuggeren, er der dog også andre pattedyr, der tilfældigvis er udstyret med artikulatoriske forudsætninger, der tillader ytring af lyde, der minder … ↪