Karl Verner, verdensberømt lingvist – en gammel elev af Aarhus Katedralskole. Del 3

karlverner

Lingoblog fejrer sommeren med en biografi af den verdensberømte Karl Verner i fire dele. I tilfælde af at du missede de første to dele, kan du følge linkene her og her. Følg også med i næste uge for at få afslutningen på biografien med. 

Tilbage i Århus – stedet for den store opdagelse

Efter studierne måtte Karl Verner tage tilbage til sin fødeby. Der var ingen økonomiske muligheder for, at han kunne blive i København. I det århusianske håndværkerhjem måtte Karl Verner klare sig ved familiens hjælp. Han tjente lidt ved bogføring og skriveri i familiens forretning. Men mest brugte han tiden til egne studier. I et brev til Vilhelm Thomsen kalder han sig selv for »Familiens eneste intetbestillende …

Karl Verner, verdensberømt lingvist – en gammel elev af Aarhus Katedralskole. Del 2

karlverner

Lingoblog fejrer sommeren med en biografi af den verdensberømte lingvist Karl Verner i fire dele. I tilfælde af at du missede første del, kan du følge linket her. Følg også med i næste uge, hvor man kan læse mere om Verners professionelle liv. 

Verner skrev kort efter om sin opdagelse til Vilhelm Thomsen (1842-1927), der var redaktør af et dansk videnskabeligt tidsskrift. Som sprogforsker blev Thomsen senere hen en internationalt højt anset specialist inden for den indogermanske sprogvidenskab. Han mente, at opdagelsen var rigtig og opfordrede Verner til at sende et manuskript til et tysk tidsskrift, for at den banebrydende opdagelse kunne komme ud til en større læserkreds. Karl Verner fik derpå sin opdagelse trykt i det tyske tidsskrift …

Karl Verner, verdensberømt lingvist – en gammel elev af Aarhus Katedralskole. Del 1

karlverner

De færreste, der idag går ind i skolens gamle bygninger af Aarhus Katedralskole, den røde og den grå, tænker på, at her har der svedt én over bøgerne, der siden hen blev berømt i hele verden. Og det endda på en idé, hvortil kimen blev lagt på Katedralskolen. Og det til og med på et område, der er ukendt af de fleste.

De færreste elever, der haster hen ad Vestergade på vej til skolen, ænser mindepladen på det grå hus nr. 5: »Sprogforskeren Karl Verner 7. marts 1846 – 5. nov. 1896 boede her 1851- 1875«. Her, hvor der idag er en skobutik og en pelsforretning i stuen, boede Karl Verner i sin skoletid fra 1857 til 1864 på Aarhus …

Er baskisk beslægtet med dansk? Eller er baskisk stadig et isolat?

Basque Country Location and Provinces in Europe Map

A more elaborate discussion of this topic has appeared in English in the journal Fontes Linguae Vasconum and is open acces.

Det er boganmeldelsesuge på Lingoblog! I dag anmelder Peter Bakker bogen “Advances in Proto-Basque Reconstruction with Evidence for the Proto-Indo-European-Euskarian Hypothesis”.

I Europa er der kun et sprog, der generelt accepteres som et isolat, dvs. et sprog, hvor det ikke kan bevises, at det er beslægtet med et andet sprog. Sprog ligner hinanden mere eller mindre, når de har en fælles oprindelse, og så inddeler man dem i familier af beslægtede sprog. Dansk og svensk er tæt beslægtede. Disse sprog er beslægtede med fransk, russisk og hindi i en sprogfamilie, som hedder indoeuropæisk. Alle indoeuropæiske sprog nedstammer fra et …

Eskimoer: spisere af råt kød?

Unknown 6

Eskimo-is eksisterer snart ikke længere. Men hvad betyder ordet “eskimo” egentlig oprindeligt? Her får I det endegyldige svar fra to lingvister. Den ene har arbejdet med grønlandsk og inuitsprog, den anden med nabosprogfamilien algonkin – som er kilden til ordet eskimo.

 

Brugen af ​​ordet eskimo er stadig udbredt. Det bruges på mange sprog til at henvise til de mennesker, der bor i det nordlige Nordamerika såvel som det østlige Sibirien. Men hvor kommer ordet egentlig fra?

Eskimoerne kalder sig inuit eller (i Alaska) yupiit. Ordene betyder henholdsvis ‘mennesker’ og ‘rigtige mennesker’. Deres sprog hører til en sprogfamilie, der traditionelt kaldes den eskimo-aleutiske sprogfamilie, og som tales fra Siberien til Grønland. Inuitterne var internationalt kendt som eskimoer, men …

”Amagerhollandsk” undersøges: et uudforsket mindretalsprog

Exner Besøget hos Bestefader 1853

I 2021 kan Danmark markere 500-året for en gruppe nederlandske bønders ankomst til Amager. De fik dengang særlige rettigheder, så de gennem flere hundrede år levede i deres eget lukkede, hollandske samfund omkring Store Magleby.

Ét af bøndernes privilegier var retten til at tale deres eget sprog. Det blev ikke bare brugt i det daglige, men også i kirken og skolen. Sproget udviklede sig med tiden til en særlig amagerhollandsk dialekt, der havde både nederlandske og danske gloser, men mest af alt mindede om det plattyske, der blev talt i Nordtyskland.

Dette ”amagerhollandske” sprog bliver nu undersøgt af Joost Robbe fra Aarhus Universitet, der har fået en treårig bevilling fra Danmark Frie Forskningsfond til projektet.

Joost Robbe har gennemgået kilder …

Ny bog: Fra gammeldansk til nydansk

3158 p 1

Hen over sommeren er det Lingoblogs fornøjelse at bringe dig anmeldelser af bøger, så du ikke går ned på god lingvistisk litteratur mens du slænger dig på stranden, hygger dig i sommerhuset eller skal fordrive tiden i flyveren mod varmere himmelstrøg. Denne uge bringer vi en anmeldelse af “Fra gammeldansk til nydansk – Fra umarkerede kasusformer til markeret artikelløshed og enhedstryk.”

 

Har du også tænkt over at man på dansk kan udtrykke to helt forskellige betydninger af vendinger som stå på toget alt efter hvordan man lægger trykket? Hvis man har lige stærkt tryk på de to ord stå og toget (hovedtryk, angivet med stregen Ꞌ), har udtrykket noget at gøre med at stå op på lodret maner, som …