Eskimoer: spisere af råt kød?

Eskimo-is eksisterer snart ikke længere. Men hvad betyder ordet “eskimo” egentlig oprindeligt? Her får I det endegyldige svar fra to lingvister. Den ene har arbejdet med grønlandsk og inuitsprog, den anden med nabosprogfamilien algonkin – som er kilden til ordet eskimo.

 

Brugen af ​​ordet eskimo er stadig udbredt. Det bruges på mange sprog til at henvise til de mennesker, der bor i det nordlige Nordamerika såvel som det østlige Sibirien. Men hvor kommer ordet egentlig fra?

Eskimoerne kalder sig inuit eller (i Alaska) yupiit. Ordene betyder henholdsvis ‘mennesker’ og ‘rigtige mennesker’. Deres sprog hører til en sprogfamilie, der traditionelt kaldes den eskimo-aleutiske sprogfamilie, og som tales fra Siberien til Grønland. Inuitterne var internationalt kendt som eskimoer, men de foretrækker i Canada, at man bruger deres egen benævnelse, inuitter, eller grønlændere, hvis de bor i Grønland. På nedenstående kort kan man se, hvad inuitter kalder deres egne sprog i de forskellige arktiske områder (kortet er desværre ikke uden fejl; østgrønlandsk hedder tunumiisut og ikke inuktun, som er nordgrønlandsk):

Kort over aleutiske og eskimosprog

​​Det er ikke ualmindeligt, at navnet på en sproggruppe betyder ‘mennesker’. Mange folk identificerer sig på denne måde på deres eget sprog. Men de fleste af disse navne stammer faktisk fra ord fra sproget hos nabofolk eller fra europæiske sprog – ikke fra sprogenes egne benævnelser.

Nogle eksempler på dette:

  • Navnet ojibwe er et cree-ord (’strækker af hud/skind’), men ojibwe-folket kalder sig selv anishinaabe, som betyder ‘smarte mænd’.
  • Montagnais (fransk: ‘bjergfolk’) er navnet på et indianerfolk i det nordlige Québec og Labrador i Canada, og de kalder sig selv elnu eller innu, ‘mennesker’.
Algonkin sprog

Det er sikkert, at udtrykket eskimo ikke stammer fra inuitternes eget sprog, men fra et af de omkringliggende algonkinsprog. Algonkinsprog er en gruppe sprog, eller en sprogfamilie, der er relateret til hinanden. De nedstammer fra et oprindeligt sprog, der engang blev talt omkring The Great Lakes  og inden da tættere ved vestkysten. Denne meget udbredte sprogfamilie (se kortet) inkluderer cree, montagnais/innu i Quebec og Labrador, mik’maq i Quebec, Nova Scotia og New Brunswick, men også blackfoot i Rocky Mountains. På den nordøstlige kyst er cree, mik’maq og innu naboer til inuitterne. Inuitterne selv taler et ikke-relateret sprog, der hører til den eskimo-aleutiske sprogfamilie. De er tæt på 100 % forskellige. Det kan man nemt slå fast ved hjælp af en sammenlignende ordliste:

Ojibwe

(Algonkin)

Plains Cree (Algonkin) Innu (Algonkin) Labrador Inuttut Grønlandsk Alaska Yupik Aleut (Siberien)
En bezhig, ningod pêyak (nikutw-) peiku atautsik ataaseq atauciq ataqa
To niizh Nîso nishu magguk marluk malruk aalax
Tre niswi nisto nishtu tarai, pingasut pingasut pingayun qaanku-n
fire Niiwin, new nêwo neu viaga, sitamat sisamat cetaman sichi-n
kvinde ikwe iskwêw iskueu annak arnaq arnaq anĝaĝina-x̂
lus ikwa ihkwa iku kumak kumak kumak ingala-x̂
kød wiiyaas wiyâs uiash otâk, ningik neqi kemek ulu-x̂
æg waawan wâwi uau mannik mannik kayangaq saamla-x̂
foot zid sit shit itigak isigak it’gaq kita-x̂

Tabel: Sammenligning af ord fra algonkin og eskimo-aleutiske sprog

I øvrigt har navnet innu (flertal: innut), som montagnais-indianerne kalder sig selv på deres eget sprog, intet at gøre med ordet inuit. Ligheden mellem ordene innu og inuit er helt tilfældig.

Eksperter har foreslået to rimelige muligheder, der kan forklare den oprindelige betydning af ‘eskimo’:

José Mailhot er en antropolog og lingvist fra Montreal, som taler sproget montagnais/innu (algonkin) flydende. Hun siger, at ordet kommer fra et algonkinsprog. Ifølge hende var ordet i den ældste fase af algonkin ayaxkyimewa, som er en rekonstrueret form, hvilken betyder ‘han/hun taler et fremmed lands sprog’. Denne form blev forenklet til noget som aškimeew i attikamek cree.

Traditionelle snesko. Irokesiske og algonkin grupper (ojibway, algonquin, montagnais, naskapi) var dygtige snesko-vævere

Ives Goddard, som også er specialist i algonkinsprogene, har på den anden side antydet, at ordet eskimo oprindeligt betyder ‘snesko væver’  også på et algonkinsprog. Det lyder dog usandsynligt, da både algonkin-indianerne og inuitter brugte og lavede snesko, og man ville bruge at navn, der adskilte dem.

Det skal tilføjes, at omkring år 1600 var der to forskellige oprindelige grupper i Nordøstamerika, der begge blev omtalt af europæere som esquimaux (fransk stavemåde): ‘Grands esquimaux’ var inuitterne, og ‘petits esquimaux’ var innu, talere af et algonkinsprog. Endvidere blev ordet aškimeew brugt af innu og andre indianere for at henvise til mi’kmaq-indianerne. Mi’kmaqsprog og innusprog er gensidigt uforståelige, selvom de begge er algonkinsprog. Algonkin-folkene selv såvel som de tidlige europæere brugte ordet eskimo – ikke kun for inuitterne, men også for andre folkeslag i nærheden, der ikke kunne forstå dem. Det blev overtaget af baskerne og franskmændene fra algonkin-folkene i den tidlige kontaktfase. Via fransk og senere engelsk endte det i mange andre europæiske sprog. I sidste ende overlevede kun ​​betydningen ‘inuit’.

Illustration: 1928. Inuit spiser råt sælkød.

Det siges ofte, at ordet eskimo er stødende, og at det betyder ‘person, der spiser råt kød’. Under alle omstændigheder har ordet ikke denne betydning på inuitternes sprog. Der er et lignende ord på algonkinsprog: aškipow på cree betyder for eksempel ‘han/hun spiser rå’. Aški-delen betyder ‘rå’, –po betyder ‘at spise’, og –w betyder ‘han/hun’. Spørgsmålet bliver, om -po- kan være blevet forvekslet med -mo-, således at ordet ville blive aškimow. Det er dog ikke sandsynligt, da alle sprog i området skelner mellem /m/ og /p/, og -mo- betyder ‘at tale’, hvilket man ikke kan gøre ‘råt’. Ordet eskimo har altså ikke noget med betydningen af aškipow ‘han/hun spiser råt’ at gøre. Kilden er aškimow ‘han/hun taler uforståeligt’.

Der er faktisk en kulturel forskel mellem inuittene, der spiste råt sælkød, og algonkin-folket, der kun spiser kogt eller stegt kød. Desuden ville det ene algonkin-folk ikke have brugt ordet til at henvise til det andet algonkin-folk (som f.eks. mi’kmaq), hvis ‘eskimo’ virkelig betød ‘spiser af råt kød’. Desuden er snesko meget fremtrædende blandt algonkin-folkene, men de bruges næppe af inuitterne. Det er derfor heller ikke sandsynligt, at det betyder ‘væver af snesko’.

Illustration: en traditionel snesko

José Mailhots udsagn synes af disse grunde sikkert. Når alt kommer til alt, kaldes naboskabsfolk på mange sprog ‘babblers’, ‘mumblers’ eller ‘dem, der taler underligt eller anderledes’. Det siger slavisk talende om tyskere og fransktalende om berbere. Dette er også forklaringen på det oprindeligt græske ord ‘barbarer’. Noget lignende synes at være tilfældet her.

Inuitterne og yupiit ønsker, at de skal henvises til ved deres egne navne, hvilket er grund nok til at undgå ordet eskimo og i stedet bruge inuit (i Grønland og Canada) eller yupiit (i Alaska). På en Inuit Circumpolar-konference i 1977 i Barrow i Alaska blev det endda officielt besluttet at erstatte ordet eskimo med inuit som et paraplyudtryk for alle fra Alaska til Grønland  uanset hvilke lokale navne, der var i brug.

Spiser man Eskimo-is rå?

Kort sagt: Ordet eskimo betyder under alle omstændigheder ikke ‘en, der spiser råt kød’, og i hvert fald var det bestemt ikke meningen, at det oprindeligt skulle være stødende. Hvis det betød ‘en, der spiser råt kød’, kunne man spørge sig selv, om det virkelig var ment stødende. Man viser dog gerne respekt for inuitterne og bruger derfor i dag hellere ordet inuit.

 

Artiklen er tidligere udkommet i en kortere version på nederlandsk i tidsskriftet Arctica.

Peter Bakker er lingvist ved Aarhus Universitet. Han har studeret algonkinsprog og lavet feltarbejde med cree-innu, attikamek, mikmaq og ojibwe, fire algonkinsprog i Canada og USA. Han skrev sin afhandling om michif, et blandingsprog med cree verber og franske navneord.

Hein van der Voort arbejder med indfødte sprog fra Brasilien. Han har læst eskimologi (det var navnet dengang) i København og lingvistik og skandinaviske sprog i Amsterdam. Han er ansat som lingvist ved Museu Goeldi i Belém, Brasilien.

De taler begge to dansk som fjerde sprog, og deres modersmål er nederlandsk, som danskere helt forkert kalder for ’hollandsk’.

Skriv en kommentar