Om at vokse op som tosproget … uden selv at være klar over det!

Untitled

I dag markerer vi UN’s internationale kreoldag, og flere steder i verden fejres kreolsproget hele oktober måned. Det fejrer vi på Lingoblog med et indlæg fra Aymeric Daval-Markussen.

Når man vokser op i et kreolsktalende samfund, oplever man en del paradokser, både hvad sprog angår, men også i diverse samfundsmæssige sammenhænge. I det følgende vil jeg berette lidt om, hvordan jeg oplevede sådanne paradokser igennem min opvækst i en fransk koloni.

Min familie flyttede fra Frankrig til den lille franske ø La Réunion i det Indiske Ocean (beliggenhed: 21S, 55Ø), da jeg var seks år gammel. La Réunion er en af Frankrigs såkaldte oversøiske territorier og har været et département siden 1946, dvs. administrativt en del af Frankrig. Det betyder

“Jeres generation, I føler for meget”

Billede1

Sådan lød ordene fra en af mine tidligere retorikundervisere på Aarhus Universitet. Ordene faldt fordi underviseren var af den holdning at mine medstuderende og jeg i for høj grad brugte verbet føle i faglige situationer og holdningsbaserede ytringer hvor andre verber, ifølge underviseren, havde været mere passende, f.eks. vide, mene, synes, tænke m.m.

At bruge føle i faglige og holdningsprægede kontekster er en tendens som seniorforsker ved Dansk Sprognævn Marianne Rathje også har bidt mærke i, blandt andet inden for sports- og finansverdenen, hvor hun har fundet eksempler som: “Jeg føler, at vi har fire midtstoppere på internationalt niveau” og “Jeg føler, vi skal lave udregningen på en helt anden måde” (Rathje, 2023). Verbet føle bliver også brugt i sammenhæng …