“Jeres generation, I føler for meget”

Billede1

Sådan lød ordene fra en af mine tidligere retorikundervisere på Aarhus Universitet. Ordene faldt fordi underviseren var af den holdning at mine medstuderende og jeg i for høj grad brugte verbet føle i faglige situationer og holdningsbaserede ytringer hvor andre verber, ifølge underviseren, havde været mere passende, f.eks. vide, mene, synes, tænke m.m.

At bruge føle i faglige og holdningsprægede kontekster er en tendens som seniorforsker ved Dansk Sprognævn Marianne Rathje også har bidt mærke i, blandt andet inden for sports- og finansverdenen, hvor hun har fundet eksempler som: “Jeg føler, at vi har fire midtstoppere på internationalt niveau” og “Jeg føler, vi skal lave udregningen på en helt anden måde” (Rathje, 2023). Verbet føle bliver også brugt i sammenhæng …

”At være” og ”at have”

til forsiden hebraisk

I anledning af Den hebraiske Sprogdag (5. januar 2021) bringes denne artikel, som sammenligner dansk og hebraisk med udgangspunkt i verberne ”at være” og ”at have”.

dansk moderne hebraisk ordbog3.udgave

Dansk er som bekendt et germansk sprog, mens hebraisk som udgangspunkt er et semitisk sprog. Jeg har valgt at sammenligne disse to sprog, fordi der er interessante lingvistiske forskelle, som bl.a. afspejler sig i verbalsystemet.

Skønt jeg ikke er jøde (men sprogforsker), er hebraisk ét af flere sprog, jeg har arbejdet intensivt med gennem årene og har bl.a. udgivet ”Dansk-moderne hebraisk ordbog” (3. udgave i 2020). I denne artikel vil jeg primært forholde mig til moderne hebraisk (som det er nu) med inddragelse af klassisk hebraisk (1200-300 f.v.t.).

Artiklen falder i to dele. Første …