Den Danske Ordbog

Vi har brug for ordbøger

Af
COLOURBOX48658625 scaled

I november måned sætter Lingoblog fokus på ordbøger, foranlediget af at Den Danske Ordbog er lukningstruet (OBS: der er heldigvis nyt i sagen pr. 24/11-2025: Meddelelse fra Kulturministeriet). Novembertemaet fortsættes med et indlæg fra Alexandra Regina Kratschmer, lektor i Lingvistik på Aarhus Universitet.

Som ikke-modersmålsdansker har jeg ordnet.dk på speed dial for så godt som dagligt at kontrollere min egen sprogproduktion i både e-mails og undervisningsmateriale. Jeg er meget taknemmelig for dens mange rubrikker, der oplyser om ordenes bøjning, ophav og anvendelse i både regulære sætninger og faste vendinger. Det er hurtigt, praktisk og uundværligt.

Men jeg bruger også systematisk ordnet.dk som en ressource i min undervisning, specielt i “Dansk Grammatik og sproglig diversitet” på Lingvistik ved Aarhus Universitet. … ↪

Ordbogen i undervisningen: Kritisk læsning og metasproglig bevidsthed

Af
Ordblind

I november måned sætter Lingoblog fokus på ordbøger, foranlediget af at Den Danske Ordbog er lukningstruet. Dagens indlæg er skrevet af Morten Tannert, adjunkt i dansk, ph.d.

For noget tid siden sad jeg i en 6. klasse og observerede en dansklektion. Eleverne skulle skrive debatindlæg om et valgfrit emne. Undervejs opstod der blandt nogle elever tvivl om, hvad verbet konsumere betød. En elev tæt på mig åbnede straks sin browser og skrev: ”Hvad betyder konsumere?”. På daværende tidspunkt var Googles nuværende AI-funktion, Gemini, endnu ikke integreret i søgemaskinens brugergrænseflade. I stedet var der under flere af søgeresultaterne en lille dropdownmenu, hvor eleverne kunne læse et stykke af teksten fra en hjemmeside uden faktisk at åbne siden. Eleven klikkede på … ↪

At værne om ordene er at værne om fællesskabet

Af
PXL 20251030 100359918 scaled e1761819243182

I november måned sætter Lingoblog fokus på ordbøger, foranlediget af at Den Danske Ordbog er lukningstruet. Novembertemaet fortsættes med et politisk perspektiv fra Morten Messerschmidt, formand for Dansk Folkeparti.

Et sprog er mere end kommunikation. Det er forudsætningen for et folk. Kun derigennem kan vi dele vores fortællinger og erfaringer – og gemme vores fælles arv til næste generation. Derfor er det bekymrende, når Den Danske Ordbog er lukningstruet. Ordbøger som Den Danske Ordbog er ikke blot praktiske opslagsværker; de er en del af vores nationale hukommelse. De holder styr på, hvordan vi har talt og tænkt – og dermed hvem vi er. Ordbogen er det sted, hvor sprogets form og mening bevares. Uden et sådan anker driver vi … ↪

Store uopmærksomme men godmodige dyr: Nogle brudstykker af et langt liv mellem ordbøger

Af
Untitled 6

I november måned sætter Lingoblog fokus på ordbøger, foranlediget af at Den Danske Ordbog er lukningstruet. Novembertemaet indledes med et indlæg af Henrik Jobbágy Jørgensen, fhv. lektor ved AU i dansk sprog.

Som alle andre der har haft fremmedsprog i skolen, har jeg siddet og fedtet rundt med fremmedsprogede ordbøger når der skulles skrives stil og oversættelse eller læses svære lektier. Gyldendal havde nærmest monopol på seriøse ordbøger dengang, og på grund af det ensartede højrøde omslag var de normalt nemme at finde på boghylderne. Jeg antager såmænd at de stadig kan beskues i nedslidt stand på loppemarkeder og i genbrugsbutikker. Det var mit livs første ordbøger, men der skulle komme mange helt fantastiske bøger af den art til … ↪

Arrangement d. 9. og d. 18. december: Hvem bestemmer hvad ordene betyder?

Af
17 DDO A¥bne bA¸ger scaled

Hvordan beskriver man det danske sprog anno 2024? Er ‘havesaks’ en mere central del af ordforrådet end ‘polysyndese’ – og hvilket af de to er det vigtigst at kunne slå op i ordbogen?

Hvem bestemmer, hvad ordene betyder, og hvordan de staves, bøjes og udtales? Og hvem afgør, om et ord kan bruges nedsættende, forskønnende, spøgende eller noget helt fjerde?

Nathalie Hau Sørensen og Jonas Jensen fra Den Danske Ordbog fortæller om redaktionens metoder og principper i arbejdet med at tegne et retvisende signalement af det danske sprog i dag. Følg orddetektivernes jagt på den uhåndgribelige sandhed om samtidssproget.

Program

Hvornår:
Aarhus: Mandag d. 9/12 kl. 17.15 – 19.00
Emdrup: Onsdag d. 18/12 kl. 17.30 – 19.15

 

Hvem: Nathalie
… ↪

“Jeres generation, I føler for meget”

Af
Billede1

Sådan lød ordene fra en af mine tidligere retorikundervisere på Aarhus Universitet. Ordene faldt fordi underviseren var af den holdning at mine medstuderende og jeg i for høj grad brugte verbet føle i faglige situationer og holdningsbaserede ytringer hvor andre verber, ifølge underviseren, havde været mere passende, f.eks. vide, mene, synes, tænke m.m.

At bruge føle i faglige og holdningsprægede kontekster er en tendens som seniorforsker ved Dansk Sprognævn Marianne Rathje også har bidt mærke i, blandt andet inden for sports- og finansverdenen, hvor hun har fundet eksempler som: “Jeg føler, at vi har fire midtstoppere på internationalt niveau” og “Jeg føler, vi skal lave udregningen på en helt anden måde” (Rathje, 2023). Verbet føle bliver også brugt i sammenhæng … ↪

Hvor gemmer hverdagen sig? – Om Den Danske Ordbogs novemberopdatering, det upåfaldende hverdagssprog og gensynet med Sydeuropas sanitære installationer

Af
fnugrulle2

Det smukke ved ord er deres evne til at aktivere erindringen og sende os på en fælles eller strengt personlig tidsrejse. Ord er så at sige æselører i vores mentale historiebog. ‘Huttelihut’ teleporterer os til d. 26. juni 1992. ‘Nedlukning’ aktiverer minder om den nære fortids udfordringer. På det personlige plan kan sætningen “vi er vokset fra hinanden” sende os tilbage til det øjeblik, hvor det stod klart at intet igen ville blive det samme.

Ovenstående kan forekomme højttravende, så lad mig give et mere prosaisk eksempel: pedallokum.

I mit daglige virke som redaktør ved Den Danske Ordbog har jeg bl.a. til opgave at udvælge kommende opslagsord. Det sker primært på baggrund af hvor mange gange et ord optræder i … ↪