Kreol

Om at vokse op som tosproget … uden selv at være klar over det!

Af
Untitled

I dag markerer vi UN’s internationale kreoldag, og flere steder i verden fejres kreolsproget hele oktober måned. Det fejrer vi på Lingoblog med et indlæg fra Aymeric Daval-Markussen.

Når man vokser op i et kreolsktalende samfund, oplever man en del paradokser, både hvad sprog angår, men også i diverse samfundsmæssige sammenhænge. I det følgende vil jeg berette lidt om, hvordan jeg oplevede sådanne paradokser igennem min opvækst i en fransk koloni.

Min familie flyttede fra Frankrig til den lille franske ø La Réunion i det Indiske Ocean (beliggenhed: 21S, 55Ø), da jeg var seks år gammel. La Réunion er en af Frankrigs såkaldte oversøiske territorier og har været et département siden 1946, dvs. administrativt en del af Frankrig. Det betyder

… ↪

Sæt seks par med deres babyer på en øde ø og lad dem tale, del 4: Enden på projektet

Af
islands

Dette er fjerde og sidste indlæg i serien. Læs de tre foregående dele her: del 1    del 2     del 3

Projektet blev rost af verdensberømte lingvister som William Labov og David DeCamp og lingvistikmedarbejderen ved National Science Foundation, Paul Chapin. Men ikke alle i lingvistikkens verden var begejstrede. John Lynch, en australskfødt lingvist, specialist i sprogene i Vanuatu-øgruppen i Stillehavet, havde udført omfattende sprogligt feltarbejde på Stillehavsøer, og han skrev:

Projektet er uetisk, racistisk og udnyttende, især i betragtning af at forsøgspersonerne [nogle forskere kalder projektdeltagere eller person-‘forsøgspersoner’] skal komme fra områder med ringe eller ingen kontakt med den vestlige verden. Det ser ud til, at der ikke er nogen måde, hvorpå projektets konsekvenser kan gøres bekendt med dem. Ingen

… ↪

Sæt seks par med deres babyer på en øde ø og lad dem tale, del 3: Et ‘ret vanvittigt’ forskningsprojekt

Af
twins

Dette er tredje ud af fire afsnit i serien. Læs de foregående dele her: del 1     del 2

I 1970’erne var Derek Bickerton i kontakt med lingvisten Tom (tidligere Talmy) Givón. Givón var gået fra biologi til lingvistik og havde bidraget med en række vigtige bøger om funktionel lingvistik og universelle grammatiske træk. Ligesom Bickerton havde han også udgivet nogle romaner tidligt i sin karriere. Givón havde arbejdet med og publiceret om mange forskellige sprog, fx. Bemba i Afrika, det indfødte sprog Ute i  reservater i USA, og han talte flydende hebraisk og engelsk. I sit CV angiver han “language capabilities” eller ‘sproglige færdigheder’ i ikke færre end 25 sprog fra Afrika, Nordamerika, Papua Ny Guinea, Himalaya og Europa, samt … ↪

Sæt seks par med deres babyer på en øde ø og lad dem tale, del 2: Kreolsprogs oprindelse

Af
Aktiv 1

Dette er andet af i alt fire indlæg i serien. Læs den foregående del her: del 1

Derek Bickerton var blandt pionererne i at identificere fælles træk i kreolsprogene. Kreolsprog opstod som følge af tvungen forflyttelse af mennesker, der blev sat sammen uden et fælles sprog i arbejde, på skoler eller i hære i en del af verden, de ikke kom fra. Hvordan kunne disse mennesker kommunikere? De udviklede et nyt sprog på basis af det eneste fælles sprog, de havde lært: kolonisternes sprog. Mange kreolsprog tales af efterkommere af slaver.

I 1980’erne fremsatte Bickerton en radikal idé om, hvordan disse sprog opstod. Han havde bemærket, at kreolsprog alle deler bemærkelsesværdige strukturelle ligheder, ikke kun i verbalsystemet, hvilket ikke kan … ↪

Bob Marley – hans sprog, filmen om ham, og danse hele dagen på Jamaica

Af
20240804 191604

Der er stadig steder, hvor du kan se biopic‘en (dvs. en spillefilm med biografisk indhold) om den jamaicanske reggae-stjernemusiker Bob Marleys liv. Filmens titel er One Love, en slags slogan fra rastafari-bevægelsen, som Marley var et fremtrædende medlem af. Alle religioner ser ud til at have kærlighed som et centralt emne, men det glemmer repræsentanter for de store religioner nogle gange. Det er også titlen på en Bob Marley-sang med mere end en kvart milliard visninger på Youtube.

Bob Marley var en rastafari. Rastafarier tror på, at deres Gud er en levende mand og bor i Afrika, og de pegede på kejser Haile Selassie fra Etiopien som deres levende gud Jah – i hvert fald indtil kejseren … ↪

Alice Stevens (1899-1987) og hendes modersmåls (ca. 1700-1987) liv og død

Af
Sabino Stevens

I dag for 36 år siden, i 1987, afgik den sidste taler af De Vestindiske Øers nederlandskkreolske sprog – fru Alice Stevens – ved døden. Og med hende sproget. Dette indlæg handler om Alice Stevens og hendes modersmål, nederlandskkreolsk.

Nederlandskkreolsk blev talt på de tre caribiske Jomfruøer St. Thomas, St. Jan og St. Croix i næsten tre århundreder. Det eksisterede fra omkring år 1700 indtil 1987. Alice Stevens blev født i 1899 på øen St. Jan. Nederlandskkreolsk opstod sandsynligvis på St. Thomas omkring år 1700. Hun blev derfor født, da sproget allerede var næsten 200 år gammelt – virkelig mange år for et menneske, men relativt kort for de fleste sprog. Ikke desto mindre var nederlandskkreolsk et ’ungt’ sprog, og … ↪

Papiamentu: en ny beskrivelse af et ungt sprog

Af
images 2

En ny bog er netop dukket op, som beskriver og analyserer grammatikken af papiamentu; hovedsproget på Aruba, Bonaire og Curaçao (alias ABC-øerne), tre øer ud for Venezuelas kyst. Øerne er del af det nederlandske Caribien. Det er den første i en ny bogserie fra Brill dedikeret specifikt til kontaktsprog, herunder pidgins, creoler og blandede sprog. Bøgerne er redigeret af Peter Bakker.

Nu hvor verden er hjemsted for anslået 7.000 forskellige sprog, spørger du måske dig selv, hvorfor du skulle bruge tid på at kigge specifikt på papiamentu. Skiller dette sprog sig på nogen måde ud som specielt eller unikt?

Det gør det faktisk.

Først og fremmest er papiamentu et kreolsk sprog. Det betyder, at det ligesom andre kreolske sprog … ↪