En besynderlig sag om sprogdød: Hvordan én mand slog amagerhollandsk ihjel

Screenshot 2025 09 04 at 16.15.43

Dette er en oversættelse af Joost Robbes indlæg, som kan læses på engelsk her.  Redigeret 14/10 kl. 14.42.

Lingoblog fejrer i dag tysk sprogdag, så derfor har Joost Robbe sat sig for at undersøge historien om amagerhollandsk; en nederlandsk-nedertysk dialekt talt på Amager fra det tidlige 16. århundrede til midten af det 19. århundrede. Han forklarer, hvordan dette mindretalssprogs skæbne, der ellers overlevede i flere hundrede år, afhang af et enkelt menneskes valg — og lingvistiske mangelfuldhed.

Hvor ofte kan et sprogs død spores tilbage til én enkelt person? Stort set aldrig. Men i tilfældet af amagerhollandsk — engang talt i Store Magleby udenfor København — står det anderledes til. I flere århundreder kombinerede det lille samfund nederlandsk talt sprog …

Boganmeldelse: ‘Dansk Sproghistorie’, bind 5: ‘Dansk i samspil’

shopping

I udgivelsen af det monumentale værk ‘Dansk Sproghistorie’ er man nu nået til bind 5, der bærer titlen ‘Dansk i samspil’ og omhandler det danske sprog i interaktion med andre sprog og sprog­samfund før og nu, både uden for og i Danmark. Bogen, der er forfattet af i alt 24 kendte specialister fra hele Skandinavien, er i alt væsentligt sammensat af to dele:

  • ‘Dansk i verden’ bestående af ti kapitler om andre himmelstrøg, hvor der er blevet talt og måske stadig tales dansk (Norge, Færøerne, Island, Grønland, England, Normandiet, de nye hjem (dvs. Nord- og Sydamerika), kolonierne, Skåne og Sydslesvig), samt tre kapitler om udenlandske sammenhænge, hvor dansk også har spillet en rolle (EU, Norden og uden­landske universiteter);
  • ‘Andre sprog

Sproch o æ græns

sprog paa graensen

Det dansk-tyske grænseområde tæller mange forskellige sprog: nationalsprogene dansk og tysk (både nord og syd for grænsen), regional- og minoritetssprogene nedertysk og nordfrisisk og dialekten sønderjysk. Det dansk-tyske grænseområde er et herligt komplekst sprogligt, historisk, kulturelt og politisk landskab, ikke mindst terminologisk. Området fra Kongeåen og ned til grænsen kalder danskerne for Sønderjylland, mens tyskerne kalder det samme område for Nordschleswig. Hertugdømmet Slesvig-Holsten er noget andet (i dag) end delstaten Schleswig-Holstein (den echten Norden). Nedertysk kaldes oftest plattysk, eller blot Platt, og det bruges faktisk i et større område end blot i det dansk-tyske grænseområde.

Og frisisk, ja, det er et sprog, der findes i mange varianter, herunder 9 nordfrisiske, fx silding (frisisk på øen …