Universitet

Et opråb for institutionel hjertemassage – en anmeldelse af ‘Er der en sendelektor til stede?’

Af
Lingoblog forsider 1

Er der en sendelektor til stede? Det er først og fremmest titlen på Modersmålselskabets nye temabog om Uddannelses- og Forskningsministeriets lektoratsordning for sendelektorer. Titlen stiller derudover også et analytisk interessant og presserende spørgsmål, der blotlægger det truede eksistensgrundlag for selvsamme ordning. Denne ordning, som jeg selv har æren af at være del af som sendelektor i Bulgarien, overlevede finansloven i 2025 med en voldsom nedskæring og står i skrivende stund til en udfasning og reel nedlukning efter 2028. Bogen her er vidnesbyrd om nødvendigheden af Lektoratsordningens overlevelse. Dette understreges også af titlen, der fungerer som en parallel til den indirekte direktive sproghandling: ”er der en læge til stede?”, der har til formål at få nogen, nærmere bestemt politikere, til at … ↪

GRYNT: Åh! Ak! F*ck! Mmm! Undskyld, Danmark …! Grise har ikke et sprog!

Af
COLOURBOX47074550 scaled

For ikke lang siden var jeg på kursus hvor der var nogle journalister der fortalte videnskabsfolk hvordan de skulle omgås med journalister, og hvordan de kunne komme i medierne. Journalister vil have noget spektakulært og aktuelt, mens videnskabsfolk skal passe på at deres viden og indsigter ikke fordrejes.

Den 4. september var der en dokumentar om grisesprog på DR TV. Det blev annonceret at man nu endelig kan forstå grise, og videnskabsfolk i København har fundet ud at grise har 19 forskellige griselyde, der alle sammen udtrykker en følelse. JOURNALISTER! DET ER IKKE SPROG! I begyndelsen sagde disse journalister at videnskabsfolk har opfundet en slags Google Translate mellem grisesprog og menneskesprog. De sagde ikke hvilket menneskesprog; der er mere … ↪

Tysk grammatik på universitetet – en udviklingshistorie

Af
German flag

Da jeg i efteråret 1958 umiddelbart efter studentereksamen begyndte at læse tysk som hovedfag på Institut for Germansk Filologi ved Aarhus Universitet, omfattede undervisningen i tysk sprog udover mundtlig og skriftlig sprogfærdighed udelukkende indføring i de ældre sprogtrin oldhøjtysk og middelhøjtysk samt tidlig nyhøjtysk (Luthers sprog).

I de første fire semestre, der førte frem til Forprøven, fik man en grundig skoling i tysk sproghistorie, ikke mindst hvad angår lydlige forandringer over tid som monoftongering og diftongering, første og anden lydforskydning og mere af den art. Undervisningen blev givet på grundlag af gedigne værker: I oldhøjtysk benyttedes Braune / Mitzka, Althochdeutsche Grammatik samt Braune / Ebbinghaus, Althochdeutsches Lesebuch. I middelhøjtysk benyttedes Paul / Moser / Schröbler, Mittelhochdeutsche Grammatik, og … ↪