I dag er det Dansk Tegnsprogsdag. Den 13. maj 2014 blev blev dansk tegnsprog officielt anerkendt gennem folketingsbeslutningen om at oprette et råd og en afdeling i Dansk Sprognævn, og det markerer vi på Lingoblog med en artikel af Elisabeth Engberg-Pedersen.

1. En ny tendens?

I Nyt fra Sprognævnet nr. 2 fra 2023 spørger en læser om det er en ny sproglig tendens i dansk at ordet ægte bruges som adverbium. Et eksempel kunne være ”Jeg er ægte forvirret nu”; her forstærker ægte adjektivet forvirret.  I svaret skriver KNN at brugen af ægte som adverbium findes i Den Danske Ordbog med betydningen ’i høj eller udpræget grad’, det ”bruges især for at understrege betydningen eller omfanget af noget”. Det er altså et gradsadverbium. Som vi skal se, har dansk ægte flere andre funktioner i dag.

Talere af dansk tegnsprog kan også spørge om tegnet ÆGTE (se illustrationen) følger en ny sproglig tendens i dansk tegnsprog. Jeg har undersøgt hvordan ÆGTE bruges i to korpusser, det ene fra 2004-2007 og det andet fra 2021-2022 (begge korpusser er indsamlet til arbejdet med Ordbog over Dansk Tegnsprog – ODT). Korpusserne består af videoer med tegnsprogstalere der taler om deres hverdag i samtaler med en interviewer. Det ældste korpus (1 time 43 minutter) består af optagelser af tolv tegnsprogstalere, og her var der 33 forekomster af ÆGTE. Det yngste korpus (to timer) består af optagelser med tretten tegnsprogstalere, og her var der 84 forekomster af ÆGTE. Jeg supplerede de to korpusser med 47 eksempler fra ordbogen som stammer fra andre—ældre—korpusser. I alt var der altså 164 eksempler.

Gennemsnitligt var der ca. en forekomst af ÆGTE per tre minutter i 2004-2007 mod lidt flere end to forekomster per tre minutter i 2021-2022. Men der er store individuelle forskelle. Alle tegnsprogstalerne brugte ÆGTE i hvert fald en gang i begge perioder. I 2004-2007 var der en taler der brugte ÆGTE seks gange (godt tre gange per tre minutter), i 2021-2022 brugte en taler—en ung mand på ca. 20 år—ÆGTE tredive gange (godt tolv gange per tre minutter). Der er altså sket en markant stigning i brugen af ÆGTE fra den første til den anden periode.

2. ÆGTE’s mange betydninger

ÆGTE blev brugt med mundbevægelser svarende til det danske ord ægte i 80% af eksemplerne (131 eksempler). Det blev brugt uden mundbevægelser i femten eksempler, og i ganske få eksempler med mundbevægelser svarende til virkelig, faktisk og helt, med mundbevægelser der indgår i et mimisk følelsesudtryk, eller med mundbevægelser der ikke er til at bestemme.

I hele korpusset står ÆGTE i tilknytning til et substantiv i 39% (64 forekomster) af eksemplerne, fx ÆGTE HISTORIE i betydningen ’en sand historie’. Det bruges også med substantiver som GULD i betydningen ’som er hvad der giver sig ud for at være’, og endelig bruges det med betydningen ’typisk’, ’med rette kaldt sådan’, fx i tilknytning til substantiverne AFFALD, EVENTYR, MOSE og TEGNSPROG. Det danske ord ægte kan også bruges i disse betydninger, selv om mange måske ville foretrække en sand historie fremfor en ægte historie om en historie der bygger på virkelige hændelser.

I de fleste eksempler (57%, 94 forekomster) i det samlede korpus bruges ÆGTE som et adverbium. Et eksempel på brug af ÆGTE som mådesadverbium kan man se i det følgende eksempel, hvor taleren fortæller om en række kurser der handler om forberedende emner til hans uddannelse og ikke det egentlige:

SÅ NU ØNSKE ÆGTE BEGYNDE

’Så nu vil jeg gerne begynde rigtigt.’

Taleren vil gerne begynde på det han anser som de egentlige fag, der hvor han får kurser om de emner som gjorde at han søgte ind på uddannelsen. Det er det som han synes er den rigtige måde at begynde uddannelsen. I det næste eksempel bruges ÆGTE som et sætningsadverbium, hvor det siger noget om talerens oprigtighed:

JA JEG ÆGTE ANSÆTTE/ JEG ÆGTE VIDE–IKKE HVORDAN PLANLÆGGE PROCES HVORDAN HVAD[1]

’Ja, jeg har virkelig ansat dig, men jeg ved overhovedet ikke hvordan det videre skal forløbe.’

Taleren citerer her sin chef, som er i vildrede med hvordan man har en døv lærling.

Det næste eksempel er tvetydigt: Det kan betyde at det centrale Australien er meget tørt (ÆGTE som gradsadverbium), eller at taleren understreger at det er tørt (ÆGTE som sætningsadverbium):

STED AUSTRALIEN ÆGTE TØR                              (Se ODT under Australien.)

’Australien er meget tørt.’ eller ’Australien er bestemt tørt.’

ÆGTE kan også bruges hvor der er en kontrast til hvad man skulle tro. I det næste eksempel er der en kontrast til hvad man skulle tro når man ser hvor godt ”han” taler tegnsprog:

ÆGTE / PEG HØRENDE

’Men i virkeligheden er han hørende.’

Her står ÆGTE foran den sætning det hører til, og tegnets betydning har bevæget sig så langt væk fra sin oprindelse at det omtrent betyder det modsatte. Når man taler om ÆGTE GULD, understreger man at det ikke bare ligner guld, det er også guld. Men når man ser på denne persons tegnsprog, får man indtryk af at han er døv, men faktisk er han hørende. Denne betydningsrejse kendes fra andre ord med lignende betydning, fx engelsk real. Real er beslægtet med reality, altså ’virkelighed’, og real kan bruges fx om gold: It’s real gold—det ligner guld og er også guld. Men som adverbium kan really bruges når der er kontrast mellem det noget ser ud som, og det det faktisk er. Eksemplet ovenfor kan netop oversættes til But really he is hearing: ’Han er i virkeligheden hørende’. Det samme gælder det franske ord vrai, som kommer af det latinske ord for ’sand’, ’i overensstemmelse med virkeligheden’. Dansk virkelig og i virkeligheden kan også bruges med kontrastbetydningen, men bruges kun sjældent om guld (fra en anmeldelse af en koncert i Kristeligt Dagblad: ”Og her er tale om virkeligt guld!”, men guld skal her forstås metaforisk).

Når ÆGTE bruges som sætningsadverbium, kan det stå lige før verbet og før hele sætningen som i det foregående og det næste eksempel med en grænse efter ÆGTE.

MEN ÆGTE / JEG TANKER–KØRE–I–RING / SKAL KONTAKT FORSIKRING

’Men jeg spekulerede virkelig meget over om jeg skulle kontakte forsikringsselskabet.’

I det sidste eksempel er der ikke nogen kontrast til hvad man skulle tro; her understreger ÆGTE bare den følgende sætning ved at pege på talerens oprigtighed. Denne brug af ÆGTE stiger fra to eksempler i 2004-2007 til femten eksempler i 2021-2022.

Endnu en mulighed, som dog kun findes i korpusset fra 2021-2022, er brugen af ÆGTE som enkeltstående ord i lighed med et svarord som JA. Da den unge mand i 2021-2022 siger noget som intervieweren udtrykker skepsis overfor, reagerer han med at svare ÆGTE ’Det passer!’ eller ’Det er sandt!’

Ud over brugen af ÆGTE som adjektiv i tilknytning til substantiver bruges ÆGTE altså som mådesadverbium om ’den rigtige måde’, gradsadverbium med forstærkende betydning og sætningsadverbium til at understrege en pointe, udtrykke en kontrast eller understrege talerens oprigtighed. Endelig bruges det alene som reaktion på en samtalepartners skepsis, igen for at understrege oprigtigheden.

3. ÆGTE og tilsvarende ord i andre sprog

I afsnit 2 nævnte jeg eksempler på ord i andre sprog som viste nogle af de samme betydningsnuancer som ÆGTE, nemlig engelsk real, dansk virkelig og fransk vrai. Ørsnes (2022) har vist at tysk echt ’ægte’, som har samme oprindelse som det danske ægte, kan bruges både som mådesadverbium, gradsadverbium, sætningsadverbium med understregerende betydning og som hvad Ørsnes kalder dialogpartikel, dvs. enkeltstående i et svar. Dansk ægte (Isen 2023) kan også bruges som mådesadverbium (med overgang til gradsadverbium: Hvis han er ægte interesseret, skal han nok komme rigtig på banen), utvetydigt gradsadverbium (Jeg er ægte forvirret nu) og som sætningsadverbium, også uden for sætningen (Ægte, jeg har tit tænkt det, og A siger: Jeg hader virkelig kalkun, B siger: Ægte?, Isen 2023: 13).

Er der så tale om at sprogene har påvirket hinanden—at de har lånt betydninger af hinanden? Det er muligt, men det er meget svært at efterspore. For dansk tegnsprogs vedkommende ville de mest oplagte påvirkninger være dansk og engelsk på sociale medier, men den form for betydningsudvidelse der er sket i de forskellige sprog, behøver ikke en ydre påvirkning for at finde sted. En tvetydig sammenhæng som STED AUSTRALIEN ÆGTE TØR—’Australien er meget tørt’ (gradsadverbium) og ’Australien er bestemt tørt’ (sætningsadverbium)—er nok til at sætte en udvikling i gang. Hvis man forstærker en vurdering som at noget er tørt, understreger man samtidig sin oprigtighed. Det er ikke tilfældigt at de ord vi taler om her, alle har noget at gøre med sandhed, virkelighed og det at have de rigtige egenskaber. Det er en meget stærk forsikring af ens oprigtighed.

De to korpusser fra dansk tegnsprog viser at brugen af ægte er taget til fra 00’erne til 20’erne, og det samme gælder sandsynligvis brugen af ægte i dansk, hvor det tidligste eksempel på brug af ægte som adverbium i Den Danske Ordbog er fra 2017. Isen (2023) viser imidlertid at brugen af ægte som adverbium er meget tidligere. Fx skrev Kierkegaard at en bestemt adfærd var ”ægte græsk”. Den Danske Ordbog har ikke nogen eksempler på at ægte bruges til at forstærke et andet adverbium, fx ægte meget, men den brug dokumenteres omfattende på internettet. I dansk tegnsprog findes ÆGTE MEGET i det yngste korpus.

Oprindelsen til tegnet ÆGTE er uden tvivl det danske ord ægte eftersom tegnet ÆGTE er identisk med tegnet for bogstavet Æ i håndalfabetet. Men ÆGTE og ægte har ikke helt de samme betydninger: ÆGTE HISTORIE (eller HISTORIE ÆGTE) ville nok blive oversat ved en sand historie, selv om man kan finde eksempler på ægte historie med samme betydning på internettet. I ægte interesseret siger ægte noget om et participium/adjektiv, interesseret, men jeg har (endnu) ikke set ægte brugt som et mådesadverbium om et egentligt verbum som i eksemplet med ÆGTE BEGYNDE (’begynde på det rigtige indhold/på den rigtige måde’). Desuden findes der en brug af ÆGTE som adverbium som mig bekendt ikke kendes fra det danske ord ægte. En af talerne i det ældre korpus fortæller om en tærte hun har købt på tilbud:

ÆGTE KØBE NI–OG–TYVE TYVE–KRONER

’Normalt kostede den ni-og-tyve kroner.’

Og en anden fortæller i et eksempel fra ordbogen om en planlagt udflugt til et sommerhus:

ÆGTE / SKAL TAGE–AFSTED VARM HUS  / MEN~1 BIL BRÆKKE gestus     (Se under MEN~1 i ODT.)

’Faktisk skulle vi i sommerhus, men vores bil gik i stykker, desværre.’

I begge eksempler bruges ÆGTE med det jeg ovenfor har kaldt ”modsat betydning”: Tærten kostede jo netop ikke 29 kr. eftersom den var på tilbud, og taleren og hendes familie kom ikke i sommerhus fordi bilen brød sammen. Men i en anden, forestillet ”virkelighed” kostede tærten 29 kr., og familien tog i sommerhus. Og selv om denne anden virkelighed ikke er den faktiske virkelighed, repræsenterer den en normalitet som gør den fortjent til at blive kaldt ægte. Jeg er som sagt endnu ikke stødt på brug af ægte i tilsvarende eksempler på dansk, men der sker så meget på ægte-fronten at denne brug ikke kan udelukkes.

Eksemplerne viser at man må analysere hvert sprog for sig; det er ikke sikkert at et ord har samme betydning og samme anvendelsesmuligheder i to sprog, selv i sprog der forekommer så tæt på hinanden som dansk tegnsprog og dansk. Men man kan forstå meget om hvad der motiverer sprogforandring ved at sammenligne ords betydningsudvikling på tværs af sprog.

Isen, Lea Elias. 2023. Ægte er det en artikel om ægte. Mål & Mæle 3: 11-16.

Ørsnes, Bjarne. 2022. Intensivierer und epistemische Adverbiale – Zur Geschichte von echt. Kalbotyra 75: 107-132. DOI: https://doi.org/10.15388/Kalbotyra.2022.75.5

[1] / markerer at her er der en sætningsgrænse som vises ved fx ændringer i kropsholdning eller mimik.

Elisabeth Engberg-Pedersen er professor emeritus i anvendt lingvistik ved Københavns Universitet. Hun har forsket i dansk tegnsprog siden slutningen af 1970’erne og har bl.a. udgivet Space in Danish Sign Language (1993, disputats), Lærebog i Tegnsprogs Grammatik og en lang række artikler om emnet. For nylig er hun begyndt at udgive afsnit af en ny grammatik for dansk tegnsprog i Dansk Sprognævns regi (https://dansktegnsprog.dk/videnscentral/grammatik-for-dts). Hun har også forsket i sammenhængen mellem autisme og udtryk for synsvinkel i dansk. Endelig har hun i mange år samarbejdet med lingvister i København om udviklingen af Dansk Funktionel Lingvistik og har udgivet lærebogen Semantik (2019) sammen med Kasper Boye og Peter Harder. 

Dansk tegnsprog – en ultrakort oversigt over dets historie Et indblik i Afdeling for Dansk Tegnsprog [bam], [bo] og andre lydbeskrivende mundbevægelser i dansk tegnsprog Et dialogmøde om revitalisering af dansk tegnsprog Tegnsprog: Visuelle, men usynlige sprog Alfabetisk rækkefølge i tegnsprog? Hvordan er det muligt???