Tegnsprog: Visuelle, men usynlige sprog

I dag, den 23. september, fejrer vi International Tegnsprogsdag på Lingoblog med et indlæg af Zana Jaza om netop tegnsprog.

Vi ser dem ofte, når der er pressemøder i statsministeriet i forbindelse med meldinger om COVID-19. Nogle af os husker dem også fra Det Europæiske Melodi Grand Prix 2014. Vi ser dem også en gang i mellem i bussen eller i det offentlige rum. De bevæger hænderne, armene og overkroppen på en gennemtænkt måde, samtidig med at de bruger mimik og mundbevægelser. Det er tegnsprogsbrugere. Hvordan kan de være så hurtige? Og hvordan forstår de disse håndbevægelser? Man kunne godt tænke, at tegnsprog var en klog opfindelse. Så kan døve også forstå hørende og hinanden i hele verden, ikke? Nej, sådan hænger det faktisk ikke sammen. Tegnsprog er ingen opfindelse, og det er heller ikke universalt. Hvordan nu det?

Opståen og udvikling

Lingvistisk forskning har vist, at tegnsprog er naturlige menneskelige sprog, der opstår spontant, når døve individer får mulighed for at mødes regelmæssigt og samles i, hvad der ofte betegnes som et døvesamfund. Ja, der findes forskellige døvesamfund i verden, og på trods af mange ligeheder er de stadig forskellige fra et land til et andet – og nogle gange findes der flere døvesamfund i et land. Derfor er der også forskellige tegnsprog i verden med forskellige grammatikker og tegnforråd. Indtil videre har lingvister introduceret mere eller mindre detaljerede beskrivelser af knap 150 tegnsprog, og man ved, at der er flere. Dansk Tegnsprog med cirka 4000 talere er blandt disse sprog.

Gallaudet University i USA. Undervisning foregår på tegnsprog

Størrelsen af døvesamfund og de forhold, som de forskellige døvesamfund befinder sig i rundt omkring i verden, har indflydelse på graden af de forskellige tegnsprogs anvendelse og dermed deres udvikling. Nogle steder i verden er der meget viden om døvhed og tegnsprog, hvilket medfører mange rettigheder til døve, f.eks. skole og undervisning på deres sprog, kvalificeret tolkning, videregående uddannelse, jobs og ansættelsesmuligheder, decideret medieindhold rettet mod døvesamfundet og sidst men ikke mindst er deres tegnsprog officielt anerkendt. I USA er der f.eks. Gallaudet Universitet, hvor alle programmer og tjenester er specielt designet til at rumme døve og hørehæmmede studerende. Men i de fleste lande er døve knap så heldige. Der er mange steder i verden, hvor der ikke er undervisning på tegnsprog, ingen tolkning, ingen eller kun ringe jobmuligheder, ingen anerkendelse og dermed ingen forståelse for døve. Det resulterer ofte i, at døve bliver marginaliseret og kigget på enten med medlidenhed eller nedladenhed. Under disse vilkår bliver tegnsprog usynligt i det offentlige spektrum, og hvis man ikke selv er døv – eller har en relation til en døv person – ved man næsten ingenting om tegnsprog.

Struktur og anvendelse

Tegnsprog er visuelle sprog, der er uafhængige af talesprog. Det enkelte tegn, som i princippet svarer til talesprogs ord, er en kombination af visuelt opfattede elementer som håndform, bevægelse og lokation (i forhold til talerens krop). Hvert tegnsprog benytter sig af et begrænset antal af disse elementer, som sættes sammen til at danne et ubegrænset forråd af tegn. Denne egenskab har især været afgørende for, at tegnsprog er blevet anerkendt af lingvister som sprog, der har samme status som talesprog.

Håndalfabetet bruges til at stave med hænderne. Tegnsprog er dog ikke håndalfabetet.

Mange steder i verden er der en udbredt antagelse om, at ytringer på tegnsprog er en direkte oversættelse af talesprogsytringer, og at de derfor også har samme grammatik. Men det er slet ikke tilfældet. Selvom tegnsprog som et minoritetssprog bliver påvirket af de dominerende talesprog, som befinder sig tæt på, har de stadig deres egne anderledes grammatikker. Tegnsprog har samme udtrykskapacitet som talesprog. For manges vedkommende er tegnsprog deres første sprog, som anvendes i al slags kommunikation i alle tænkelige formelle og uformelle sammenhænge. Det kan være alt fra almindelige dagligdagsemner til akademiske og litterære emner, hvor især poesi og digte er gængse genrer.

Dansk Tegnsprog (DTS)

Her i Danmark blev DTS formelt anerkendt af folketinget for seks års siden gennem et ændringsforslag til lov om Dansk Sprognævn. Anerkendelsen betyder, at DTS er ligestillet med talt dansk som et sprog og ikke længere betragtes som et hjælpemiddel. Det betyder i praksis også, at Dansk Sprognævn skal følge udviklingen i DTS gennem et tegnsprogsråd, som blandt andre opgaver også rådgiver og oplyser om DTS. Selvom anerkendelsen har haft en meget stor betydning for det danske døvesamfund, er den kommet meget sent i forhold til DTS’ alder. Sproget har nemlig en meget lang historie, men de første dokumenter, der beskriver dets struktur og anvendelse, stammer fra starten af 1800-tallet. Der har været forskning i mange aspekter i DTS i mange år, og der har også været en tolkeuddannelse, der uddanner godkendte tegnsprogstolke. Der er mange lokale døveforeninger, der er samlet under Danske Døves Landsforbund, som har kæmpet for døves rettigheder i mange år. Der er alligevel ikke længere undervisning på DTS i Danmark grundet politiske og økonomiske prioriteringer, og sproget bliver potentielt betragtet som et truet sprog, fordi der ikke længere er så mange børn, der lærer det.

International tegnsprogsdag

FN har erklæret den 23. september som international tegnsprogsdag for at øge bevidstheden om tegnsprogs betydning for den fulde realisering af menneskerettighederne for døve. FN’s handicapkonvention anerkender og fremmer anvendelsen af alle tegnsprog og forpligter samtidig alle stater til at facilitere læringen af tegnsprog og tilgodese den lingvistiske identitet af døvesamfundet.

Glædelig tegnsprogsdag.

Zana Jaza er cand.mag. i lingvistik med interesse for tegnsprogslingvistik og arbejder en del med tolkning og oversættelse.

For yderligere læsning om tegnsprog generelt og Dansk Tegnsprog:

  • Bakken Jepsen, Julie, De Clerck, Goedele, Lutalo-Kiingi, Sam & Mcgregor, William (eds.). 2015. Sign Languages of the World: A Comparative Handbook. Germany: De Gruyter Mouton.
  • Brentari, Diane. (ed.). (2010). Sign Languages(Cambridge Language Surveys). Cambridge: Cambridge University Press.
  • dansktegnsprog.dk
  • tegnsprog.dk
  • ddl.dk

Coverbilledet er fra www.regeringen.dk.

Skriv en kommentar