Dansk grammatik

Kunstsprog til Sprogense

Af
Skaermbillede 2025 05 12 kl. 13.19.21

I weekenden 2.-3. maj 2025 var SOLIA til SPROGENSE, den folkelige og faglige sprogfestival, i Bogense. SOLIA var så heldige at have en stand med, hvor vi introducerede folk til kunstsprog, inviterede dem til at prøve kræfter med at lave et kunstsprog selv, dele fraser fra deres egne sprog og deltage i konkurrencer.

Allerede torsdag eftermiddag drog vi fra henholdsvis Aarhus og Aalborg med tog og bus til det nordfynske Bogense udstyret med plancher, muleposer og 2.000 SOLIA-klistermærker. Vi ankom om aftenen til en stille og rolig by og fik da også set, hvor Dansk Sprognævn holder til – til stor glæde for os tre solianere der med høje udråb fik øje på bygningen fra bussen. Efter en dejlig aftentur … ↪

Tegnet ÆGTE i dansk tegnsprog og dets mange betydninger

Af
Billede1

I dag er det Dansk Tegnsprogsdag. Den 13. maj 2014 blev blev dansk tegnsprog officielt anerkendt gennem folketingsbeslutningen om at oprette et råd og en afdeling i Dansk Sprognævn, og det markerer vi på Lingoblog med en artikel af Elisabeth Engberg-Pedersen.

1. En ny tendens?

I Nyt fra Sprognævnet nr. 2 fra 2023 spørger en læser om det er en ny sproglig tendens i dansk at ordet ægte bruges som adverbium. Et eksempel kunne være ”Jeg er ægte forvirret nu”; her forstærker ægte adjektivet forvirret.  I svaret skriver KNN at brugen af ægte som adverbium findes i Den Danske Ordbog med betydningen ’i høj eller udpræget grad’, det ”bruges især for at understrege betydningen eller omfanget af noget”. Det … ↪

En sexistisk grammatik? Dansk grammatik “for kvinder” anno 1803

Af
Bogforside: Theoretisk og practisk Dansk Grammatik for Fruentimmer.

I 1803 blev bogen Theoretisk og practisk Dansk Grammatik for Fruentimmer udgivet, skrevet af Johan Werfel. Jeg er usikker på hvordan jeg er endt med at have et eksemplar af bogen, men jeg har haft den et stykke tid og begyndte at blive nysgerrig på hvad folk skulle tro var specielt ved at skrive grammatik til kvinder. Fordi den er så gammel at enhver form for ophavsret er udløbet, så lavede jeg en god scanning af hele bogen, som jeg har lagt på Internet Archive. Du kan altså også selv læse den! Scanningsprocessen tog sin tid, men efterbehandlingen var også krævende, især når siderne ikke er helt kvadratiske og i øvrigt er skrevet med fraktur. Jeg har tidligere digitaliseret en … ↪

Mit had-/kærlighedsforhold til at lære dansk

Af
plazas billede e1669802605207

Lingoblogs essay-konkurrence, hvor gymnasie-elever kunne sende deres essays om sprog på dansk eller på andre sprog, om dansk eller andre sprog, har ført til mange gode essays. Dette essay har vundet i Kategori 3, kategorien “essay på et fremmedsprog”. Lingoblog takker National Center for Fremmedsprog – Vest for deres støtte, og alle jury-medlemmer for deres indsats. Juryen og dommere var imponeret af niveauet, og det har ikke været nemt at kåre en vinder. Tillykke, Sofia Plazas! Hun har skrevet sit essay på spansk, og vi bringer det her i en dansk oversættelse, og derefter på originalsproget spansk. 

Juryen skrev:

Velskrevet essay om udfordringerne ved at lære dansk for en spansktalende. Formår at forklare fremtrædende aspekter ved det danske sprog på

… ↪

Hverdagsgrammatik – Hvordan folk stiller spørgsmål, forhandler samtaledeltagelse og styrer andres handlinger i dansk hverdagsinteraktion

Af
wug

Samtalesproget er helt anderledes end skriftsproget. Overvej fx følgende eksempel fra radioprogrammet Natteravn, hvor Lars snakker med lytteren Kirsten, der har ringet ind.

A. “hva er det med dig” [Samtalebank: natteravn: kirsten]

1 LAR: nå
2 LAR: hv[a er det med dig]
3 KIR:   [nu ska du bare h]øre her
4 LAR: [hva] er det med dig hvar
5 KIR: [∙hh]
6      (.)
7 KIR: ja
8 LAR: ja

I linje 1 bruger Lars fx ordet “nå,” der er meget almindeligt i talesprog, men som man nok ikke vil finde i en artikel i avisen. I linje fire optræder både ordet “hva” og “hvar,” hvor vi i skriftsproget kun har ordet hvad. I samtalesprog er det faktisk fire ord – … ↪

Kan babes og fuckbois bruges i sprogforskning? Om Dansk Sprognævns talesprogskorpus fra reality-tv-serien Ex on the beach

Af

Kilder og data til sprogforskning forbinder man ofte med aviser, litteratur eller måske sociale medier, interviews og selvoptagelser. Men kan man bruge tv-data som kilder til sprogforskning, og endda data fra en realityserie hvor folk mest har alkohol og sex i hovedet?

Korpusset
I Dansk Sprognævn har vi udarbejdet et korpus af talesprogsdata og tilhørende transskription af dialogen fra tv-serien Ex on the beach. Der er tale om en realityserie hvor 8 unge mødes i en luksusvilla forskellige eksotiske steder i verden, fx på Mauritius. Her skal de så være sammen i ca. en måned, hvor de risikerer at få deres ekskærester ind i programmet med intriger og sex og masser af alkohol til følge. Programmet består indtil videre af … ↪

Hvad laver Dansk Sprognævn? Interview med Thomas Hestbæk Andersen

Af
Skaermbillede 2021 02 09 kl. 14.13.46

Thomas Hestbæk Andersen er direktør for Dansk Sprognævn. Her står han for den daglige ledelse og varetager kontakten til eksterne partnere, heriblandt Kulturministeriet. Han har en kandidatgrad i nordisk og virksomhedskommunikation samt en ph.d. i dansk og dertil enkeltfag fra masteruddannelse i offentlig ledelse. Lingoblog.dk har sendt mig ud som reporter for at spørge ham hvad det egentlig er Dansk Sprognævn laver, og hvordan de udformer Retskrivningsordbogen.

Dansk Sprognævn beskæftiger sig med det danske sprog og hører under Kulturministeriet. De har tre hovedopgaver, som også kan findes på deres egen hjemmeside dsn.dk.

De skal:

  1. fastlægge den danske retskrivning og redigere og udgive den officielle danske retskrivningsordbog, jf. retskrivningsloven
  2. følge det danske sprogs udvikling, fx ved at registrere nye ord
  3. svare
… ↪