Hverdagsgrammatik – Hvordan folk stiller spørgsmål, forhandler samtaledeltagelse og styrer andres handlinger i dansk hverdagsinteraktion

wug

Samtalesproget er helt anderledes end skriftsproget. Overvej fx følgende eksempel fra radioprogrammet Natteravn, hvor Lars snakker med lytteren Kirsten, der har ringet ind.

A. “hva er det med dig” [Samtalebank: natteravn: kirsten]

1 LAR: nå
2 LAR: hv[a er det med dig]
3 KIR:   [nu ska du bare h]øre her
4 LAR: [hva] er det med dig hvar
5 KIR: [∙hh]
6      (.)
7 KIR: ja
8 LAR: ja

I linje 1 bruger Lars fx ordet “nå,” der er meget almindeligt i talesprog, men som man nok ikke vil finde i en artikel i avisen. I linje fire optræder både ordet “hva” og “hvar,” hvor vi i skriftsproget kun har ordet hvad. I samtalesprog er det faktisk fire ord – …

Kan babes og fuckbois bruges i sprogforskning? Om Dansk Sprognævns talesprogskorpus fra reality-tv-serien Ex on the beach

Kilder og data til sprogforskning forbinder man ofte med aviser, litteratur eller måske sociale medier, interviews og selvoptagelser. Men kan man bruge tv-data som kilder til sprogforskning, og endda data fra en realityserie hvor folk mest har alkohol og sex i hovedet?

Korpusset
I Dansk Sprognævn har vi udarbejdet et korpus af talesprogsdata og tilhørende transskription af dialogen fra tv-serien Ex on the beach. Der er tale om en realityserie hvor 8 unge mødes i en luksusvilla forskellige eksotiske steder i verden, fx på Mauritius. Her skal de så være sammen i ca. en måned, hvor de risikerer at få deres ekskærester ind i programmet med intriger og sex og masser af alkohol til følge. Programmet består indtil videre af …

Hvad laver Dansk Sprognævn? Interview med Thomas Hestbæk Andersen

Skaermbillede 2021 02 09 kl. 14.13.46

Thomas Hestbæk Andersen er direktør for Dansk Sprognævn. Her står han for den daglige ledelse og varetager kontakten til eksterne partnere, heriblandt Kulturministeriet. Han har en kandidatgrad i nordisk og virksomhedskommunikation samt en ph.d. i dansk og dertil enkeltfag fra masteruddannelse i offentlig ledelse. Lingoblog.dk har sendt mig ud som reporter for at spørge ham hvad det egentlig er Dansk Sprognævn laver, og hvordan de udformer Retskrivningsordbogen.

Dansk Sprognævn beskæftiger sig med det danske sprog og hører under Kulturministeriet. De har tre hovedopgaver, som også kan findes på deres egen hjemmeside dsn.dk.

De skal:

  1. fastlægge den danske retskrivning og redigere og udgive den officielle danske retskrivningsordbog, jf. retskrivningsloven
  2. følge det danske sprogs udvikling, fx ved at registrere nye ord
  3. svare