I Danmark har vi en tendens til at betragte etsproget udvikling som det normale, men i virkeligheden vokser størstedelen af verdens befolkning op som flersprogede. Følger man den offentlige debat i Danmark, støder man imidlertid ofte på overskrifter a la ”Tosprogede halter langt efter i København”[1], ”Karakterkløft mellem børn med et og to sprog vokser”[2] og ”Gab vokser: Tosprogede får dårligere karakterer”[3] hvilket kan lede til den antagelse at det er et problem at være tosproget, måske ligefrem skadeligt. Alligevel har danske folkeskoleelever engelsk på skoleskemaet fra 1. klasse og senere også tysk, fransk og/eller spansk. Så er det mon helt så skadeligt at tilegne sig flere sprog som disse overskrifter kunne give indtryk af?
Faktaboks:
For enkelthedens skyld benyttes her betegnelsen flersprogede børn om børn der tilegner sig mere end ét sprog, uanset om de tilegner sig to, tre eller flere sprog.
Er der fordele ved at vokse op med flere sprog?
Udover den åbenlyse fordel ved at man taler flere sprog, nemlig at man kan tale med flere mennesker end når man kun taler ét sprog, så peger forskningen på en række andre fordele ved at være flersproget, fx:
- forbedrede eksekutive funktioner, så man er bedre til at styre sin opmærksomhed, multitaske og er mere kreativ i forbindelse med opgaveløsning.
- forbedrede pragmatiske færdigheder.
- mere veludviklet metasproglig bevidsthed.
- bedre til at tilegne sig yderlige sprog.
- udsættelse af demens.
- modvirkning af de negative effekter af udviklingsmæssig sprogforstyrrelse (developmental language disorder, DLD).
Det at vokse op med to eller flere sprog er således ikke problematisk i sig selv, tværtimod kan det i flere henseender være gavnligt. Vi må heller ikke glemme at det at vokse op med flere sprog er et vilkår i mange børns liv bl.a. fordi sprogene kan tjene som forbindelse til barnets bedsteforældre og øvrige familie.
Den flersproglige udvikling
Et flersproget barn skal tilegne sig mange flere sproglyde, ord og grammatiske strukturer end et etsproget barn. Samtidig bliver hvert sprog måske stimuleret i kortere tid end hvis barnet kun blev udsat for ét sprog. Det kan medføre – hvis man betragter sprogene isoleret – at hvert sprog udvikles langsommere sammenlignet med børn som kun tilegner sig ét sprog. Denne udvikling vil dog som regel stadig falde indenfor normalområdet, og flersprogede børn vil typisk ikke være forsinkede i tilegnelsen af deres samlede sproglige kompetencer. Flersprogede børn vil altså typisk, lige som etsprogede børn, sige deres første ord omkring deres etårsfødselsdag, begynde at bøje ord og danne små ordkombinationer omkring deres toårsfødselsdag – men ikke nødvendigvis på alle deres sprog.
En generel forsinkelse eller afvigelse i et flersproget barns sprogudvikling kan altså ikke alene forklares med at barnet skal tilegne sig mere end ét sprog, og det kan heller ikke alene forklare at et barn mistrives, har svært ved at indgå i leg eller følge med i daglige rutiner. Er dette tilfældet, er man derfor nødt til at undersøge nærmere hvad årsagerne kan være, lige som man ville gøre hvis der var tale om et etsproget barn, for flersprogede børn kan have alle de samme udfordringer som etsprogede børn.
Det vil således heller ikke være nok at undersøge et flersproget barns dansksproglige kompetencer når man vil vurdere om et flersproget barn har en forsinket eller afvigende sprogudvikling – man er nødt til at undersøge alle barnets sprog og vurdere barnets samlede sproglige kompetencer på tværs af sprog.
Et flersproget barns ordforråd
Børn tilegner sig sprog i forskellige sociale sammenhænge, og derfor vil der ofte være forskel på hvilke ord et flersproget barn tilegner sig på sine forskellige sprog: På førstesproget (her er tysk valgt som eksempel) har barnet måske overvejende tilegnet sig ord der ofte optræder i barnets hjemmemiljø (fx Bett ’seng’, Zahnbürste ’tandbørste’ og Frühstück ’morgenmad’), mens hun/han på andetsproget (her dansk) måske har tilegnet sig ord der primært optræder i dagtilbuddet (fx rundkreds, gynge og klatrestativ) – men der vil naturligvis også være overlap (fx Schuh/sko, essen/spise og durstig/tørstig).
Faktaboks:
Et barns konceptuelle ordforråd omfatter antallet af begreber som barnet har ord for – uanset sprog, dvs. at hvis barnet kan sige Bett ’seng’ og Schuh ’sko’ på tysk samt gynge og sko på dansk, så har barnet tre ord i sit konceptuelle ordforråd.
Et barns samlede ordforråd omfatter alle de ord barnet kan på alle sine sprog, dvs. at barnet der kan sige Bett ’seng’ og Schuh ’sko’ på tysk samt gynge og sko på dansk, har fire ord i sit samlede ordforråd.
Ser man på antallet af ord som et flersproget barn har tilegnet sig på hvert af sine sprog (fx tysk og dansk), vil barnets ordforråd på tysk typisk være mindre end ordforrådet hos et jævnaldrende, etsproget tysk barn. Ligeledes vil barnets ordforråd på dansk typisk være mindre end hos et jævnaldrende, etsproget dansk barn. Hvis man derimod ser på det flersprogede barns konceptuelle ordforråd, vil dette typisk være lige så stort som et etsproget barns ordforråd, mens det flersprogede barns samlede ordforråd typisk vil være større end et etsproget barns ordforråd.
Det er imidlertid ikke nogen nem opgave at vurdere et barns ordforråd, bl.a. fordi børn tilegner sig ord i mange forskellige sammenhænge. Et barn der er født og opvokset i Danmark, som aldrig har været i zoo, og hvis forældre aldrig har læst højt af bøger om eksotiske dyr, vil med al sandsynlighed ikke kende ord som zebra, pelikan og flamingo. Derimod kender det samme barn måske ord som torsk, pighvar og stedbidder samt Allosaurus, Brachiosaurus og Tyrannosaurus Rex fordi hun/han ofte er med sine forældre på fisketur og hver aften får læst højt af sin yndlings-dinosaur-bog. De første tre ord indgår måske i en ordforrådstest, mens de sidste seks ord ikke gør. På samme måde kender det flersprogede barn måske ord som Sauerkraut ’surkål’, Eisbein ’svineskank’ og Laternelaufen ’lanterneløb’, mens det etsprogede danske barn kender ord som leverpostej, risalamande og julekalender – men ikke omvendt – og saft for det flersprogede barn betyder ’juice’, mens det for det etsprogede barn betyder, ja … ’saft’. At sammenligne sproget hos etsprogede og flersprogede er altså lidt som at sammenligne æbler og pærer.
Vurdering af flersprogede børns sprog
I en dansk kontekst kan det virke nærliggende kun at vurdere flersprogede børns dansksproglige kompetencer, men det vil næppe give den nødvendige viden om barnets sprogudvikling. Et flersproget barn der kan 100 ord på sit førstesprog og 100 ord på sit andetsprog vil blive vurderet til at være forsinket i sin sprogudvikling sammenlignet med et etsproget barn der kan 150 ord, selvom det flersprogede barn altså har et samlet ordforråd på 200 ord.
Det faktum at flersprogede børn ofte har et mindre ordforråd på hvert af deres sprog sammenlignet med etsprogede børn, kan føre til mistanke om sprogvanskeligheder hos flersprogede børn. Modsat kan forventningen om et lavere ordforråd hos flersprogede børn føre til at sprogvanskeligheder hos flersprogede børn overses. Det bekræfter nødvendigheden af at undersøge alle barnets sprog og vurdere barnets samlede sproglige kompetencer på tværs af sprog. Til det formål er det vigtigt med et tæt samarbejde på tværs af de sprogmiljøer barnet bevæger sig i.
For at man kan tilbyde et barn de rette forhold for dets sprogtilegnelse og vurdere om ens forventninger til hastigheden og forløbet af barnets sprogtilegnelse er passende, må man handle på et informeret grundlag. Det er bl.a. vigtigt at vide:
- om barnets sproglige ressourcer er fordelt over ét eller flere sprog;
- hvordan barnets samlede sproglige kompetencer er på tværs af alle dets sprog;
- hvor længe barnet har været i gang med at tilegne sig sine sprog;
- hvor mange (kvantitet) og hvilke (kvalitet) sproglige erfaringer barnet har på de enkelte sprog;
- hvor store sprogtypologiske forskelle der er mellem barnets forskellige sprog.
Man kan vurdere børns sprog via bl.a. observationer af barnets sprogbrug, screening og testning, men international forskning har vist at standardiserede sprogtest normeret på etsprogede børn – som er mest udbredt i Danmark – giver et skævt billede af flersprogede børns sprog.
Det kan være vanskeligt at skelne et andetsprog i udvikling fra udviklingsmæssig sprogforstyrrelse. Når et flersproget barn har en sprogforstyrrelse, vil alle barnets sprog være forsinkede eller afvigende. Hvis barnets vanskeligheder er isolerede til det ene sprog, er der således ikke tale om udviklingsmæssig sprogforstyrrelse – her skal forklaringen nok nærmere findes i det sprogmiljø hvor barnet tilegner sig det berørte sprog.
Når man ved om barnets udfordringer hænger sammen med forhold i barnets sprogmiljø, eller om barnet har en vanskelighed der gør at det har brug for at få gentaget og tydeliggjort forhold i sproget i højere grad end andre børn, kan man bedre tilpasse sin tilgang til barnet.
Konsekvenser af uopdagede sprogvanskeligheder
Sprogvanskeligheder kan gøre det svært at indgå i sociale fællesskaber i dagtilbud, skole og i fritiden. Derudover indebærer sprogvanskeligheder en risiko for at udvikle faglige vanskeligheder og på længere sigt risiko for lavt uddannelsesniveau og arbejdsløshed. Sprogvanskeligheder er derfor forbundet med øget risiko for dårlig trivsel og nedsat livskvalitet, herunder risiko for at udvikle psykiske lidelser som angst og depression. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på flersprogede børns sprogudvikling og sikre at flersprogede børn med sprogvanskeligheder tilbydes den rette hjælp og støtte. Samtidig er det vigtigt ikke at sænke forventninger og krav til flersprogede børn, men at flersprogede børn mødes af de samme krav og forventninger som deres etsprogede kammerater.
Skab gode rammer for den flersprogede udvikling
Måden hvorpå et flersproget barns forskellige sprog bliver mødt af samfundet, har stor betydning for barnets motivation for at tilegne sig førstesproget såvel som andetsproget. Det har derfor betydning for barnets sprogudvikling hvordan fx dagtilbud og skole forholder sig til de sprog barnet taler udover dansk. Byd derfor alle sprog velkomne, og vær tydelig omkring at alle sprog er en ressource og lige værdifulde – om end det naturligvis er nyttigt at kunne forstå og tale dansk når man bor i Danmark.
International forskning peger på at det har en gavnlig effekt på børnenes sprogudvikling hvis deres forældre taler med dem på det sprog forældrene føler sig tryggest ved at tale – også hvis det er et andet sprog end dansk. Forskning har nemlig vist at forældrene så taler mere med deres barn og bruger sprog af højere kvalitet, og det styrker barnets generelle sproglige kompetencer. Et godt førstesprog er afgørende for evnen til at lære nye sprog. Sprogstimulering på førstesproget har også vist sig at have positiv effekt på både førstesproget og andetsproget, hvorimod sprogstimulering af andetsproget ikke har positiv effekt på førstesproget.
Vil du vide mere:
Signe Klok Jensen & Laila Kjærbæk (2021). To- og flersprogede børn. I Laila Kjærbæk & Ditte Boeg Thomsen (red.), Børns sprogtilegnelse: Sprogudvikling hos danske børn i alderen 0-6 år. Frederiksberg: Frydenlund Academic, 175-197.
Fodnoter:
[1] Politiken.dk 30. september 2021 https://politiken.dk/indland/kobenhavn/art8322850/Tosprogede-halter-langt-efter-i-København
[2] Berlingske.dk 30. september 2021 https://www.berlingske.dk/danmark/karakterkloeft-mellem-boern-med-et-og-to-sprog-vokser-i-koebenhavn
[3] Politiken 1. oktober 2021
Laila Kjærbæk er ph.d., lektor i sprogtilegnelse ved Center for Sprog og Læring, Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet. Hendes særlige ekspertise ligger inden for børns sprogtilegnelse, herunder hvordan sprogudviklingen typisk forløber, hvilke faktorer der påvirker sprogtilegnelse, og hvordan sprogtilegnelsen kan understøttes via justeringer i sprogmiljøet.
Signe Klok Jensen er cand.mag. i audiologopædi og ansat som pædagogisk sprogkonsulent ved Frederiksberg Kommune. Hun har i mange år beskæftiget sig med flersprogede børns sprogtilegnelse i praksis og som ekstern lektor ved Syddansk Universitet.
Børnesprog i daginstitution – fra hvad kan børn til hvad gør børn? 
Gør vores sjuskede udtale det svært for børn at lære dansk? 
At tale med børn i dagtilbuddets hverdag 
Jeg er i hvert fald ikke tosproget..! 
Din hjerne kan lære sprog hele livet… Ugens oversættelse: Din hjerne kan lære sprog hele livet…