Ikke-kategoriseret

Sproch o æ græns

Af
sprog paa graensen

Det dansk-tyske grænseområde tæller mange forskellige sprog: nationalsprogene dansk og tysk (både nord og syd for grænsen), regional- og minoritetssprogene nedertysk og nordfrisisk og dialekten sønderjysk. Det dansk-tyske grænseområde er et herligt komplekst sprogligt, historisk, kulturelt og politisk landskab, ikke mindst terminologisk. Området fra Kongeåen og ned til grænsen kalder danskerne for Sønderjylland, mens tyskerne kalder det samme område for Nordschleswig. Hertugdømmet Slesvig-Holsten er noget andet (i dag) end delstaten Schleswig-Holstein (den echten Norden). Nedertysk kaldes oftest plattysk, eller blot Platt, og det bruges faktisk i et større område end blot i det dansk-tyske grænseområde.

Og frisisk, ja, det er et sprog, der findes i mange varianter, herunder 9 nordfrisiske, fx silding (frisisk på øen … ↪

En film på et truet verdenssprog, 2. december i Aarhus

Af
Skaermbillede 2020 11 24 kl. 09.19.11

Den 2. december viser biografen Øst for Paradis filmen ”Stille Lys” i rammen af ”mine aftener i Paradis”. Filmen præsenteres den aften af den kendte aarhusianske forfatter Jonas Eika, vinder af bl.a. Nordisk Råds Litteraturpris. I filmen tales der en særlig variant af et mindretalsprog, plattysk. Joost Robbe forklarer for Lingoblogs læsere, hvor sproget kommer fra.

I 2007 blev Stille Lys (originaltitel: Stellet Licht) af den mexicanske filmregissør Carlos Reygadas nomineret til Palme d’Or i Cannes, hvor den sammen med Marjane Satrapis og Vincent Paronnauds animerede film Persepolis blev tildelt Juryens Pris. I oktober 2007 foreslog Mexicos Academy of Cinematographic Arts and Sciences at nominere filmen til en Oscar 2008 i kategorien Bedste fremmedsprogsfilm. Filmen blev optaget i et … ↪

Baskisk: Europas eneste isolat-sprog

Af
Holst Cover B

Den sidste boganmeldelse i denne uge er Peter Bakkers anmeldelse af Jan Henrik Holsts “Forskningsspørgsmål om det baskiske sprog”.

Som rapporteret i bogens forord deltog Jan Henrik Holst i 50-års fejringen af ​​et tidsskrift om det basiske sprog, Fontes Linguae Vasconum, i byen Iruña (bedre kendt under sit spanske navn Pamplona) i marts 2019. Der holdt han en præsentation med titlen ”Burushaski og baskisk: hvordan den ene sag kan hjælpe med at løse den anden”. To år før havde han skrevet en bog om burushaski, et sprogisolat der tales i Himalaya. I forbindelse med konferencen besluttede han at skrive en bog om det baskiske sprog. Han skrev den på tysk, og dette kan ses som en … ↪

Hvad skal vi med navne?

Af
Skaermbillede 2020 11 08 kl. 18.37.41

Vi fortsætter boganmeldelsesugen med Jette Rathcke Tegllunds anmeldelse af bogen “Navne. Hvordan vi får dem, vælger dem, bruger dem, elsker dem, glemmer dem, ændrer dem, vænner os til dem, hader dem, fortryder dem, opfinder dem og bliver påduttet dem”.

Da jeg blev spurgt, om jeg ville anmelde Katrine Kehlet Bechsgaards bog “Navne”, kunne tidspunktet ikke have været mere passende. Jeg sad nemlig med min nyfødte pige i armene, og min mand og jeg var endelig blevet enige om hendes navn. Så til trods for ammehjerne og manglende søvn sagde jeg ja tak!

Velskrevet og underholdende

Bechsgaard skriver let og underholdende, og bogen er hurtigt læst. Både bogens størrelse, layout og sprog indbyder til, at man smider sig på sofaen med … ↪

Er Amager noget særligt?

Af
portraet af et lokalsamfund

Det er boganmeldelsesuge på Lingoblog! I dag anmelder Joost Robbe bogen “Portræt af et lokalsamfund – fra amagerdragt til røvgevir”.

Er Amager noget særligt? Ifølge Søren Mentz, museumsleder på Museum Amager, skal svaret være: (et nuanceret) ja. Søren Mentz ser på det amagerske lokalsamfund i fugleperspektiv og holder, hvad han lover: en skildring af et lokalsamfunds overgang fra traditionsbundet til moderne – en proces, der minder om en ovidisk metamorfose.

Det må dog præciseres, at bogen først og fremmest skal læses som en tematisk bog med Amager som casestudie og ikke så meget som et detaljeret studie af de gamle traditioner på Amager. Det interessante er, at læseren her meget nøje kan følge den ejendommelige transformation fra et … ↪

De sidste (fag)ord om mink?

Af
vlcsnap 2020 11 13 00h56m51s550

På et pressemøde den 4. november meldte statsminister Mette Frederiksen ud at samtlige mink i Danmark skulle aflives pga. mulig effekt af mutationer i coronavirus i mink. Kopenhagen Fur har derfor valgt at afvikle sig selv inden for en årrække – og dermed kan erhvervets terminologi snart være en saga blot. I bedste Sprogmuseum-stil benytter jeg muligheden for at dokumentere ord, begreber og betydninger som ikke er alment kendt, og kombinerer min sproguddannelse med min opvækst på en minkfarm. Tænker du fx at en redekasse er til fugle? Og ved du hvad en tane er?

Ordet mink kan både henvise til amerikansk mink (Neovison/Mustela vison) og europæisk mink (Mustela lutreola); det er den amerikanske mink der … ↪

Early literacy i vuggestue og børnehave

Af

Alle er enige om betydningen af, at vuggestuer og børnehaver har en aktiv sprogpædagogik. Alle børn har brug for et veludviklet sprog, da det er barnets værktøj til alle former for kommunikation, til at tænke med, til at regulere egen og andres handlinger samt til at læse og skrive. Kort sagt er sprog adgangen til at kunne fungere som en aktiv deltagende demokratisk borger.

Barnet er straks fra fødslen sprogbruger. De pludrer og kommunikerer med mimik, aflæser forældrenes mimik og nonverbale kommunikation og lytter begærligt til deres verbale sprog. Senere kommunikerer det selv med både et verbal- og skriftsprog. De har literacy kompetencer, idet literacy defineres som alle former for sprog, det mimetiske, kropslige, mundtlige og skriftlige. Og det har … ↪