En film på et truet verdenssprog, 2. december i Aarhus

Den 2. december viser biografen Øst for Paradis filmen ”Stille Lys” i rammen af ”mine aftener i Paradis”. Filmen præsenteres den aften af den kendte aarhusianske forfatter Jonas Eika, vinder af bl.a. Nordisk Råds Litteraturpris. I filmen tales der en særlig variant af et mindretalsprog, plattysk. Joost Robbe forklarer for Lingoblogs læsere, hvor sproget kommer fra.

Forfatter Jonas Eika præsenterer filmen

I 2007 blev Stille Lys (originaltitel: Stellet Licht) af den mexicanske filmregissør Carlos Reygadas nomineret til Palme d’Or i Cannes, hvor den sammen med Marjane Satrapis og Vincent Paronnauds animerede film Persepolis blev tildelt Juryens Pris. I oktober 2007 foreslog Mexicos Academy of Cinematographic Arts and Sciences at nominere filmen til en Oscar 2008 i kategorien Bedste fremmedsprogsfilm. Filmen blev optaget i et mennonitisk (protestantisk-anabaptistisk) samfund i Chihuahua, Mexico. Den byder på en æstetisk oplevelse i særklasse, først og fremmest på grund af den glimrende kinematografi, men også sprogligt er der noget at hente, fordi det meste af filmens dialog er på plautdietsch, som nogle af skuespillerne måtte lære fonetisk. Filmen er den første internationale biograffilm på dette sprog.

Udbredelse af plautdietsch

Plautdietsch var først en plattysk dialekt ligesom alle andre i Weichsel-bækkenet (jf. navnet plautdietsch, bogstaveligt ”plattysk”), indtil mennonitterne emigrerede til Ukraine i slutningen af 1700-tallet. Der blev sproget isoleret fra det plattyske moderland, og i efterfølgende migrationsbølger bragtes det til Nordamerika i slutningen af 1800-tallet og derfra (fordi mennonittere ville undgå militærtjeneste i USA) til Latinamerika i begyndelsen af 1900-tallet. Plautdietsch tales i dag af omkring 450.000 mennesker.

Mennonitter i traditionelt tøj

Der er ingen tvivl om, at plautdietsch har en særlig klang, der gør sproget så godt som uforståeligt for alle andre moderne talere af plattysk. Det hænger blandt andet sammen med, at de gamle plattyske runde fortungevokaler [y] og [ö] er forsvundet, mens plattysk [i] er blevet til [e], så plautdietschtalende f.eks. siger denn i stedet for dünn ’tynd’ og tjap i stedet for köpp ’hoveder’, samtidigt med at der er opstået en del tvelyde. Det sidste kan tydeligt ses ved selve navnet plautdietsch, hvori det gamle plat er blevet til plaut. Det gør det for resten heller ikke nemmere, at k er blevet til tj efter og foran i, e (og gammelt ö), f.eks. i tjap ’hoveder’ ovenfor. Det er også værd at nævne, at det standardtyske g – som på mange andre plattyske dialekter – udtales som j i plautdietsch, så at glücklich udtales som jleckjlich, og læg også mærke til udtrykket tom jefaulen, standardtysk zum Gefallen, gammeldags tysk tale for ’værsgo’.

Bøger om plautdietsch

Selvom der gøres mange anstrengelser for at bevare sproget (der findes f.eks. moderne ordbøger og siden 2012 også en moderne plautdietsch grammatik), er der stor fare for, at sproget snart forsvinder i takt med, at de mennonitiske menigheder åbner op for de omgivende samfund. F.eks. talte Homer Groening – far til Matt Groening (skaberen af ​​The Simpsons) – plautdietsch som barn i en mennonitisk menighed i Saskatchewan i 1920’erne, men Matt selv lærte aldrig sproget. Lad os dog håbe, at plautdietsch til den tid er veldokumenteret. I hvert fald vil dets særlige klang leve videre i dette filmiske mesterværk.

Hvad har de med plautdietsch at gøre?

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Joost Robbe er lingvist. Han arbejder hos Aarhus Universitet på en variant af plattysk, som engang blev talt på øen Amager.

Skriv en kommentar