Ole Stig Andersen og begravelsen af den sidste mand der talte ubykh

Screenshot 2019 10 10 at 13.36.05

I juni 2018 interviewede jeg (Peter Bakker) Ole Stig Andersen om dengang han overværede begravelsen af Tevfik Esenç, den sidste mand der angiveligt kunne tale ubykh-sproget. Det var den 7. oktober 1992, 26 år tidligere. Egentlig ville han selv skrive om det til Lingoblog.dk, på tre sprog: dansk, engelsk, tyrkisk. Disse bidrag skulle præsenteres sammen med de unikke billeder, som han tog af begravelsen. Han ville skrive fire artikler: om kaukasiske sprog, om kaukasiere i Tyrkiet, om mindretal i Tyrkiet og om selve begravelsen. Men han var ikke rask nok til at klare det. Han havde (længe) haft tre måneder tilbage at leve i (ifølge lægerne). Jeg interviewede ham derfor, så historien ville kunne huskes. Interviewet var egentlig en

Ole Stig Andersen og døden af ubykh-sproget på otte forskellige sprog

osa

I 1992 overværede Ole Stig Andersen begravelsen af en mand – og med ham, et sprog. Han rejste gennem Tyrkiet, og som sproginteresseret ville han gerne besøge den berømte mand Tevfik Esenç, der var kendt som den sidste, der kunne tale sproget ubykh. Esenç blev 88 år, sproget måske fire årtusinder. (Se også dette indlæg med erindringer om Ole Stig Andersen.)

Ubykh er et kaukasisk sprog med utroligt mange konsonanter, man mener omkring 40, og det er et af de få sprog i verden med det, som lingvister kalder for glottaliserede frikativer. Ole Stig Andersen kom for sent til at høre sproget blive talt. Muslimer skal begraves senest 24 timer, efter døden indtræffer. Men til gengæld …

Ole Stig Andersen: nogle erindringer om en sprogblogger

1572790401631 PART 1572788221118

Hvis ikke det var for Ole Stig Andersen, ville der ikke have været Lingoblog. Han oprettede bloggen sprogmuseet.dk i foråret 2009. Den var tiltænkt som første skridt på vej til et fysisk sprogmuseum med en bygning i Aarhus, hvor man ville finde et avanceret og omhyggeligt kurateret infotainment-indhold om verdens sprog. Bloggen var en stor succes, mens museet selv ikke blev til noget – eller endnu er os til gode. Mere end 100 mennesker bidrog til bloggen med indlæg om en utrolig interessant vifte af illustrerede artikler mellem 2009 og 2015.

Men da Ole Stig blev alvorlig syg i 2016, så havde han ikke energi til bloggen længere, og nu er den helt forsvundet. Eller rettere sagt: en anden har …

”Amagerhollandsk” undersøges: et uudforsket mindretalsprog

Exner Besøget hos Bestefader 1853

I 2021 kan Danmark markere 500-året for en gruppe nederlandske bønders ankomst til Amager. De fik dengang særlige rettigheder, så de gennem flere hundrede år levede i deres eget lukkede, hollandske samfund omkring Store Magleby.

Ét af bøndernes privilegier var retten til at tale deres eget sprog. Det blev ikke bare brugt i det daglige, men også i kirken og skolen. Sproget udviklede sig med tiden til en særlig amagerhollandsk dialekt, der havde både nederlandske og danske gloser, men mest af alt mindede om det plattyske, der blev talt i Nordtyskland.

Dette ”amagerhollandske” sprog bliver nu undersøgt af Joost Robbe fra Aarhus Universitet, der har fået en treårig bevilling fra Danmark Frie Forskningsfond til projektet.

Joost Robbe har gennemgået kilder …

Anmeldelse af “Samtale er guld”

gukd samtakle

Samtale er guld. Det er det mest effektive system til tidlig læring, som vi har” (Erika Christakis 2016: 9 i Bylander og Krogh 2018: 9). Med dette citat som grundlag beskriver og inspirerer Helle Iben Bylander og Trine Kjær Krogh, hvordan man bedst muligt kan understøtte børns sproglige og kommunikative udvikling i dagtilbuddets hverdag.

Kommunikation og sprog som læreplanstema

I forbindelse med den nye dagtilbudslov i 2018 fulgte regler om ”en fælles forståelse af det pædagogiske værdigrundlag for alle dagtilbud” (Børne- og Socialministeriet). Dette værdigrundlag blev formuleret i den styrkede pædagogiske læreplan, der skal understøtte og styrke alle børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Den styrkede pædagogiske læreplan består af 6 læreplanstemaer, hvori det ene er kommunikation …

Klimadebat under forandring

Unknown 5 1

Det har været noget af et forår og sommer for den danske klimadebat. Der var skolestrejker for klimaet flere steder i landet, danske klimaforskere tog for alvor bladet fra munden og til sidst et valg, der af medierne blev døbt ”klimavalget”. Allerede i maj 2018 viste meningsmålinger, at klimakrisen var blandt de vigtigste politiske emner for den brede danske befolkning – det blev endda rangeret højere end indvandring/integration. På samme tid bragte Politiken et opråb fra flere hundrede danske forskere, og kort derefter oplevede Danmark en af de varmeste somre i mands minde. Det skabte et momentum, som blev videreført til valgkampen. Her så man for første gang klima som et hovedemne i valgdebatterne og borgere, der …