Dansk sprog i brug gennem 800 år: fra ”hwa sum bi hauer” til ”va mæ kulturen”

cover.1580288444

Med bind 4 af Dansk sproghistorie, Dansk i brug, får du som læser bred indsigt i en række specialgenrer, som dansk sprog har været brugt til de seneste ca. 800 år. Derudover får du også en masse sproghistoriske kuriosa, som du kan underholde venner og familie med. Her kommer tre eksempler til fri afbenyttelse:

  • Udtrykket ”gråd og tænders gnidsel” bruges i dag (dog ikke hyppigt, der er 13 eksempler på KorpusDK), og det stammer fra en af de tidligste danske bibeloversættelser fra ca. 1550. I de nyeste oversættelser er udtrykket erstattet med andre formuleringer, men det er altså i mellemtiden blevet så indlejret i almen sprogbrug, at det har hængt ved i hverdagssproget.
  • Den såkaldte første ortografiske krig rasede

Anmeldelse: Dansk Sproghistorie. Bind 1: Dansk tager form

image large

“Formålet med Dansk Sproghistorie er at skabe og viderebringe ny erkendelse om og indsigt i det danske sprogs historie fra de første runeindskrifter til dagens sprog og hermed bidrage til den sproglige refleksion”. Således formuleres formålet med det nye storværk om det danske sprogs historie, der er planlagt til at udkomme i 6 bind, i forordet til første bind.

I forordet står der yderligere, at værket er lavet ud fra grundholdningen at videnskabelighed og folkeoplysning ikke er hindandens modsætninger, men bør gå hånd i hånd. I sit fulde omfang kommer værket til at indeholde over 100 kapitler skrevet af 87 forfattere udvalgt på baggrund af deres faglige ekspertise, så værkets videnskabelige forankring er i hvert fald sikret.

Første bind

Hels drøm – en mellemsproget nordisk myte på dansk og runer.

hels droem 377688

Det første man lægger mærke til, hvis man bladrer igennem ”Hels drøm”, er at kun halvdelen af de små 100 sider er skrevet med latinske bogstaver. Resten af siderne er i runer, mere specifikt runesystemet ældre futhark, skriftsystemet der som bekendt blev brugt af de oldnordisk-talende i det gamle Skandinavien (blandt andre). At jeg så vælger at kalde ”Hels drøm” en ”mellemsproget” frem for en tosproget bog, er der flere årsager til. For det første er runeteksten ikke, som man kunne være fristet til at tro, skrevet på oldnordisk, men derimod på moderne dansk. Der er ikke tale om en oversættelse, men en translitteration, hvor hver enkelt rune svarer til et enkelt bogstav på den modliggende side. Det betyder dog …