En rejseberetning fra et sprogvidenskabeligt feltarbejde i Stillehavet

Bil 2 scaled

Siden jeg startede på lingvistikstudiet ved Aarhus Universitet i 2003, har det været en drøm for mig at lave lingvistisk feltarbejde på en ø i Stillehavet. Denne drøm blev til virkelighed i 2014, da jeg påbegyndte en ph.d.-stilling ved University of Newcastle i Australien, med det formål at lave lingvistisk feltarbejde på Salomonøerne, mere specifikt på øen Utupua. Det oprindelige projekt stødte på flere vanskeligheder end jeg umiddelbart havde regnet med, og jeg blev til sidst nødt til at skifte feltsted, og endte med at udføre et lignende feltarbejde på en ø i Cookøerne. I sidstnævnte forbindelse udfærdigede jeg en grammatik over manihiki-sproget (læs mere her)

Begge projekter – både det ufuldendte og det fuldendte – bød dog på

SOLIA – en forening med fokus på sprogskabelse. På P1 og AU.

309110115 131881982926912 5893649985046058170 n

Dune, Game of Thrones, Lord of the Rings, Arrival og The Witcher. Hvad har disse film/serier tilfælles? De inkorporerer alle et fiktivt sprog, eller et såkaldt ’conlang’. Conlang står for ’constructed language’, og conlangers beskæftiger sig med det at lave sit eget sprog. Netop dette er også hvad der foregår i foreningen SOLIA (Student Organization of Language Invention Aarhus).

images

Hørte du P1 d. 24/11 2022 kl. 14:40-15:00, så har du nok hørt om foreningen SOLIA på Aarhus Universitet. SOLIA medvirkede nemlig i et indslag om conlanging i forbindelse med programmet ”Kulturen”.

To af bestyrelsesmedlemmerne fra SOLIA, nemlig Albert Roed Dalsgaard og jeg blev d. 23/11 inviteret til at medvirke i et indslag på …

Nederlandsk. Grammatik og ordforråd. En lærebog.

NEDERLANDSK

Ifølge forfatteren Flemming Ravn, som underviser i sprog på gymnasiet, er bogen den første nederlandske grammatikbog på dansk. Så vidt jeg ved, har han ret. Der findes dansk-hollandsk ordbøger (de mener vel ”nederlandsk”), og der er nogle få parlørs for nederlandsk på dansk, men ikke nogen grammatik.

Nederland er landet, som I danskere kalder for “Holland”, og sproget hedder “nederlandsk”, ikke “hollandsk”. Holland er en lille del af Nederlandene. Det er de officielle navne. Heldigvis kalder Flemming Ravn sproget ved dets rette navn. Han er autodidakt i sproget, og han har skrevet bogen, fordi han kan lide sproget.

Det var en blandet oplevelse at læse bogen. Jeg synes, den var overraskende spændende at læse, og jeg lærte en masse om …

Dansk sprog i brug gennem 800 år: fra ”hwa sum bi hauer” til ”va mæ kulturen”

cover.1580288444

Med bind 4 af Dansk sproghistorie, Dansk i brug, får du som læser bred indsigt i en række specialgenrer, som dansk sprog har været brugt til de seneste ca. 800 år. Derudover får du også en masse sproghistoriske kuriosa, som du kan underholde venner og familie med. Her kommer tre eksempler til fri afbenyttelse:

  • Udtrykket ”gråd og tænders gnidsel” bruges i dag (dog ikke hyppigt, der er 13 eksempler på KorpusDK), og det stammer fra en af de tidligste danske bibeloversættelser fra ca. 1550. I de nyeste oversættelser er udtrykket erstattet med andre formuleringer, men det er altså i mellemtiden blevet så indlejret i almen sprogbrug, at det har hængt ved i hverdagssproget.
  • Den såkaldte første ortografiske krig rasede

Balanguru – en Kalasha-landsby i Nordpakistan beskrevet

1592 balanguru web

Det er boganmeldelsesuge på Lingoblog! I dag bringer vi en anmeldelse af bogen ’Balanguru: mennesker og myter i en kalashalandsby i Hindukush’.

Da jeg var studerende og læste lingvistisk antropologi i Amsterdam ved antropologen Johannes Fabian (nu 82 år gammel), var en af opgaverne som vi fik som studerende, at vi alle sammen skulle læse en antropologisk monografi efter eget valg. En etnografisk beskrivelse af et folkeslag. Så skulle vi, mens vi læste bogen, være specielt opmærksom på hvad antropologen skrev om sprog. Havde de lært sproget for at kunne kommunikere med de indfødte? Vi skulle skrive en rapport om det, og det var en sjov opgave. Der viste sig at være store forskelle mellem monografierne i kvalitet og kvantitet. …

Anmeldelse: Dansk Sproghistorie. Bind 1: Dansk tager form

dansksprog bind01

“Formålet med Dansk Sproghistorie er at skabe og viderebringe ny erkendelse om og indsigt i det danske sprogs historie fra de første runeindskrifter til dagens sprog og hermed bidrage til den sproglige refleksion”. Således formuleres formålet med det nye storværk om det danske sprogs historie, der er planlagt til at udkomme i 6 bind, i forordet til første bind.

I forordet står der yderligere, at værket er lavet ud fra grundholdningen at videnskabelighed og folkeoplysning ikke er hindandens modsætninger, men bør gå hånd i hånd. I sit fulde omfang kommer værket til at indeholde over 100 kapitler skrevet af 87 forfattere udvalgt på baggrund af deres faglige ekspertise, så værkets videnskabelige forankring er i hvert fald sikret.

Første bind