Lever sønderjysk eller skal det på museum?

Ikke så længe efter jeg var kommet til Danmark, skulle jeg købe to cykler i Sønderjylland. Jeg havde talt med en mand i telefonen, men jeg kunne ikke så godt forstå ham, så min datter skulle hjælpe og formidle. Vi lavede en aftale. Jeg frygtede lidt, at han ville være svær at forstå, så jeg spurgte min datter, om hun ville køre til Tønder med mig. Hun er jo vokset op med dansk og kunne så forklare, hvad han sagde. Også for hyggens skyld, selvfølgelig.

Vi ankom til adressen, vi blev inviteret indenfor og fik en masse at spise – de havde lige haft fest aftenen før – og manden var usædvanlig venlig. Jeg kunne bare ikke forstå ham. Jeg svarede  ”ja” eller ”nej”, når han brugte spørgsmålsintonation, og så håbede jeg, det var det korrekte svar. Det var ikke meget nemmere for min datter. Det var mit første rigtige møde med sønderjysk.

Jeg skulle have haft denne ordbog med til Tønder

Det er måske 15 år siden. Ja, kan man så konkludere, at sønderjysk lever?

Museer viser oftest oldtidssager og gamle ting. Men sommetider også nye ting og sager. Der findes endda flere museer om levende sprog i verden, hvor man kan høre sprogene. Nu er der to museer i Sønderborg, hvor man på forskellige måder kan opleve det sønderjyske sprog.

Den 8. august i år blev en splinterny bygning genåbnet i Sønderborg. Bygningen rummer Deutsches Museum. Modsat har Museum Sønderjylland på Sønderborg Slot til huse i Sønderjyllands måske ældste bygning, som går helt tilbage til 1168.

Lingoblogs udsendte medarbejder besøgte begge museer for en sproginspektion.

Læserne ved sikkert mere om grænseområdets historie end mig. Hertugdømmet Slesvig var i en lang periode en del af den danske konges rige, men blev så erobret af preusserne i 1864. Efter et demokratisk valg blev den nordlige del for 100 år siden igen en del af Danmark, mens den sydlige del forblev en del af Tyskland. Der er nu et dansk mindretal i Sydslesvig, som er en del af Tyskland, og et tysk mindretal i Nordslesvig, som er en del af Danmark. I 1955 lavede tyskerne og danskerne to deklarationer, som garanterede sproglige rettigheder til deres respektive mindretal.

Det nye tysk-danske museum i Sønderborg

Deutsches Museum er forbundet med Bund Deutscher Nordschleswiger, som forener de tysksindede. Museet er en kombination af et gammeldags museum med objekter og billeder (og nogle gange filmklip) med tilhørende skilte, der fortæller, hvad man ser, og nogle fancy moderne teknikker med film og knapper, man kan trykke på (med en speciel pind for at undgå coronasmitte). Jeg forestiller mig, at det gamle museum kun havde disse objekter og brochurer, som var blevet foræret af det tyske mindretals medlemmer. De ville beholde dem i det nye museum, men tilføjede også noget mere moderne multimedia-agtigt.

Gamle ting til højre og til venstre og talende billeder for enden af gangen

På de to etager, som begge rummer fem sale, viser man unge sønderjyder på glasskærme, større end virkelig størrelse, og man kan høre dem tale. Nogle taler tysk, andre taler dansk, og så er der også nogle, der taler sønderjysk. Jeg har forstået, at mange fra det tyske mindretal taler meget godt sønderjysk. Men bortset fra de unges udtalelser om Sønderjylland er synnejysk (som man kalder det lokalt) skjult. Det vises ikke. De skrevne tekster på museets skilte er på dansk eller tysk. Så sønderjysk er på museet, ja. På en levende måde.

Museum Sønderjylland på Sønderborg Slot

På Museum Sønderjylland er der – forståeligt nok – mere sønderjysk. Også her finder man en masse historiske genstande i salene og derudover også en del computerteknik og multimedia. Der er mulighed for virtuelt at deltage i et traditionelt sønderjysk kagebord. Der ”spiser” man 14 slags kager, og de skal spises i den rigtige rækkefølge. Man sidder ved bordet og peger på næste kage, som man tror passer til navnet eller beskrivelsen, og så får man at vide, om det er den korrekte kage eller ej – og det hele foregår på sønderjysk.

Instruktioner på synnejysk. 14 typer kage ved sønderjysk kagebord

Hvis jeg har forstået det rigtigt, så er det på dialekten fra Rødekro. Lingoblogs udsendte medarbejder klarede sig ikke så godt, men til sidst fik han spist alle slags kager fra sin tallerken i den rigtige rækkefølge. Virtuelt.

Musikproduktion på synnejysk

Der vises også musikere, der bruger sønderjysk som deres sprog. I 1970’erne var det pigegruppen Vos, der sang på sproget, og i slutningen af 90’erne udtrykte pornogangsteren L:Ron:Harald sig med ret eksplicitte tekster (og billeder) om sex. Det var gangsterrap af høj kvalitet fra en provinsby, hvor der ikke sker så meget. Her kan du høre sangen “Æ’ fra Jylland”.

I 2020 er det Rikke Thomsen på 30 år, der har national succes med sine sange på synnejysk. Hun har endda lavet en CD. Og hun er også allerede på museet.

Museum Sønderjyllands skilte er skrevet både på dansk, tysk og engelsk, og det skal de roses for. Der er jo desværre museer, hvor man ikke tænker på publikummet. Jeg husker en udstilling om Tyskland i Danmark sidste år, hvor der ikke var tekster på tysk.

Vendespil, pornogangsterens kadett-kæde og sønderjyske bøger

Begejstrede sønderjyder har også lavet et vendespil på sønderjysk og en serie plakater. Plakaterne hænger selvfølgelig på væggene, og spillet kan ses i vitrinen. Derudover har man lavet nogle få bøger på sønderjysk – blandt andet en billedordbog, som også vises.

Konklusion: Ja, synnejysk lever. Man kan høre sproget på to museer i Sønderborg. Og man kan endda se det på det ene museum. Begge museer er et besøg værd.

Deutsches Museum
https://www.deutsches-museum.dk
(på tysk og dansk)

Museum Sønderjylland
https://msj.dk/soenderborg-slot/
(på tysk, dansk og engelsk)

Plakaten fra forsiden kan bestilles på dialaegt.dk

En kommentar til “Lever sønderjysk eller skal det på museum?”

Skriv en kommentar