Sprogudvikling

Sæt seks par med deres babyer på en øde ø og lad dem tale, del 1: En god idé

Af
ngemelis island palau

Dette er første afsnit i en serie på i alt fire indlæg, som Lingoblog bringer i juli.

I’ll always remember that long-ago evening around the fire on Molokai Island when Derek, Yvonne and I, stoned out of our gourds, agreed to go ahead with the Island Project. It’s going to be revolutionary, we agreed, unprecedented. But more to the point, Derek observed, it was going to be fun.

– Tom Givón

Mange generationer af unge mennesker har drømt om at strande på en ubeboet ø og skulle overleve der. Inspirationen til dette ønske kommer måske fra et væld af tegnefilm eller fra Robinson Crusoes succesfulde eventyr, skrevet for mere end tre hundrede år siden, men stadig vidt læst. På den … ↪

Nye ord fra et dødt sprog

Af
coronakrone JH

For et par år siden var det de færreste, der havde hørt om coronavirus. Artiklen her skal ikke handle om den pandemi, hele verden kom til at kende, men derimod om ord, der har rod i latin, og det har både corona og virus. Selv om latin er et dødt sprog, er det nemlig stadig produktivt, dvs. det bidrager stadig med nye ord og begreber. Det skyldes dels at det er fagsprog for nogle videnskaber, bl.a. medicin og dels at en stor del af det engelske ordforråd oprindelig kommer fra latin, og nogle af de nye engelske ord er derfor dannet af latinske låneord.

latinBåde corona og virus er klassiske latinske ord med stor udbredelse. Det hedder coronavirus på … ↪

Er det farlige sprog stadig farligt?

Af

“ESPERANTO – gud – eksisterer det stadig”, spurgte jeg mig selv, da jeg på mit lokale bibliotek i år 2000 i en alder af 55 år så en flyer for dette sprog. Næste dag læste jeg om det på nettet. På trods af eller måske netop fordi jeg er engelsklærer og potentiel simultantolk, har jeg altid syntes, et sådan sprog er en god idé, og jeg begyndte straks at lære det via selvstudie.

Jeg undrede mig over, hvor mange ord jeg kunne genkende fra sprog, jeg kendte (spansk, fransk, engelsk, tysk), og hver gang, der var et ord, jeg slet ikke kunne placere, formodede jeg, det kom fra russisk. Esperanto bliver tit kritiseret for at være for europæisk, og det … ↪

Lever sønderjysk eller skal det på museum?

Af
sonderjylland plakat original dialaegt

Ikke så længe efter jeg var kommet til Danmark, skulle jeg købe to cykler i Sønderjylland. Jeg havde talt med en mand i telefonen, men jeg kunne ikke så godt forstå ham, så min datter skulle hjælpe og formidle. Vi lavede en aftale. Jeg frygtede lidt, at han ville være svær at forstå, så jeg spurgte min datter, om hun ville køre til Tønder med mig. Hun er jo vokset op med dansk og kunne så forklare, hvad han sagde. Også for hyggens skyld, selvfølgelig.

Vi ankom til adressen, vi blev inviteret indenfor og fik en masse at spise – de havde lige haft fest aftenen før – og manden var usædvanlig venlig. Jeg kunne bare ikke forstå ham. Jeg … ↪

At tale med børn i dagtilbuddets hverdag

Af
9788750050797

Lingoblog vil i denne uge berige dig med gode idéer til læsestof. Vi lægger ud med en anmeldelse af bogen “Nu skal vi sprogsnakke. Børns sprogtilegnelse i dagtilbud” af Kirsten Mark. 

Kirsten Marks (KM) bog er målrettet pædagogstuderende og pædagoger på efter-/videreuddannelse med interesse for sprogpædagogisk arbejde i dagtilbud. KM skriver indledningsvist, at baggrunden for bogen er, at pædagoger i dagtilbud på den ene side har stor indflydelse på børns sprogtilegnelse og på den anden side mangler viden om, hvordan de bevidst kan understøtte børns sprogtilegnelse med fokus på interaktion og kontakt. Dette videnshul vil KM gerne bidrage til at udfylde. Det gør hun gennem en bog med fokus på forskellige sprogvidenskabelige discipliner samt idéer til og eksempler … ↪

De danske dialekters ve og vel

Af
Danske dial. i farver

For nylig udkom bogen Dialekter i rigt mål. I den anledning bringer Lingoblog.dk i denne uge to indlæg af Inger Schoonderbeek Hansen: en kort artikel, der stiller skarpt på de danske dialekters historie og trivsel, og en anmeldelse af bogen.

Dansk er ret så forskelligartet når det kommer til stykket. Man kan med en vis ret vel påstå, at enhver bruger af det danske sprog har en unik stemme, sådan bogstaveligt talt. Men så kan dansk også lyde forskelligt afhængigt af, hvor i landet man kommer fra. Fx hører man i dag stadig fiskerne i Thy tale om æ haw frem for havet, og vendelboer sige hwad med tydelig frikativ frem for vad uden stumt h som på rigsdansk. Sønderjyder … ↪

Hergés syldavisk i sproghistorisk perspektiv

Af
syldavian2

Syldavisk tales i kongeriget Syldavien (Краљевина Зылдaвыa), et lille og næsten glemt land på Balkanhalvøen, som kendes fra Hergés Les Aventures de Tintin. Hvis man er i tvivl om Syldaviens placering på landkortet, kan det nævnes, at landet grænser op til Bordurien. Her følger tre korte eksempler på syldavisk fra tre af Tintins eventyr:

(1) Czesztot on klebcz!
‘Der er en hund!’ (Le Sceptre d’Ottokar, s. 24)
(2) On fläsz Klowaswa vüh dzapeih… Eih döszt!
‘En flaske Klow-kildevand til manden… Han tørster!’ (Objectif Lune, s. 5)
(3) Rapp! Noh dzem bûthsz!
‘Hurtigt! Til båden!’ (L’Affaire Tournesol, s. 30)

Historien om syldavisk er egentlig dén, at Hergé fandt på sproget hen ad vejen. Han … ↪