Mit had-/kærlighedsforhold til at lære dansk

Lingoblogs essay-konkurrence, hvor gymnasie-elever kunne sende deres essays om sprog på dansk eller på andre sprog, om dansk eller andre sprog, har ført til mange gode essays. Dette essay har vundet i Kategori 3, kategorien “essay på et fremmedsprog”. Lingoblog takker National Center for Fremmedsprog – Vest for deres støtte, og alle jury-medlemmer for deres indsats. Juryen og dommere var imponeret af niveauet, og det har ikke været nemt at kåre en vinder. Tillykke, Sofia Plazas! Hun har skrevet sit essay på spansk, og vi bringer det her i en dansk oversættelse, og derefter på originalsproget spansk. 

Juryen skrev:

Velskrevet essay om udfordringerne ved at lære dansk for en spansktalende. Formår at forklare fremtrædende aspekter ved det danske sprog på en sjov og personlig måde, såvel som at komme med relevante observationer om det at lære et fremmedsprog. Det var en fornøjelse at læse.

Sidste år, da jeg besluttede at komme på udveksling til et fjernt, lille og anderledes sted (ja, jeg taler om Danmark), faldt det mig aldrig ind at der ville være et sprogligt og kommunikativt problem. Da jeg fortalte mine venner, at jeg skulle til Danmark, blev de forvirrede, for det er ikke almindeligt at rejse til et andet kontinent og endnu mindre til et land, der ikke er så kendt af colombianerne. Jeg kan huske, at de blev ved med at sige til mig: “Sofia, kan du noget dansk? Og jeg sagde meget roligt og selvsikkert: “Jeg ved, hvordan man siger: I dag spiste jeg et æble”, (alt dette takket være Duolingo-appen, som jeg kun brugte i en måned). Sandheden er, at jeg altid har troet, at engelsk ville være nok for mig, da størstedelen af ​​befolkningen taler engelsk, og at det danske ville komme som ved guds nåde, men da jeg ankom indså jeg at det slet ikke var, hvad jeg havde forestillet mig. Dansk er et meget anderledes sprog sammenlignet med spansk, dets måde at udtale på, dets grammatik, endda dets alfabet er anderledes. Jeg har fået hovedpine ved tanken om at alt det der skete foran mig ville foregå på dansk, selvom det også har vakt min nysgerrighed omkring den måde folk kommunikerer på, ikke kun på grund af deres måde at tale på, men også hvordan de chatter, taler i telefon, deres udtryk. Alt dette er stadig nyt for mig, selvom jeg har levet her i 8 måneder, bliver det ved med at overraske mig.

estudiar gramatica
Det tager tid at lære grammatikken

Lad os først tale om strukturen: på spansk dannes ord ud fra om det er hankøn eller hunkøn. For at kunne skrive korrekt på spansk skal disse regler skelnes imellem: når man refererer til hankøn, ender ordet i de fleste tilfælde på vokalen “o”, og når det refererer til hunkøn ender ordet i de fleste tilfælde på vokalen “a”. Det er den enkleste måde at forklare strukturen i spansk, selvfølgelig har det flere regler, men i denne omgang skal vi kun tale om det overfladiske. Til gengæld er der på dansk ikke noget køn i ord, kun “neutrum og utrum” bruges, “et” bruges til neutrum og “en” bruges til utrum. Du tror måske at det ville være nemmere at lære dansk, da du ikke behøver at identificere, om det er feminint eller maskulint, du ved bare, hvornår du skal bruge “en” eller “et”; men der tager du fejl. Da jeg var til mine første dansktimer var alt nemt og gav mening, men for hver time blev det sværere, nye regler dukkede op og min hjerne blev mere og mere forvirret over den måde, ord bruges på, ja, det ville vel være det samme for dem, hvis de forsøgte at lære spansk.

 

rugbroed
Rugbrød med flødeost – måske den nye rødgrød med fløde?

Jeg må dog sige at det ville være meget nemmere for en dansker at lære at tale spansk. Spansk læses som det skrives, mens det ikke er tilfældet for dansk, som har visse specifikke udtalelser som du skal lære, f.eks. stumme bogstaver, eller de bogstaver, der når de bliver sat sammen lyder anderledes, eller de bogstaver, der for mig er nye, (æ, ø, å). I øvrigt kan jeg stadig ikke udtale bogstavet ø, og det er ironisk, fordi den by jeg bor i starter det med dette bogstav. Dette har gjort at jeg har befundet mig i visse ubehagelige situationer, da folk normalt altid spørger mig hvor jeg bor og når jeg svarer giver det i mit eget hoved mening, men så snart jeg siger det, kigger folk mærkeligt på mig med et “hvad?” udtryk, og jeg gentager det ca. 3 gange mere, indtil nogen forstår og gentager det, og så forstår alle, hvad jeg prøvede at sige, og de reagerer altid på samme måde: “Ahhhhhhhhhh, det var det du prøvede at sige”. Nogle gange synes jeg det er frustrerende i disse situationer, men det gode er at jeg bliver klogere. En anden ting der ikke sker for mig så meget, som det gjorde i starten, er at alle, absolut alle, fik mig til at sige denne sætning: “Rødgrød med fløde”. Denne sætning er en berømt jordbærdessert i Danmark, men den fik mig kun til at sige det, fordi det er meget svært at udtale, næsten som en tungebrækker.

Jeg har også svært ved at skelne mellem bogstaverne o, ø, og å. For mig lyder de alle ens, og når de forsøger at skelne dem, hører jeg kun o’et. Man kan sige at mit største problem med at lære dansk er udtalen, jeg har altid troet, at de taler fra halsen, mens spansktalende tale med tungen. Måske er det derfor at det er svært for dem at udtale “r” på spansk, og for mig er det svært at udtale “r” på dansk.

Og apropos grammatik og udtale, så er det interessant at tale om deres udtryk, deres måde at skrive på, deres dialekter. Danskerne har visse udtryk der gør dem unikke: et af disse er, når de er trætte eller det er meget varmt, så siger de “Puhaa”, men på en måde som kun danskerne ved hvordan man siger. Også når nogen har gjort noget super godt, siger de ”Sådan”, de gør det med entusiasme og det kommer fra deres hjerter. Et andet udtryk, der er meget almindeligt, som for mange er respektløst, da det er uhøfligt, er “For helvede” eller “For satan”, det er en måde at sige maldita sea (sp.) på. De siger det når noget ikke går som de ville, eller når man bliver overrasket, udtrykket kan bruges på forskellige måder og i forskellige sammenhænge. Jeg har hørt flere klassekammerater sige, at danskerne er meget uhøflige, at de bliver ved med at sige “fuck” eller hvad jeg lige nævnte for et par linjer siden. Efter min mening som colombianer føler jeg at de slet ikke er uhøflige. Tværtimod er de meget kærlige og anstændige, hvis vi sætter det i sammenligning med mit land, så har vi selvfølgelig flere knap så pæne ord, og som en del af vores kultur bruger de fleste unge mennesker grimme ord i deres daglige tale. En sjov ting der skete for mig med et udtryk var: når nogen nyser svarer man “Prosit”, og da nogen sagde det til mig for første gang, blev jeg lidt forvirret og grinede, fordi det lød som om de sagde “pussy”, hvilket betyder noget andet på engelsk der ikke har noget med nys at gøre; i ved nok hvad det betyder.

Til sidst, noget som jeg fandt meget sødt ved måden de skriver sms’er på, og det skal præciseres, at det i de fleste tilfælde kun sker med voksne, er at de sidst i beskeden skriver “hilsen” og så navnet på personen. Jeg fandt det interessant, fordi det er som at understrege, at de skrev beskeden, selvom jeg ved det er dem, fordi jeg har dem gemt på min mobiltelefon.

terninger

Endelig har ethvert sprog sine vanskeligheder og sine teknikker, som kun kan læres med øvelse og tid. De kræver en stor indsats at mestre det som de indfødte gør. Jeg er sikker på at hvis du ikke lægger kræfter i det, bliver det en lang og kedelig proces, og det kan også være frustrerende, når du ikke kan starte et samtaleemne med andre mennesker. At føle sig ude af den sociale sfære ved ikke at kunne kommunikere, er en af ​​de mest ubehagelige fornemmelser hvis du spørger mig. Så du skal være vedholdende og fortsætte, uanset om du laver fejl – faktisk er det af fejlene du lærer bedst. Når man lægger begrænsningerne til side, er man også nødt til at se på fordelene og de sjove dele ved at lære et nyt sprog. For mig var det en proces med mange op- og nedture. Det gode er, at de mennesker, jeg har været tæt på, har hjulpet mig og opmuntret mig til at fortsætte med at udvikle mig i denne oplevelse, ikke kun for at lære sproget, men også for bedre at forstå kulturen i dette land.

Sofia Plazas går på Varde Gymnasium hvor hun er udvekslingsstuderende fra Bogotá, Colombia. Hun har været i Danmark i næsten 11 måneder, og vender tilbage til sit land d. 27. december. Når hun vender tilbage vil hun studere psykologi på universitetet. Hun er meget taknemmelig for alt hvad hun har oplevet og vil altid have Danmark i sit hjerte.

En kommentar til “Mit had-/kærlighedsforhold til at lære dansk”

Skriv en kommentar