Sprog på pædagogisk

Af
1714372

Hvordan mon kan det være, at trolden er så vred? Tre børn fra Tumlestuen retter blikket mod bogen, hvor pædagogen peger, imens de sammen læser og taler sammen om bogens indhold. I garderoben ved siden af summer ord omkring praktiske gøremål: Anton, er du parat til at gå ud? Øv, jeg KAN ikke! Hovsa, dit ærme vender vrangen ud! Kigger man op, ser man skrift på ophængte tegninger, navneskilte på skufferne, og der er et alfabet på væggen. Daginstitutionens hverdag er fuld af forskellige former for sproglige udtryk og aktiviteter – og samtidig sproglige mulighedsrum, hvor børn kan stimuleres til et rigt sprog. Men hvordan understøttes børnene optimalt og hvad er det gode brændstof på motoren?

sven brandsma 93s6ATWRwm0 unsplash

Barnets sprogtilegnelse og pædagogisk … ↪

Hvorfor har en voldtægt kun “angiveligt” fundet sted?

Af
2187727050 0906b258d1 b

Når journalister omtaler et indbrud i en artikel, beskriver de det oftest som en faktuel begivenhed. Der er ingen grund til at stille spørgsmålstegn ved, om anmelderen nu også har fået stjålet sit tv, to computere og for 20.000 kroner smykker. Det samme gælder for røveri – journalisten stiller ikke spørgsmålstegn ved, om anmelderen rent faktisk har fået stjålet sin pung og telefon på åben gade. Det samme gælder ikke for voldtægt. Her tager journalisten som regel visse sproglige forbehold for, om voldtægten har fundet sted. Små ord som angiveligt eller formodentligt sniger sig gerne ind og indikerer, at det ikke er helt sikkert, at voldtægten har fundet sted.

Synes du, at dette lyder som hårde påstande, som man burde … ↪

Er Oscar’erne ikke længere #SoEnglish?

Af
223a23e005373294e9a6976fa6a54880

I 2015 begyndte hashtagget #OscarsSoWhite at florere på Twitter. Mange havde efterhånden fået nok af Oscar’erne; den begivenhed hvert forår, hvor rige, elegante og altovervejende hvide mænd og kvinder (men mest mænd) samles for at fortælle hinanden, hvor fremragende de alle sammen er. Man kan diskutere hvor meget der er sket på den front; i 2016 var alle 20 mænd og kvinder nominerede i skuespillerkategorierne hvide. Året efter, da kritikken var på sit højeste, var kun 13 af 20 hvide. I år, hvor kritikken efterhånden er faldet lidt ned, var der igen 18 ud af 19 hvide i skuespillerkategorierne. Til gengæld har AMPAS (Academy of Motion Picture Arts and Sciences), som uddeler priserne, tilføjet en del nye medlemmer i håbet … ↪

Har Danmark fået en ny dialekt?

Af
kristelig dagblad

Da et Ritzau-telegram med teksten “Forsker: Danmark har fået ny dialekt” røg ud om morgenen den 4. februar begyndte min telefon at ringe non-stop fra kl 6.20. TV2 News, Go’morgen Danmark, Go’aften Live, Aftenshowet, P1, P3, P4, Radio4, Radio Nova, og i alt 47 andre medier kunne ikke finde på andet, end at dække præcis den samme historie som alle andre medier. Nyheden om den “nye” dialekt nåede endda helt til Island.

ritzau

 

 

 

 

Baggrunden var et kort interview i Kristelig Dagblad, hvor jeg forklarede at danske dialekter bruges mindre og mindre, men at der samtidig opstår nye dialekter. Og at jeg forsker i sådan en, nærmere bestemt en dialekt i Aarhus Vest. Det … ↪

Din hjerne kan lære sprog hele livet…

Af
a2dc2dd7 2dde 4479 80af

– men den kan ikke lære sprog på aftenskole

Engang da jeg var en uvorn knægt på omkring 13-14 år, lærte jeg min mor at sige denne sætning: I am an old and ugly witch! Hun havde aldrig taget en uddannelse, men syntes i en alder af godt 50 år – da det værste arbejde med at føde og passe børn var fra hånden – at hun ville lære engelsk på aftenskolen. Jeg ville så åbenbart hjælpe lidt til og lærte hende sætningen ovenfor. Jeg bildte hende selvfølgelig ind at den betød noget helt andet, og det havde jeg held af selv om hun havde gået til engelsk et par år. Lige så god min søde mor var til at … ↪

Siger han han dobbelt så tit som hun? Kvinder, mænd og sprog

Af
hvem sagde hvad 435087

”Hvem sagde hvad? Kvinder, mænd og sprog” af Helene Uri udkom i Norge i 2018 og vandt samme år den prestigefulde Bragepris. Nu er den udkommet i dansk oversættelse. Bogen handler om kønsforskelle i sprog og sprogbrug, men den handler i mindst lige så høj grad om den forskelsbehandling og regulære diskrimination af primært kvinder, som visse af de observerede kønsforskelle er udtryk for. Bogen er en pose blandede bolsjer, men alligevel den bedste bog om emnet på dansk.

Helene Uri (f. 1964) er norsk lingvist og forfatter. I romanen De bedste af os fra 2008 hudflettede hun nid og konkurrencementalitet i lingvistmiljøet på Oslo Universitet. Uri har en doktorgrad i lingvistik fra 1996 på en afhandling om afasi. Hun … ↪