Talesprog

Sproget bliver endelig fikset: nutids-r, ’ligger’ og ’at’ afskaffes

Af
Skaermbillede 2025 03 24 kl. 13.10.21

NB. Aprilsnar! Tak for at læse med.

Efter årtiers problemer med at skrive nutids-r, finde rundt i ligger/lægger og hv-ord, har et samlet Folketing i samarbejde med danske sprogforskere i dag vedtaget en omfattende reform af det danske sprog. Fra 1. maj 2025 skal det danske skrift- og talesprog officielt følges ad. Skriftsproget skal med andre ord afspejle den måde, vi siger tingene på.

Det betyder, at nutids-r afskaffes fuldstændigt. Desuden oplever mange danskere problemer med at finde hoved og hale i ligge og lægge. Her er der også godt nyt, for fremover vil lægge være den korrekte form i alle tilfælde. En anden ny regel bliver, at i tilfælde hvor og og at lydligt kan forveksles, vil det … ↪

Conlangs & Computerspil, del 4: Hvad siger ræven?

Af
Tunic Cover Square

De fleste introkurser i sprogvidenskab involverer en type øvelser, som imiterer det, der kaldes feltarbejde: Metoder til at indsamle viden om sprog, man ikke selv taler. Det er ikke, fordi alle lingvistikstuderende nødvendigvis kommer til at lave feltarbejde, men fordi det er en god måde at lære om sprogets generelle natur. Når man lærer at indsamle viden om sprog på dén måde, må man nødvendigvis sætte sig ind i, hvilken slags information der kan kommunikeres grammatisk, og på hvilke måder.

Men det er som sagt ikke alle lingvister, der ender med at lave feltarbejde. Jeg har for eksempel ikke selv haft brug for det i nogen professionel sammenhæng endnu… og det er ellers en enormt spændende måde at arbejde med … ↪

Conlangs & computerspil, del 3: Oldtidsrobotter i rummet!

Af
HV Cover Firkant 1 1

De fleste conlangere ved godt, at deres hobby er en smule utilgængelig. Én ting er, at man selv skal have en vis sprogteknisk viden for at kunne opfinde interessante sprog, men det kræver også en lignende kunnen at kunne forstå et conlang i en sådan grad, at man kan værdsætte de enkelte valg, der er truffet. Et komplekst system af substantivklasser kan være et subtilt udtryk for en masse kulturelle nuancer… men kun overfor en modtager, der allerede ved, hvad ”substantivklasser” overhovedet er. Nuancerig utilgængelighed er noget, som mediet deler med Heaven’s Vault, et spil, som er udgivet i 2019 af det engelske spilfirma Inkle. Spillet eksperimenterer med både sprog, spilmekanik og historiefortælling, og denne eksperimentelle tilgang ligger til … ↪

Sprog i spil

Af
Keyboard

I foråret af 2023 skrev jeg sammen med en medstuderende en eksamensopgave om samtalen under og udenfor computerspil hos en gruppe unge drenge. Det var et interessant emne, da vi begge er vokset op med computerspil i hjemmet, og vi er ligeledes vokset op med den negative diskurs omkring disse computerspil. Vi var dog begge uenige i denne diskurs, da den ikke dækkede det produktive og positive sociale aspekt af at spille computer. Se fx denne Forbes-artikel baseret på en undersøgelse med over 800 personer der spiller computerspil.

Vi stillede os selv den opgave at finde ud af, hvorfor og hvordan sådanne samtaler fungerer, hvordan deltagerne dannede deres eget sprog, og hvordan dette fungerede tværs igennem skærme og mikrofoner. … ↪

Hvad laver Dansk Sprognævn? Interview med Thomas Hestbæk Andersen

Af
Skaermbillede 2021 02 09 kl. 14.13.46

Thomas Hestbæk Andersen er direktør for Dansk Sprognævn. Her står han for den daglige ledelse og varetager kontakten til eksterne partnere, heriblandt Kulturministeriet. Han har en kandidatgrad i nordisk og virksomhedskommunikation samt en ph.d. i dansk og dertil enkeltfag fra masteruddannelse i offentlig ledelse. Lingoblog.dk har sendt mig ud som reporter for at spørge ham hvad det egentlig er Dansk Sprognævn laver, og hvordan de udformer Retskrivningsordbogen.

Dansk Sprognævn beskæftiger sig med det danske sprog og hører under Kulturministeriet. De har tre hovedopgaver, som også kan findes på deres egen hjemmeside dsn.dk.

De skal:

  1. fastlægge den danske retskrivning og redigere og udgive den officielle danske retskrivningsordbog, jf. retskrivningsloven
  2. følge det danske sprogs udvikling, fx ved at registrere nye ord
  3. svare
… ↪

Nederlandsk. Grammatik og ordforråd. En lærebog.

Af
NEDERLANDSK

Ifølge forfatteren Flemming Ravn, som underviser i sprog på gymnasiet, er bogen den første nederlandske grammatikbog på dansk. Så vidt jeg ved, har han ret. Der findes dansk-hollandsk ordbøger (de mener vel ”nederlandsk”), og der er nogle få parlørs for nederlandsk på dansk, men ikke nogen grammatik.

Nederland er landet, som I danskere kalder for “Holland”, og sproget hedder “nederlandsk”, ikke “hollandsk”. Holland er en lille del af Nederlandene. Det er de officielle navne. Heldigvis kalder Flemming Ravn sproget ved dets rette navn. Han er autodidakt i sproget, og han har skrevet bogen, fordi han kan lide sproget.

Det var en blandet oplevelse at læse bogen. Jeg synes, den var overraskende spændende at læse, og jeg lærte en masse om … ↪

Sprog på pædagogisk

Af
1714372

Hvordan mon kan det være, at trolden er så vred? Tre børn fra Tumlestuen retter blikket mod bogen, hvor pædagogen peger, imens de sammen læser og taler sammen om bogens indhold. I garderoben ved siden af summer ord omkring praktiske gøremål: Anton, er du parat til at gå ud? Øv, jeg KAN ikke! Hovsa, dit ærme vender vrangen ud! Kigger man op, ser man skrift på ophængte tegninger, navneskilte på skufferne, og der er et alfabet på væggen. Daginstitutionens hverdag er fuld af forskellige former for sproglige udtryk og aktiviteter – og samtidig sproglige mulighedsrum, hvor børn kan stimuleres til et rigt sprog. Men hvordan understøttes børnene optimalt og hvad er det gode brændstof på motoren?

sven brandsma 93s6ATWRwm0 unsplash

Barnets sprogtilegnelse og pædagogisk … ↪