Knud Lindholm Lau: Bare fordi at – sprog og forestillinger i udlændingedebatten

bare fordi at

Jeg sprang straks til, da redaktionen søgte en anmelder til Knud Lindholm Laus bog, for jeg havde allerede hørt den omtalt i pressen og var på forhånd forundret og begejstret over, at nogen havde underkastet den danske udlændingedebat en diskursanalytisk behandling og det med tilstrækkelig gennemslagskraft til at bryde igennem mediemuren og skabe debat. Og netop det at skabe debat og opfordre til handling lader faktisk også til at være bogens hovedærinde – således belyser bogens afsluttende afsnit forfatterens ønske til sin læser:

”Alle kan således gennem sprog og kommunikation bidrage til, at DEM og OS forvandles til et nyt VI, hvor mennesket ikke ses som lænket til en essens eller oprindelse, men derimod som et væsen, der udvikler

At spille kort – Bygger vi broer eller graver grøfter, når vi spiller nazisme- eller racismekortet?

bare fordi at

”Jeg forstår, at et borgerforslag atter vil sende danske jøder til Sverige. En gang var alt rigeligt. Det bliver ikke med min stemme. #omskæring #femmørkeår”

Sådan tweetede Søren Pind den 20. april 2018 – få dage før sin afgang som minister – i anledning af et borgerforslag om en aldersgrænse for omskæring.

Søren Pinds tweet kaldes at ”spille nazikortet”. Interessant nok spilles kortet både fra venstre og (som her) fra højre. Ingen fløj holder sig for god til at sammenligne nutidige fænomener med nazismen og dens følger – heller ikke, hvor det (som i ovenstående eksempel) er helt, helt ude af proportioner.

Journalist, debattør og retoriker Knud Lindholm Lau udgav – i øvrigt dagen før Pinds tweet – bogen ”Bare

100 (procent syntetiske) ord for sne

snecover

Her er et spørgsmål om sprog: Hvor mange ord for sne findes der på grønlandsk?

Du har muligvis hørt flere forskellige svar på dette spørgsmål, men næppe dét, som jeg har i sinde at argumentere for her: Grønlandsk har ingen ord for sne.

Det lyder måske sært, og det er ganske rigtigt også en løs fortolkning af sandheden. Der er ret meget sne i Grønland, og det ville være lidt af en lingvistisk sensation, hvis de sprog, der udvikler sig i sådanne omgivelser, ikke havde måder at udtrykke sig om de bløde driver af frossent nedbør. Når jeg påstår, at grønlandsk ikke har et ord for sne, er det i virkeligheden, fordi sproget slet ikke har ord i den …

Nordiske nabosprog

mmlogo

“Ord og naboer i Norden – Nordisk nabosprogsforståelse” er Modersmål-Selskabets årbog 2018, og er udkommet.

Skal du til at lære og måske tale et nabosprog? Vil du gerne have en indføring i nabosprogsforskning? Interesserer nabosprogene i Norden dig især, hvis det formidles fra personlige vinkler? Nordisk Råds indsats har været og er meget vigtig, men kender du den? Hvordan underviser man, så det fremmer nabosprogsforståelse?

aarbog 2018 forside detaljeret1

Hvorfor er nordisk nabosprogsforståelse vigtig? Jo, Norden har fantastisk meget at byde på: Natur i næsten alle variationer, kultur i form af litteratur, film, teater, radio og tv. I Norden bor der 27 millioner indbyggere. Med en beskeden indsats er det muligt at lære at forstå hinanden uden at skulle lære at tale et helt …

Så fik Danmark en strategi og et Nationalt Center for Fremmedsprog!

DSC 0318

I november 2017 fik Danmark sin første nationale fremmedsprogsstrategi, Strategi for styrkelse af fremmedsprog i uddannelsessystemet, udarbejdet af Uddannelses- og Forskningsministeriet og Undervisningsministeriet i fællesskab. Baggrunden for strategien er den udvikling, som har fundet sted i løbet af i hvert fald de seneste ti år: Stadig færre grundskoler udbyder fransk (især i Jylland), færre og færre gymnasieelever vælger flere sprog på højt niveau, på professionshøjskolernes læreruddannelser vælger stadig færre tysk – og mange professionshøjskoler tilbyder overhovedet ikke de lærerstuderende fransk som et muligt undervisningsfag; alle andre fremmedsprog end engelsk, fx tysk, fransk og spansk, er under pres, ligesom en del sproguddannelser og kombinationsuddannelser på universiteterne er lukket. Der er med andre ord en risiko for, at uddannelseskæden for fremmedsprog …

Frem med tiden!

Back to the Future film series logo e1538931300776

Bevæger tid sig op, ned, frem eller tilbage? Bevæger vi os igennem tiden, eller bevæger tiden sig igennem os? Alle disse oplevelser af tid er uspecificerede i vores møde med verden, men de er specificerede i de sprog, vi taler. I et sociolingvistisk studie af 163 dansktalendes brug af tidsmetaforen ”frem” har jeg undersøgt, hvordan dansktalende opfatter tid.

Først et blik ud i verden

Et abstrakt begreb som tid kan forstås på mange forskellige måder. Ifølge Lakoff og Johnson bruger vi sproglige metaforer til at forstå abstrakte begreber som fx tid. Lige præcis tid sprogliggøres ofte ved hjælp af rumlige metaforer, som kan give os en idé om, hvordan tid opfattes på tværs af sprog og kulturer. På engelsk siger …