Hvad er Det Nye Nordiske Leksikon, og hvordan opstod det?

The new nordic lexicon 1

Mediedækningen af Norden er ofte domineret af klichéer. Kommerciel og politisk branding kan hurtigt reducere “Norden” til letforståelige budskaber som “ligestilling”, “konsensusorienteret”, “lidt eller ingen korruption”, “bæredygtig” osv. Hovedformålet med Det Nye Nordiske Leksikon er at levere en mere nuanceret og forskningsbaseret tilgang til de nordiske lande ved at give forskerne en stemme og formidle den til unge i Norden.

Leksikonet er en samling af artikler om emner inden for nordisk samfund, historie og kultur. Det er skrevet af forskere og ledsaget af en række forskningsbaserede podcasts og film. Det er blevet udviklet med input fra forskere og studerende fra hele Norden. De unges input har været særligt vigtige, da den primære målgruppe er personer mellem 16-30 år. I arbejdet

Nordiske nabosprog

mmlogo

“Ord og naboer i Norden – Nordisk nabosprogsforståelse” er Modersmål-Selskabets årbog 2018, og er udkommet.

Skal du til at lære og måske tale et nabosprog? Vil du gerne have en indføring i nabosprogsforskning? Interesserer nabosprogene i Norden dig især, hvis det formidles fra personlige vinkler? Nordisk Råds indsats har været og er meget vigtig, men kender du den? Hvordan underviser man, så det fremmer nabosprogsforståelse?

aarbog 2018 forside detaljeret1

Hvorfor er nordisk nabosprogsforståelse vigtig? Jo, Norden har fantastisk meget at byde på: Natur i næsten alle variationer, kultur i form af litteratur, film, teater, radio og tv. I Norden bor der 27 millioner indbyggere. Med en beskeden indsats er det muligt at lære at forstå hinanden uden at skulle lære at tale et helt …

Noget om literacy…

sprogforum 65

Dette er en boganmeldelse af “Sprogforum: Literacy – Tidsskrift for sprog og kulturpædagogik“. Tidsskriftet indeholder en række artikler omhandlende literacy.

Literacy er, trods sine efterhånden mange år på bagen, stadig en fluffy og særdeles svært oversættelig størrelse. På lingvistik har faget lektiologi brugt flere semestre på at indkapsle og definere begrebet. Vi er ikke helt i mål endnu, men dette tidsskrift kan måske hjælpe os lidt på vej. Formålet med dette nummer af tidsskriftet for sprog og kulturpædagogik er nemlig, at belyse det paradigmeskifte, der er sket gennem de sidste 30 år, hvor synet på læsning og skrivning har ændret sig fra afkodning og indkodning til brug af tekster i både sociale, erkendelses- og læringsmæssige sammenhænge.

Hvad

Hels drøm – en mellemsproget nordisk myte på dansk og runer.

hels droem 377688

Det første man lægger mærke til, hvis man bladrer igennem ”Hels drøm”, er at kun halvdelen af de små 100 sider er skrevet med latinske bogstaver. Resten af siderne er i runer, mere specifikt runesystemet ældre futhark, skriftsystemet der som bekendt blev brugt af de oldnordisk-talende i det gamle Skandinavien (blandt andre). At jeg så vælger at kalde ”Hels drøm” en ”mellemsproget” frem for en tosproget bog, er der flere årsager til. For det første er runeteksten ikke, som man kunne være fristet til at tro, skrevet på oldnordisk, men derimod på moderne dansk. Der er ikke tale om en oversættelse, men en translitteration, hvor hver enkelt rune svarer til et enkelt bogstav på den modliggende side. Det betyder dog …

Bogen ”Ordet fanger” fanger

ejstrup ordet fanger

Der er nok ikke noget værre end folk, der siger et, men gør noget andet. Michael Ejstrup er ikke en af dem. Ordet fanger er en grundig indføring i retorik på 312 sider. Det lyder måske lidt støvet, men Ejstrup er en mand, der holder ord. Han viser tydeligt hvordan man fanger læseren – præcis som man forhåbentlig kan lære af at læse hans bog.

Michael Ejstrup vil rigtig meget og gør rigtig meget. I de ti kapitler når vi gennem de klassiske retoriske dyder, situationsfornemmelse, moderne taler, argumentation, stilfigurer og taleorganernes anatomi. Minsandten om der ikke også sniger sig et helt kapitel ind om brugen af powerpoint. Der kunne skrives hele bøger om hvert emne, så doseringen er virkelig …