Lingoblog går på sommerblus
Lingoblog går på sommerblus, og skruer ned til et indlæg om ugen i juli og august.
Du kan glæde dig til temaer om indianersprog og om lingvister på feltarbejde.
Det Tegner Godt! Myter om tegnsprog
De fleste mennesker har en ret klar fornemmelse for den grundlæggende idé bag tegnsprog: Hvis man af den ene eller den anden grund ikke kan kommunikere effektivt gennem ‘almindeligt’ talesprog, kan man benytte et sprog, som består af håndbevægelser i stedet for lyde. Men udover det florerer der faktisk mange misforståelser om tegnsprog blandt normalthørende. For eksempel har den opmærksomme læser måske bemærket, at jeg skriver ‘tegnsprog’, og ikke ‘tegnesprog’ (med e i midten), som mange ellers gør – der er nemlig ikke tale om at ‘tegne’ i betydningen med papir og farveblyanter, men om sprog bestående af ‘tegn’ i betydningen håndtegn.
En af de største misforståelser om tegnsprog er, at det er ét sprog, … ↪
Fodboldsprog og fællesskaber
Først d. 15. juli kulminerer det igangværende fodbold-verdensmesterskab med den afgørende finalekamp. I halvdelen af de deltagende lande sluttede festen allerede i det indledende gruppespil, hvor de blev slået ud, og fra ottendedelsfinalerne frem til finalen bliver deltagerantallet halveret for hver runde. Men i de første runder, mens håbet endnu levede, blev tusinder, ja i nogle lande formentlig millioner af mennesker, der normalt ikke er fodboldinteresserede, suget med ind i fodboldinteressen. Det hævdes f.eks., at mere end 99% af Islands befolkning fulgte deres landsholds kampe i indledende runde.
For de virkelig hardcore-fodboldtilhængere kan det være en kilde til moro eller til irritation at se og navnlig høre de mange nytilkomne fodboldseere. Som på den ene side ikke sætter de rigtige … ↪
Ragnarǫk på Københavns Universitet?
Lukningen af studierne oldnordisk, olddansk, moderne islandsk og færøsk som valgfag på Københavns Universitet er triste nyheder, der også er blevet dækket i dagspressen. At dette er en dybt fejlagtig beslutning, vil næsten helt sikkert være selvindlysende for Lingoblogs læsere.
Ideologisk absurditet
Der er en klar absurditet i, at det ældste universitet i Danmark ikke vil tilbyde det middelalderlige danske sprog længere. Eller at et forskningscenter i verdensklasse (Den Arnamagnæanske håndskriftsamling) ikke længere vil tilbyde undervisning i oldnordisk. Eller at det samme institut, som er et fælles dansk-islandsk projekt, ikke længere skulle tilbyde undervisning på moderne islandsk. Jeg forventer, at jeg heller ikke behøver overbevise dig om, at dette er urimeligt eller at ledelsen i højere uddannelse bærer … ↪
Danmarks Radios gamle nye sprogpolitik
Danmarks Radio lancerede i maj en ny sprogside. Det er en god nyhed for alle storforbrugere af sprog, endda storforbrugere af flere sprog, som mange af os er. Et af de centrale tilbud på den er DRs sprogpolitik – som på første side bærer datoen ’november 2017’, dvs. fremstår som et relativt nyt tiltag. Skuffelsen er stor, når man til sidst opdager, at det faktisk (med en minimal afvigelse) er samme sprogpolitik som DR formulerede i februar 2009 og som også tidligere har været tilgængelig på nettet.
Er der gået agurketid i DRs sprogpolitik? Genudsendelse? Lidt pinligt bliver det genbrugen, når der i teksten står ”i disse år”, ”DR ønsker i de kommende år at sætte fokus på”, ”der … ↪
Er dit modersmål okay: Et skrig om en præskriptiv sprogregulering
‘Er dit modersmål okay?’ er en samling artikler om ‘sprogpolitik i Danmark – og i verden’, som det hedder i undertitlen. Det hele er sammensat af, hvad man uærbødigt kunne kalde, en sprogfanatiker ved navn Lise Bostrup. Interessant læsning for alle der er, omend ikke sprogfanatikere, så i hvert fald sproginteresserede.
Emnet, som bogen belyser, er, hvordan en række europæiske lande håndterer sprogudviklingen. Hvert sprog er jo en dynamisk størrelse alt imens det ændrer sig med tiden. Ingen henholdsvis taler og skriver mere som for 500 år siden, det er klart nok, men heller ingen taler mere som for kun 50 år siden. Skal man blot beskrive ændringerne eller burde man også styre udviklingen? Det ene kaldes deskriptivt, det andet … ↪
Rotvælsk og andre kryptolekter
Rotvælsk var et sprog som taltes i Danmark for ikke så mange år siden. Det var endda et indfødt sprog. På trods af dette er der ikke mange der har hørt om det. Det skyldes nok dels at det aldrig blev talt af særlig mange mennesker (nogle få hundrede højst), men også at det var et såkaldt kryptolekt eller hemmeligt sprog.
Rotvælsk blev talt i Danmark fra tidlig moderne tid indtil begyndelsen af det 20. århundrede. Det overlevede længst i de øde, jyske hedeegne. Det var også kendt under adskillige andre navne for eksempel kæltringelatin og skøjersprog. Det er nu uddødt. Rotvælsk blev brugt af en social gruppe, kaldet natmændsfolk, som lavede simpelt håndværk, nedgørende og urent arbejde, … ↪