Teanga Chomharthaíochta na hÉireann: Oprindelsen af ​​et kønsopdelt irsk tegnsprog

Sign Languiage Day logo 1

I dag er det den 23. september, og det betyder, at det er den internationale dag for tegnsprog, udråbt som sådan af FN. I år ledte Lingoblog forgæves efter en ekspert i internationalt tegnsprog til at fejre dette med os. Peter Bakker bidrager med et indlæg om et særligt tegnsprog: irsk tegnsprog, det eneste tegnsprog for døve, der har en såkaldt genderlect.

Irsk tegnsprog udviklede sig på skoler for døve piger og drenge i 1800-tallet. Det er dokumenteret, at der også fandtes tegnsprog i Irland før den tid, men de var sandsynligvis ret forskellige på tværs af landet. Da irske døve ikke længere blev holdt hjemme, men blev samlet i skoler for døve, blev drengenes og pigernes tegnsprog homogeniseret. Faktisk …

Tegnsprog: Visuelle, men usynlige sprog

Tolk

I dag, den 23. september, fejrer vi International Tegnsprogsdag på Lingoblog med et indlæg af Zana Jaza om netop tegnsprog.

Vi ser dem ofte, når der er pressemøder i statsministeriet i forbindelse med meldinger om COVID-19. Nogle af os husker dem også fra Det Europæiske Melodi Grand Prix 2014. Vi ser dem også en gang i mellem i bussen eller i det offentlige rum. De bevæger hænderne, armene og overkroppen på en gennemtænkt måde, samtidig med at de bruger mimik og mundbevægelser. Det er tegnsprogsbrugere. Hvordan kan de være så hurtige? Og hvordan forstår de disse håndbevægelser? Man kunne godt tænke, at tegnsprog var en klog opfindelse. Så kan døve også forstå hørende og hinanden i hele verden, ikke? Nej, …

Det Tegner Godt! Myter om tegnsprog

Screen shot 2018 01 25 at 23.58.04

De fleste mennesker har en ret klar fornemmelse for den grundlæggende idé bag tegnsprog: Hvis man af den ene eller den anden grund ikke kan kommunikere effektivt gennem ‘almindeligt’ talesprog, kan man benytte et sprog, som består af håndbevægelser i stedet for lyde. Men udover det florerer der faktisk mange misforståelser om tegnsprog blandt normalthørende. For eksempel har den opmærksomme læser måske bemærket, at jeg skriver ‘tegnsprog’, og ikke ‘tegnesprog’ (med e i midten), som mange ellers gør – der er nemlig ikke tale om at ‘tegne’ i betydningen med papir og farveblyanter, men om sprog bestående af ‘tegn’ i betydningen håndtegn.

En af de største misforståelser om tegnsprog er, at det er ét sprog,