Dyr, der artikulerer lyde, der minder om menneskesprog

Af
cat

Tidligere på året kunne man læse artikler om Wikie, den talende spækhugger, i bl.a. Politiken og på videnskab.dk.

Hunhvalen Wikie var blevet trænet til at kunne ytre bestemte ord (”hello”, ”one”, ”two”), men også ikke-sproglige lyde (fx som en knirkende dør) på kommando.

Pudsigt nok er kapaciteten til at artikulere menneskelignende lyde stort set ikke givet hos vores nærmeste slægtninge, primaterne. Mens man i lang tid gav taleorganernes udformning skylden for dette, synes nyere forskning at pege i den retning, at primaterne mangler det netværk i hjernen, der hos os mennesker styrer taleorganernes finmotorik.

Ved siden af fx spækhuggeren, er der dog også andre pattedyr, der tilfældigvis er udstyret med artikulatoriske forudsætninger, der tillader ytring af lyde, der minder … ↪

“II”, Poesi på kun 65 ord (2/3)

Af
lingo II

Lingoblog bringer her nummer to ud af tre digte forfattet på Naturligt Semantisk Metasprog (NSM) af Liv Moeslund Ahlgren. NSM-digtene blev præsenteret til formidlingskonkurrencen Lingoslam 2017 på Aarhus Universitet, hvor Liv vandt i kategorien poesi.

Der er mange personer
Jeg tænker på to af disse personer
Jeg er en af disse personer
Jeg kan sige det samme om disse personer:

Du er en del af en god ting.

En af disse personer kan tænke noget på denne måde:

Der er ikke nogen anden her
Du er her tæt på mig
Når du er her er det meget godt
Når du er her tænker jeg ikke
Når du er her siger jeg ikke noget et stykke tid.

Hvis disse personer ikke … ↪

Sprogdiversiteten i Rusland

Af
Red copy of the Russian constitution

I anledningen af det russiske valg bringer vi to artikler om sprog i Rusland – den ene om enorm sproglig diversitet, den anden om absurd sproglig censur. 

Det er året for præsidentvalget i Rusland. Der tales russisk i Rusland, men det er ikke det eneste sprog. Ikke kun i Vesteuropa er der sprog der trues af udryddelse, men også i Den Russiske Føderation, hvor der findes en stor mangfoldighed af indfødte sprog. Der lever 144 millioner mennesker i Rusland, og der tales omkring 100 oprindelige sprog. Nogle tales af mere end en million mennesker (armensk, basjkirsk, buryat, dargwa, ingush, kabardisk, karachay, komi, kumyk, lak, lezgisk, mari, ossetisk, romani, russisk, russisk tegnsprog, tatarsk, tsjetjensk, tsjuvash, tuvansk,tysk, udmurt, yakutisk), andre uddør sandsynligt … ↪

С*ка, бл*ть! Det er blevet forbudt at ’bande’ i Rusland – igen

Af
Picture1

I anledningen af det russiske valg bringer vi to artikler om sprog i Rusland – den ene om enorm sproglig diversitet, den anden om absurd sproglig censur. 

I 2014 trådte en lov i kraft i Rusland, der forbyder brugen af mat – anstødelige eller vulgære ord – ved offentlig optræden (fx i film, i teater og ved koncerter). Begrundelsen var, at brugen af ”ucensurerede ord” bryder med sprogets normer. Men hvem definerer egentlig normerne – og er sproget noget, der kan tæmmes?

Ordet mat kommer af det russiske ord for mor, matj, og når det bruges til at beskrive anstødelige ord, er det fordi fornærmelser mod mødre er noget af det værste, man kan forestille sig. Tænk bare på … ↪

Sprogtanker om Dolores Redondo – Den usynlige vogter. En Baskisk krimi.

Af
den usynlige vogter bogomslag e1515082046345

Forfatteren Dolores Redondo er født i Donostia (San Sebastian) i Baskerlandet i 1969. Hun er blevet internationalt kendt for sin krimiserie Baztan-trilogien. Bogen Den usynlige vogter er den første del.

Af en eller anden grund sammensætter mange krimiforfattere trilogier. Også Redondo. Og det specielle er vel at det ikke er en skandinavisk forfatter, men en basker – som dog ikke skriver på baskisk men på spansk. Men baskisk og Baskerlandet spiller en rolle.

Baztan-dalen i Nafarroa (Navarra), Baskerlandet, er kendt for hekseforfølgelse i 1600-tallet. 300 mennesker blev arresteret, og 12 af dem brændt. Den kendte baskiske historiker-antropolog Jose Miguel Barandiaran (1889-1991) har skrevet flere bøger fra 1920erne på spansk om hekse, og han har også rejst rundt og noteret baskiske … ↪

Han, hon og … hen?

Af
abc 3 2

I anledning af kvindernes internationale kampdag 8. marts bringer vi tre indlæg om køn i sproget – nærmere bestemt om de stedord, vi bruger om os selv og andre. Dette indlæg er et genoptryk af en artikel fra 2012. Det handler om de forskellige synspunkter i debatten om kønnede stedord. Læs også “Kønsneutrale stedord” og “‘They’ brugt som entalsform“. 

I Sverige er der i øjeblikket (2012, red.) debat om hvorvidt man skal bruge et nyt og kønsneutralt pronomen (stedord), ‘hen’, som alternativ til ‘han’ og ‘hon’. Der synes at være tre primære standpunkter i debatten:

Der er nogle for hvem brugen af ‘hen’ er et spørgsmål om at være decideret kønsneutral selvom man kender kønnet på … ↪

Kønsneutrale stedord

Af
abc 3

I anledning af kvindernes internationale kampdag 8. marts bringer vi tre indlæg om køn i sproget – nærmere bestemt om de stedord, vi bruger om os selv og andre. Dette indlæg er baseret på et studie fra 2017 om folk som ønsker at blive omtalt med andre pronomener end hun/han. Læs også “‘They’ brugt som entalsform” og “Han, hon og … hen?“.  

Ord som han, hun, den og det kaldes pronominer/pronomener, eller stedord, fordi de sættes ”i stedet for” et navneord eller navn på den person eller ting man gerne vil omtale. På mange sprog, såsom dansk, er pronomener kønsspecifikke, dvs. at man typisk bruger hun til at omtale kvinder og piger, og han til … ↪