Interview med William B. McGregor
På vores engelsksprogede side findes der nu et interview med Bill McGregor: Description, theory and linguistics as a science – an interview with William B. McGregor
O-nsdag eller å-nsdag? Sproget afslører socialklasse
I anledning af Arbejdernes Internationale Kampdag bringer vi et indlæg om sprog i klassesamfundet.
Labovs klassiske studie
I 1966 udgav William Labov artiklen ’The social stratification of English in New York City’, der blev starten på sociolingvistikken. I dette studie undersøgte han, hvordan udtalevarianter i New York korrelerede med sociale variabler som klassetilhørsforhold.
Labovs studie var enkelt og elegant: Gå ind i et stormagasin og spørg efter en vare, der er på fjerde etage.
Labov: Where can I find lamps?
Medarbejder: Fourth floor
Labov: Excuse me?
Medarbejder: F-o-u-r-t-h floor
Og så gik Labov om bag en reol og noterede hvordan medarbejderen udtalte r-lyden i fourth og floor.
Inspireret af 1960’ernes fornyede fokus på socialklasser udvalgte Labov tre forskellige stormagasiner til … ↪
Må man sige “neger”?
Gang på gang dukker diskussionen op: Må man sige neger? De højtuddannede ruller det etymologiske argument frem, altså argumentet, der bygger på ordets oprindelse:
Neger stammer oprindeligt fra det latinske adjektiv niger med betydningen ‘sort’. På dansk har vi, ifølge Den Danske Ordbog, lånt ordet (via tysk/fransk) fra det spanske/portugisiske ord negro med betydningen ‘sort’ eller ‘sort person’. Argumentet lyder altså, at neger i virkeligheden bare betyder ‘sort’ og derfor er fuldstændig objektivt, ikke kan fornærme nogen og faktisk er det samme som at sige sort.
Jeg vil dog gerne problematisere præmissen for dette argument. Kan man sige, at et ord betyder det samme, som det gjorde på et andet sprog for nogle tusinde år siden?
Vi kan … ↪
Nederlandske baskologer og deres koner og kvinder
I Nederlandene er der en lang tradition for at studere det baskiske sprog. Det startede allerede i det 19. århundrede, da Willem Jan van Eys, en adelsmand fra Amsterdam, udgav en række bøger om baskisk. Hans kone, franskmanden Mathilde van Eys-Kleinmann, var meget glad for dyr og hun var derfor et aktivt medlem af foreningen mod videnskabelige eksperimenter på dyr.
Baskisk er kendt for at være det ældste sprog i Europa, fordi det ikke er relateret til noget andet sprog. Både ordforråd og grammatik adskiller sig meget fra de omkringliggende sprog. Mystikken omkring oprindelsen af baskisk vil vel aldrig blive løst – medmindre det accepteres, at det er det eneste indfødte sprog i Europa, der har overlevet invasionerne af indo-europæerne.… ↪
En lingvists Belgien-eventyr: Et semester på KU Leuven
På kandidatuddannelsen i lingvistik på Aarhus Universitet har man mulighed for at komme gratis på udveksling, hvis man ved, i absurd god tid, at det er det man har lyst til. For 14 måneders tid siden tænkte jeg at jeg gerne ville på udveksling engang i fremtiden, så jeg søgte bl.a. en mulighed for at komme til Katholieke Universiteit Leuven (som man slet ikke kan mærke til daglig er katolsk, bare rolig). Jeg endte med at bo i Leuven fra september sidste år til januar i år, og nu er jeg tilbage med en række gode grunde til at overveje et halvt år i Belgien – både akademiske og ikke-akademiske.
Lingo-grunde til at tage til Belgien
I Belgien, eller i … ↪
Dømmer du mig, når jeg staver forkert?
De fleste, der anvender sociale medier, har sikkert på et eller andet tidspunkt prøvet at få rettet på deres sprog – eller har prøvet at rette på andres. Jeg har længe fundet denne tendens interessant og funderet over, hvorfor man har behov for at gå op i, hvordan andre skriver – for kan det i bund og grund ikke være lige meget? Det vil jeg prøve at udforske i det følgende; jeg vil gennem to empiriske undersøgelser, jeg tidligere har foretaget, diskutere, hvilke værdier stavning tildeles på sociale medier samt diskutere, hvorfor stavning har den rolle, som den har.
Inden for sprogforskningen blev sociale medier tidligere anset som uregulerede rum, hvor der blev anvendt uregulerede former for sprog, som … ↪
Anmeldelse: Rejsebog om en afdød lingvist og ballademager
J.B. Corstius – Asken i tasken. København: Forlag Don Max. www.donmax.dk
170 sider med dobbelt linjeafstand.
Se video med Jelles egen beskrivelse af bogen, fra Politikens Forlag.
Jelle Brandt Corstius har skrevet en bog om sin far Hugo Brandt Corstius (HBC), som døde i 2014 i en alder af 78. Hans far er en mand, som alle kender i Nederlandene, men ingen kender ham, i Danmark.
Eller måske er der én til der kender ham. Der er faktisk nogen der har skrevet om HBC på dansk: http://potterager.com/article/hugo-brandt-corstius
Sandsynligt var HBC en af de mest produktive forfattere i Nederlandene. Han var uddannet som matematiker, men han var vel mest kendt som litteraturkritiker, sprogmand og samfundskommentator. I en periode var han … ↪