Baskerlandet | Lingoblog

Baskisk og køn: hvordan et kønsløst sprog også lider af ulighed mellem kønnene

01/02/2022 Af Jon Lapresa-Serrano

Ikurrina Urgull Donostia Euskal Herria 1 scaled

Baskisk, eller euskara, er det officielle sprog i Baskerlandet. Det er et velkendt sprog for nørdede sprogforskere. Du har sikkert hørt, at det er et sprogisolat med en ukendt oprindelse, og at det har en mærkelig ordstilling, ejendommelige lyde og intet køn overhovedet. Nogle rygter er sande, for eksempel dens mærkelige ordstilling som vil, at verbet altid kommer til sidst, f.eks.: “kvinden bogen læser”. Udsagnet om køn trænger til en lille forklaring. Og da jeg har en baskisk som modersmål og tilfældigvis er en sprogforsker, der skriver til denne blog, så lad mig give den forklaring.

Hvorfor baskisk er så specielt

Men først, tillad mig at rose mit modersmål ved kort at opsummere en liste, som Peter Bakker skrev … ↪

Vild hjertebanken, frygtkvalme, pandesved

29/01/2021 Af Eva Hellesøe

Det er fortsat boganmeldelsesuge, og i dag anmelder Eva Hellesøe ‘De glemte børn’ af Dolores Redondo.

Jeg har nu for anden gang læst en roman af den spanske forfatter Dolores Redondo. For to år siden anmeldte jeg spændingsromanen ‘Alt dette vil jeg give dig’ til Lingoblog, og nu indvilligede jeg i at læse ‘De glemte børn’. Jeg forestillede mig, at læseoplevelsen ville ligne den forrige, og jeg trængte netop til at være skrap og sprogkritisk. Men så kunne jeg ikke slippe den!

‘De glemte børn’ udkom i Spanien i 2013 og på dansk i 2015. Den er oversat af Kirsten A. Nielsen og udgivet af forlaget Hr. Ferdinand. Romanen er en kriminalroman og andet bind i den såkaldte … ↪

Kan en roman ændre verden? Ja!

03/12/2020 Af Peter Bakker

I dag er det Abenduaren 3 (eller den 3. december), og det er international dag for det baskiske sprog euskara, eller:

Læs mere om baskisk i tidligere indlæg om en ny bog om sproget, en baskisk krimi, en bog om et tosproget baskisk-nederlandsk barn og om nederlandske baskologer. I dag skriver vi om en roman om baskerlandet, der ændrede verden.

Jeg læste, mens jeg var lingvistikstuderende i Amsterdam, mere eller mindre tilfældigt baskisk som bifag i Leiden. Derfor kom jeg gerne i Baskerlandet. En region, hvor jeg stadig gerne kommer. Jeg var der i begyndelse af 1980’erne, da skudattentater og bilbomber var en del af hverdagen, og en betragtelig del af befolkningen støttede dem, der havde grebet … ↪

Fjernt Fædresmål

10/10/2018 Af Peter Bakker

Efter bogen: Retour San Sebastian. Opgroeien met een Vaderland in de Verte [Tur-retur San Sebastian. At vokse op med et fædreland i det fjerne], af Sarah De Mul. Amsterdam: De Bezige Bij, 2017. ISBN 978 90 234 9478 2.

Denne bog handler om et barn, der vokser op i Flandern med en nederlandsk-talende mor og en baskisk-talende far. Hjemme lærer deres datter to sprog. For at styrke sit baskiske, beslutter forældrene at tilbringe en lang sommer i Baskerlandet. I hjemmet taler forældrene mest engelsk med hinanden. De mødte trods alt hinanden i England som studerende. Hun havde lejet et hus, som han skulle overtage. Med sin accent bad han om keys, men hun forstod det som kiss, og … ↪

Nederlandske baskologer og deres koner og kvinder

22/05/201823/04/2018 Af Peter Bakker

I Nederlandene er der en lang tradition for at studere det baskiske sprog. Det startede allerede i det 19. århundrede, da Willem Jan van Eys, en adelsmand fra Amsterdam, udgav en række bøger om baskisk. Hans kone, franskmanden Mathilde van Eys-Kleinmann, var meget glad for dyr og hun var derfor et aktivt medlem af foreningen mod videnskabelige eksperimenter på dyr.

Baskisk er kendt for at være det ældste sprog i Europa, fordi det ikke er relateret til noget andet sprog. Både ordforråd og grammatik adskiller sig meget fra de omkringliggende sprog. Mystikken omkring oprindelsen af baskisk vil vel aldrig blive løst – medmindre det accepteres, at det er det eneste indfødte sprog i Europa, der har overlevet invasionerne af indo-europæerne.… ↪