Ny dansk fonetik af Ruben Schachtenhaufen var hans corona-nedlukningsprojekt, som han endte med at udgive i 2022 som print on demand. Så lidt som et år senere kom der en nyrevideret og fagfællebedømt udgave. Man kan undre sig over, hvorfor der er brug for endnu en lærebog om dansk udtale, da Udtalt af Jan Heegård Petersen, Holger Juul, Nicolai Pharao og Marie Maegaard udkom i 2021 og Bogstaveligt af Martin Hauerberg Olsen udkom i 2018. Se også Rasmus Puggaard-Rodes anmeldelse af Steffen Hegers Sprog og lyd. Elementær dansk fonetik, som blev genudgivet i 2021. Forhåbentlig besvarer min boganmeldelse dette spørgsmål.
Jeg har nemlig glædet mig og ventede spændt på den anden udgave, selvom jeg egentlig syntes at der var en fordel ved at række ud efter den første udgave allerede i 2022, da jeg skulle skrive min bacheloropgave, som handlede om dansk som andetsprog. Mit problem opstod ved transskribering af informanternes udtale. At bruge de kendte lydskriftstandarder som DDO-lydskrift eller Dania ville nemlig kræve et ekstra skridt i min analyse, hvis jeg skulle kunne kigge på bogstav-lyd-forbindelser på henholdsvis dansk og slovensk. Jeg stod i en lignende situation til en eksamensopgave, hvor jeg analyserede udtalen hos en person med engelsk som modersmål, og hvor jeg oplevede at notationer af nogle lyde med enten Dania, DDO eller Grønnum ville være problematisk for min analyse. At bruge IPA, det internationale fonetiske alfabet, gav næsten sig selv, og som Ruben Schachtenhaufen selv skriver i bogen: “Med IPA kan man lydskrive alverdens sprog på et sammenligneligt grundlag …”, så var det løsningen på mine udfordringer.
Bogens opbygning
Ved første øjekast er der ikke store forskelle mellem den første og den anden udgave. Der er i alt 12 kapitler i den første og 13 i den anden, hvor kapitlet om fonologisk analyse blev tilføjet.
Læseren bliver introduceret til fonetik og forskellige lydskriftstraditioner ved brug af letforståeligt sprog og med konkrete eksempler. I kapitel 2 formår Schachtenhaufen at forklare opbygningen af IPA-skemaet, give et overblik over taleorganerne, konsonanternes og vokalernes artikulation og slutter med sammenhængende tale uden at kapitlet bliver for tungt at læse. Når det er sagt, så savnede jeg visuelt materiale, især da jeg læste om taleorganerne og artikulationen.
I kapitlerne der følger dykker man ned i de danske konsonanter og vokaler, hvor der lægges særlig fokus på alternative notationer og fortolkninger, såsom eksempelvis / pʰ ts kʰ p t k/ og / p t k b d ɡ/, /r/ og /ʁ/ eller hans anbefaling af notationen af det bløde d med /ɤ/ frem for /ð/.
Kapitel 5 handler om suprasegmentalle træk som en logisk progression fra enkeltlyde, og kapitel 6 vedrører længden, ikke blot ved vokaler, men også konsonanter.
Fænomener som creaky voice (eller stød, som mange kalder det, men Ruben vælger creaky voice bevidst og det er nogle af hans fagfæller ikke enige med), betoning, syllabicitet og schwa-assimilation har naturligvis alle sit eget kapitel, det samme gælder for fonotaks.
Kapitlerne 11 og 12 handler om udtalevariation og reduktion samt udtalen af fremmedord og giver et endnu bedre indblik i, hvor komplekst dansk sprog kan være ude i den virkelige verden.
Sidst men ikke mindst er der en liste med ordforklaringer i slutningen af bogen, en lydskriftsoversigt og sammenligning af lydskriftsystemer og symboler. Det er som sådan ikke noget nyt, da andre fonetikbøger har den samme oversigt. Det der gør Ny dansk fonetik til en unik ressource er alt det andet som Ruben Schachtenhaufen byder ind med på bogens internetportal, schwa.dk/ndf. Det er en af grundene til at jeg personligt altid vælger Ny dansk fonetik, selvom jeg også har andre fonetikbøger på hylden.
Læsning med et kritisk blik
Ny dansk fonetik ligner en typisk fonetiklærebog, og bogens opbygning og udseende ligner noget som er nemt at bruge, men der er mere i den end som så. Den udfordrer de kendte traditioner inden for dansk lydskrift, og det giver en mulighed for at kaste et kritisk blik ikke blot på dem, men også på Schachtenhaufens egne ideer. Den har i hvert fald presset mig til at undersøge, ”hvorfor for pokker er eksperterne så uenige, og hvem har så ret”. Jeg er ikke færdig med det, selvfølgelig, men at læse hans bog har sat nogle tanker i gang, og som en bog målrettet studerende på videregående uddannelser giver den et skub til at sætte sig ind i de forskellige traditioner og forholde sig til deres styrker og svagheder, og som det vigtigste – deres anvendelsesmuligheder.
På den anden side, så fik jeg fornemmelsen af at valget af selve bogen som ressource afhænger meget af ens egen faglighed. Hvor Udtalt fra 2021 henvender sig mest til danskstuderende, egner Ny dansk fonetik sig til dem, som beskæftiger sig med sprogvidenskab mere generelt. Og jeg ville endda gå så langt at sige, at dem som arbejder inden for felter som sprogtilegnelse, flersprogethed og dansk som andetsprog kan få glæde af den. En mere universel standard kan lette arbejdet for dem, som arbejder inden for dansk som andetsprogsområdet, og da jeg selv prøvede at stå i situationen, hvor jeg måtte forholde mig til notationer som [a] og [ɑ] og hvad man gør med [ð], når man undersøger flere sprog, kan jeg kun anbefale at læne sig op ad Schachtenhaufen. Og som han pointerede i sin tale ved udgivelsen af 2. udgave, så giver Ny dansk fonetik også mulighed for forskere at beskæftige sig med dansk uden for landets grænser.
Ny dansk fonetik er klart ikke en bog til alle og den er bedst, når den læses med et kritisk blik, men det er til gengæld det, der gør bogen ekstra spændende at dykke ned i.
Ny dansk fonetik af Ruben Schachtenhaufen, 2. udgave. Udgivet af Modersmål-Selskabet. 2023.
https://www.modersmaalselskabet.dk/butik/andre-udgivelser/ndf/
Maja Orešnik er kandidatstuderende på Lingvistik i Aarhus med særlig interesse for sprogtilegnelsen af dansk som andetsprog.
Jeg taler ungarsk som modersmål, og den første udgave af Ny dansk fonetik var den første bog som virkelig hjalp mig med dansk udtale. Jeg har også læst Udtalt før denne bog, hvor jeg har vendt den sidste side med IPA-tabellen så ofte at siden faldt ud. I NDF kan jeg fokusere på informationen uden at behøve at behøve at bruge tid på at prøve at huske danske lydskriftstraditioner.
Jeg synes at det er en stor hjælp at bogen bruger /ɤ/ frem for /ð/ fordi /ð/ er forvirrende når man allerede taler engelsk. Udover det har bogen også lært mig om vigtigheden af /pʰ ts kʰ/ på dansk. Selvom engelsk også har en kontrast imellem aspirerede og uaspirerede konsonanter, er det ikke så vigtigt at huske, da engelsk tillader flere afvigelser fra standardudtalen (en hvilken som helst af de mange) end dansk.
Der er også mange andre vigtige ting i bogen, som jeg aldrig har hørt fra en dansklærer, og jeg synes, at undervisning i dansk godt kunne bruge denne bog. På den måde kunne danskundervisere blive bevidste om, hvordan dansk fungerer, og det ville gøre det lettere for dem at slå IPA-tabeller op for deres elevers sprog, så de kunne få et hurtigt overblik over, hvilke danske lyde og fonologiske træk kunne være udfordrende for modersmålstalere af visse sprog uden at de behøver at have en dyb forståelse for de sprog.
Før jeg lærte om alle de ting, jeg ikke kunne høre, fordi de ikke er en del af mit modersmål, var det meget sjældent, at jeg kunne have en samtale med en dansker, uden at de hurtigt skiftede til engelsk. Efter at jeg har læst NDF kunne jeg have telefonsamtaler helt på dansk uden nogen misforståelser.