Sprogbegreberne Rundt

Bogen Sprogbegreberne Rundt er skrevet af Kristian Lind Nielsen. Men hvad er det for en størrelse? Bogen beskæftiger sig med og forklarer i forståelige termer grammatiske begreber, som er relevante for at forstå en dansk sprogkontekst. Bogen forklarer ’almindelige’ grammatiske begreber. Og den gør det godt!

Det skal lige siges, at jeg jo helt sikkert er en af de allerede omvendte, der elsker grammatik. Alligevel føler jeg godt, at jeg kan generalisere og sige: Hvis man leder efter en bog, der kan forklare dansk grammatik og tekstlingvistik (og det gør man jo), så skal det nok være den her bog.

Mere specifikt så består bogen af otte indholdskapitler samt et appendix med eksempler og oversigter. Og selvom jeg ikke kan gå ind i alle kapitlerne her (for der er masser af information i bogen), så vil jeg alligevel liste de emner, som hvert kapitel gennemgår. Mest fordi det kan være, at der er nogen, der læser den her anmeldelse og så tænker: ”Det er den bog jeg har ledt efter”.

  1. Bogens første kapitel handler om morfemer og morfologi. Det bevæger sig igennem forskellige morfemer og ordklasser og forklarer, hvordan ord former syntagmer. I alt arbejder bogen med 11 ordklasser og en hulens masse morfemer.
  2. Andet kapitel forklarer sammenhængen mellem syntaks og kasus og introducerer læseren for sætningsskemaet, som er en måde at tale om, hvordan sætninger hænger sammen. Deres syntaks.
  3. Tredje kapitel handler om semantik. Ords betydning. Kapitlet starter med at introducere semantiske roller, nemlig det at forskellige ord fordrer forskellige årsager, modtagere, patienter (nogen, der bliver udsat for noget) og midler. Dernæst fortsætter kapitlet med at forklare om den semantiske sammenhæng, der er mellem forskellige netværk af ord (f.eks ’kniv, gaffel, ske’) for dernæst at tale om det, der sker, når man sætter ord sammen, og hvordan nye betydninger opstår.
  4. Fjerde kapitel handler om, hvad der sker, når mennesker bruger sprog. Her gennemgår bogen en række klassiske måder at gribe pragmatik an på. Blandt andet facework og talehandlinger.
  5. I femte kapitel listes og forklares en hel masse ’stilfigurer’. Desuden bevæger kapitlet sig lidt udenfor klassisk stilistik og beskæftiger sig med andre af ”retorikkens” emner.
  6. Sjette kapitel introducerer en række begreber, der er relevante for at kunne tale om tekster, og runder af med at definere forskellige tekstgenrer.
  7. Samfund, kultur og tekst. Syvende kapitel introducerer primært to tekstanalytiske værktøjer (kritisk diskursanalyse og systemisk funktionel lingvistik). Desuden demonstreres begge værktøjer på en case.
  8. Fonetik og fonologi. Bogens sidste kapitel beskæftiger sig med sprogets mindstedele. Nemlig lydene. Kapitlet gennemgår lydproduktion og lydkvalitet samt nogle termer til at snakke om variationer i udtale (sociofonetik).
Bogens forfatter Kristian Lind Nielsen

Hvor god er bogen så? Den er god. Specielt de første fire kapitler står rigtig stærke. Faktisk så stærke, at jeg (siden jeg fik mit eksemplar af bogen) to gange har kigget i den i forbindelse med, at jeg har skullet hjælpe nogen med at forstå et grammatisk fænomen. Bogens index er detaljeret og nemt at navigere. Og det gør, at bogen som helhed er nem at navigere. De sidste fire kapitler er også rigtig gode, dog står de ikke lige så skarpe som de første fire. Hvis man skulle kritisere noget (og det fordrer den her anmeldelsesgenre jo), så skulle det være, at disse kapitler nogle gange virker lidt mere indforståede. Om det er fordi, forfatteren har villet inkludere for meget og derfor ikke går nok i detaljen, eller om det er fordi, han ikke helt har forstået alle emnerne selv, eller om det er fordi, han selv er ekspert på de her emner og derfor tænker, at læseren har et andet udgangspunkt, ved jeg ikke. Dog vil jeg pointere igen, at det stadig er gode kapitler.

Så. Overordnet set. Hvor god er bogen? Den er god. Som begrebsafklarende opslagsværk er den rigtig god. Den forklarer fint de sprogbegreber, som man kan komme forbi, hvis man beskæftiger sig med ’klassisk’ dansk grammatik – altså det man lærer i gymnasiet, på lærerstudiet og hvis man læser dansk på universitetet. Hvis man underviser i grammatik et af de her steder, så skal man bare have den her bog stående på hylden. Man kommer til at være glad for den mange gange. Selv som lingvist kan jeg bruge den her bog til noget. For selvom der er grammatiske systemer derude, som ikke er afdækket i den her bog, så forklarer Kristian Lind Nielsen fint alle de termer, jeg kan forestille mig, man kan komme i nærheden af, når man snakker dansk grammatik. Og det er den grammatik, der interesserer aller flest mennesker. Jeg giver bogen 4,5 tunge opslagsværker ud af fem mulige.

 

Sprogbegreberne rundt. Sprogvidenskabelig lærebog i teori og praksis
Af Kristian Lind
2020, Skriveforlaget

 

Magnus Hamann arbejder til dagligt som samtaleforsker ved Loughborough Universitet i England. Når han ikke forsker, er han formidler  i lingvistik, grammatik og andre fede ting for Danmarks gymnasieelever og andre legesyge sjæle  i firmaet Sprogzonen.

 

Skriv en kommentar