Dansk Sprognævn

Er dansk et truet sprog?

Af
Skaermbillede 2021 04 22 kl. 13.50.01 e1619092457613

Dansk Folkeparti udsendte i april 2021 et nyt kulturudspil med titlen “Forsvar dansk kultur. Et modsvar til identitetspolitikken”. Der er tale om i alt 20 sider med anbefalinger om lovgivning eller andre indsatser på otte områder for at styrke det, DF betegner som dansk kultur og som det, der giver national sammenhængskraft. At styrke de otte områder ses desuden som et alternativ til den moderne identitetspolitik, der ifølge DF “fragmenterer vores fællesskab og splitter os som folk”. Et af de otte områder er det danske sprog, som DF mener er truet og derfor bør sikres. I det følgende vil jeg alene kommentere DF’s forslag til sproglig oprustning og ikke den grundlæggende sammenknytning af sprog, kultur, natur og nation, som kulturudspillet … ↪

Kan babes og fuckbois bruges i sprogforskning? Om Dansk Sprognævns talesprogskorpus fra reality-tv-serien Ex on the beach

Af

Kilder og data til sprogforskning forbinder man ofte med aviser, litteratur eller måske sociale medier, interviews og selvoptagelser. Men kan man bruge tv-data som kilder til sprogforskning, og endda data fra en realityserie hvor folk mest har alkohol og sex i hovedet?

Korpusset
I Dansk Sprognævn har vi udarbejdet et korpus af talesprogsdata og tilhørende transskription af dialogen fra tv-serien Ex on the beach. Der er tale om en realityserie hvor 8 unge mødes i en luksusvilla forskellige eksotiske steder i verden, fx på Mauritius. Her skal de så være sammen i ca. en måned, hvor de risikerer at få deres ekskærester ind i programmet med intriger og sex og masser af alkohol til følge. Programmet består indtil videre af … ↪

Hvad laver Dansk Sprognævn? Interview med Thomas Hestbæk Andersen

Af
Skaermbillede 2021 02 09 kl. 14.13.46

Thomas Hestbæk Andersen er direktør for Dansk Sprognævn. Her står han for den daglige ledelse og varetager kontakten til eksterne partnere, heriblandt Kulturministeriet. Han har en kandidatgrad i nordisk og virksomhedskommunikation samt en ph.d. i dansk og dertil enkeltfag fra masteruddannelse i offentlig ledelse. Lingoblog.dk har sendt mig ud som reporter for at spørge ham hvad det egentlig er Dansk Sprognævn laver, og hvordan de udformer Retskrivningsordbogen.

Dansk Sprognævn beskæftiger sig med det danske sprog og hører under Kulturministeriet. De har tre hovedopgaver, som også kan findes på deres egen hjemmeside dsn.dk.

De skal:

  1. fastlægge den danske retskrivning og redigere og udgive den officielle danske retskrivningsordbog, jf. retskrivningsloven
  2. følge det danske sprogs udvikling, fx ved at registrere nye ord
  3. svare
… ↪

Retskrivningsreformen: interview med den nye direktør for Dansk Sprognævn

Af
Location map Funen.svg

Det er kun få måneder siden Thomas Hestbæk Andersen tiltrådte som ny direktør for Dansk Sprognævn, men han har allerede store planer for hvilken retning Sprognævnet skal bevæge sig i. Det har man de sidste dage kunnet læse om i Fyns Amts Avis og andre landsdækkende medier. Lingoblogs udsendte gæsteskribent har sat den nye direktør stævne i hans hjem i Odense over en kop kaffe og – naturligvis – et stykke brunsviger for at høre nærmere om Sprognævnets nye kurs.

Det som mange sproginteresserede danskere gennem længere tid flittigt har produceret vittigheder om, bliver nemlig ganske vist, som en kendt fynsk digter ville have sagt. Ikke helt som vittige hoveder har forestillet sig – men heller ikke helt ved siden … ↪

DR’s nye stilguide

Af

For nogle måneder siden udkom indlægget “Danmarks radios gamle nye sprogpolitik” skrevet af Hartmut Haberland. Nu er der kommet et modsvar til dette indlæg:

I maj publicerede DR en ny stilguide på dr.dk/sprog. Under overskriften ’Det enkelt sagte er lettest at forstå’ samler den en række sprogråd til brug i det daglige journalistiske arbejde. Rådene tager bl.a. udgangspunkt i erfaringerne fra DR’s interne sprogindsats i form af efterkritik og undervisning. Beslægtede udgivelser kendes fra udenlandske medier som BBC, Die Zeit og Washinton Post. Med stilguiden fulgte også en ny mediesprogsklumme og en såkaldt tendensordsliste bestående af ord, hvis reference der ikke er fuldstændig enighed om, eller som åbent eller skjult udtrykker synspunkter og holdninger, som ikke deles … ↪