Dansk

”Det handler om at erobre verden” – et nyt prosodisk fænomen

Af
risk erobre verden er et braetspil e1519392417209

Fire unge drenge skal til at spille brætspillet Risk i en fritidsklub i Aarhus Vest, og Simon på 15 år skal forklare de andre hvad det går ud på:

øh det et spil det handler om at erobre veːrdenː↗

Pilen og kolonerne i ordet ”verden” viser at ordet udtales med forlængede stavelser og med en markant stigende intonation.

I mit bachelorprojekt har jeg beskrevet en ny type intonation observeret i optagelser af unge som taler såkaldt ’multi-etnolekt’.

Intonationsstigning i slutningen af en sætning er ikke et nyt fænomen i sig selv, men når vi lyttede til optagelserne af Risk-spillet hørte vi intonationsstigningen brugt rigtig mange gange, og på en måde som for os lød meget … ↪

Er dansk et uhøfligt sprog?

Af
Salt shaker on white background

“Verdensmestre i uhøflighed. Høflighed på dansk er en by i Rusland. Vi har nærmest ingen af de faste vendinger, der skal udgøre den pæne omgangstone.”

Sådan lyder titlen på en af Samvirkes artikler om høflighed på dansk.

På dansk har vi ikke så mange ord, som opfattes som høflige. Engelsk har f.eks. “please” og tysk har “bitte”, men der findes ikke et tilsvarende ord på dansk. Ligeledes hører man ofte, at danskere ikke er høflige, fordi vi ikke længere bruger “De”. Har vi overhovedet ingen mulighed for at udtrykke os høfligt på dansk? Jo, masser.

Må jeg bede om saltet?

Eksemplet ovenfor er en måde at danne en høflig ytring på dansk. Det er modsat “ræk mig … ↪

Om en eksotisk konstruktion i dansk

Af
Tre præpositioner på en strand 002

Dette indlæg handler om en særlig sætningskonstruktion som i fagsprog kaldes præpositionsstranding (på engelsk ‘Preposition Stranding’). For at forklare denne konstruktionen nærmere er jeg først nødt til at afklare nogle grundlæggende begreber. For det første indgår der i præpositionsstranding en præposition; en præposition kaldes også et forholdsord på almindeligt dansk. Nogle eksempler på præpositioner er i, på, til, fra, over, under, ved, for, efter, om, med, af og ad. For det andet indgår præpositioner i såkaldte præpositionsforbindelser. Disse forbindelser består af to dele, nemlig en præposition og dens styrelse. I (1) har vi et eksempel på sådan en præpositionsforbindelse (markeret med fed):

(1) Jeg tror ikke på ham… ↪