Dansk

Må man sige “neger”?

Af
black

Gang på gang dukker diskussionen op: Må man sige neger? De højtuddannede ruller det etymologiske argument frem, altså argumentet, der bygger på ordets oprindelse:

Neger stammer oprindeligt fra det latinske adjektiv niger med betydningen ‘sort’. På dansk har vi, ifølge Den Danske Ordbog, lånt ordet (via tysk/fransk) fra det spanske/portugisiske ord negro med betydningen ‘sort’ eller ‘sort person’. Argumentet lyder altså, at neger i virkeligheden bare betyder ‘sort’ og derfor er fuldstændig objektivt, ikke kan fornærme nogen og faktisk er det samme som at sige sort.

Jeg vil dog gerne problematisere præmissen for dette argument. Kan man sige, at et ord betyder det samme, som det gjorde på et andet sprog for nogle tusinde år siden?

Vi kan … ↪

Bogen ”Ordet fanger” fanger

Af
ejstrup ordet fanger

Der er nok ikke noget værre end folk, der siger et, men gør noget andet. Michael Ejstrup er ikke en af dem. Ordet fanger er en grundig indføring i retorik på 312 sider. Det lyder måske lidt støvet, men Ejstrup er en mand, der holder ord. Han viser tydeligt hvordan man fanger læseren – præcis som man forhåbentlig kan lære af at læse hans bog.

Michael Ejstrup vil rigtig meget og gør rigtig meget. I de ti kapitler når vi gennem de klassiske retoriske dyder, situationsfornemmelse, moderne taler, argumentation, stilfigurer og taleorganernes anatomi. Minsandten om der ikke også sniger sig et helt kapitel ind om brugen af powerpoint. Der kunne skrives hele bøger om hvert emne, så doseringen er virkelig … ↪

Gør vores sjuskede udtale det svært for børn at lære dansk?

Af
pasted image e1518701090111

To undersøgelser fra hhv. 2008 og 2011 viste, at danske småbørn er forsinkede i deres tilegnelse af ordforråd og grammatik, sammenlignet med børn fra andre skandinaviske lande. Siden da har man haft en hypotese om, at den danske udtale — som jo anekdotisk er kendt for at være utydelig, mumlende og monoton — driller små børn og gør deres sprogudvikling særligt udfordrende.

Denne hypotese er bl.a. blevet understøttet af et tre år gammelt studie, hvor mine kollegaer og jeg testede børns forståelse af ytringer, hvis udtale var mere eller mindre tydelig. Vi fandt for eksempel, at børnene var hurtigere til at kigge på billedet af en abe, når de hørte sætningen “Find aben!” (hvor ordene i talesproget er … ↪

”Det handler om at erobre verden” – et nyt prosodisk fænomen

Af
risk erobre verden er et braetspil e1519392417209

Fire unge drenge skal til at spille brætspillet Risk i en fritidsklub i Aarhus Vest, og Simon på 15 år skal forklare de andre hvad det går ud på:

øh det et spil det handler om at erobre veːrdenː↗

Pilen og kolonerne i ordet ”verden” viser at ordet udtales med forlængede stavelser og med en markant stigende intonation.

I mit bachelorprojekt har jeg beskrevet en ny type intonation observeret i optagelser af unge som taler såkaldt ’multi-etnolekt’.

Intonationsstigning i slutningen af en sætning er ikke et nyt fænomen i sig selv, men når vi lyttede til optagelserne af Risk-spillet hørte vi intonationsstigningen brugt rigtig mange gange, og på en måde som for os lød meget … ↪

Er dansk et uhøfligt sprog?

Af
Salt shaker on white background

“Verdensmestre i uhøflighed. Høflighed på dansk er en by i Rusland. Vi har nærmest ingen af de faste vendinger, der skal udgøre den pæne omgangstone.”

Sådan lyder titlen på en af Samvirkes artikler om høflighed på dansk.

På dansk har vi ikke så mange ord, som opfattes som høflige. Engelsk har f.eks. “please” og tysk har “bitte”, men der findes ikke et tilsvarende ord på dansk. Ligeledes hører man ofte, at danskere ikke er høflige, fordi vi ikke længere bruger “De”. Har vi overhovedet ingen mulighed for at udtrykke os høfligt på dansk? Jo, masser.

Må jeg bede om saltet?

Eksemplet ovenfor er en måde at danne en høflig ytring på dansk. Det er modsat “ræk mig … ↪

Om en eksotisk konstruktion i dansk

Af
Tre præpositioner på en strand 002

Dette indlæg handler om en særlig sætningskonstruktion som i fagsprog kaldes præpositionsstranding (på engelsk ‘Preposition Stranding’). For at forklare denne konstruktionen nærmere er jeg først nødt til at afklare nogle grundlæggende begreber. For det første indgår der i præpositionsstranding en præposition; en præposition kaldes også et forholdsord på almindeligt dansk. Nogle eksempler på præpositioner er i, på, til, fra, over, under, ved, for, efter, om, med, af og ad. For det andet indgår præpositioner i såkaldte præpositionsforbindelser. Disse forbindelser består af to dele, nemlig en præposition og dens styrelse. I (1) har vi et eksempel på sådan en præpositionsforbindelse (markeret med fed):

(1) Jeg tror ikke på ham… ↪