Shaetlan: Et kontaktsprog i Nordsøen

image001

Shetland er den nordligste del af Storbritannien, en øgruppe, der ligger på tværs af Atlanterhavet mod vest og Nordsøen mod øst mellem Skotland, Norge og Færøerne. Den strategiske beliggenhed, som ligger midt i maritime handels- og migrationsruter, betyder, at øerne har været et kontaktsted i århundreder, hvis ikke årtusinder.

Shetland har været beboet i mindst 6.000 år: Det tidligste bevis på menneskelig bosættelse på Shetland er skalmøddingen fra West Voe dateret 4200-3600 f.Kr. Disse nybyggere var jæger-samlere/fiskere, men vi ved ikke hvornår de kom til Shetland eller hvorfra.

På et tidspunkt omkring 3700-3600 f.Kr. ser vi tegn på en landbrugslivsstil i West Voe, for eksempel at kvæg-, får- og gedeknogler nu begynder at dukke op i møddingerne. Gravene, redskaberne og …

Typologisk overblik til feltlingvisten eller den travle studerende

Billede1

An introduction to Linguistic Typology” udgivet i 2012 af Viveka Velupillai er en 500+ siders bog, som både er egnet til den studerende, som har kendskab til morfologi, syntaks og fonologi, men aldrig har hørt om typologi, samt til feltlingvisten, som er på vej ud i verden for at beskrive et sprog og har brug for en guide til sprogbeskrivelse i bagagen.

Velupillai tager læseren kærligt i hånden og gennemgår en lang række centrale temaer i lingvistisk typologi. Bogen indeholder 13 kapitler, som dækker over en introduktion (kap. 1), universalitet (kap. 2), sampling metoder (kap. 3), fonologi (kap. 4), morfologi (kap. 5), ordklasser (kap. 6), nominalkategorier og syntaks (kap. 7), verbalkategorier (kap. 8), simple sætninger inkl. semantiske, pragmatiske …

Esperanto: et comeback?

Bibendum esperanto scaled

Det er boganmeldelsesuge på Lingoblog! I dag dykker Peter Bakker ned i esperanto og anmelder John Wells’ “Esperanto lingvistisk set – en beskrivelse og en vurdering”.

Og nu kan vi tale sammen…

Sidste år var jeg på det årlige Bogforum i København, og jeg troede, at ingen vidste, at jeg var der. Men så var der pludselig en mand, der kom hen til mig. Det var Bent Jensenius, som nogle år tidligere havde været min elev, da jeg underviste i kurset ”Verdens 7000 sprog” på Folkeuniversitet. Han havde efter mit kursus givet mig en bog på esperanto. Jeg prøvede dengang at læse den uden at have lært esperanto, men jeg opgav. Jeg genkendte mange ord fra germanske og romanske sprog, …

Om en eksotisk konstruktion i dansk

Tre præpositioner på en strand 002

Dette indlæg handler om en særlig sætningskonstruktion som i fagsprog kaldes præpositionsstranding (på engelsk ‘Preposition Stranding’). For at forklare denne konstruktionen nærmere er jeg først nødt til at afklare nogle grundlæggende begreber. For det første indgår der i præpositionsstranding en præposition; en præposition kaldes også et forholdsord på almindeligt dansk. Nogle eksempler på præpositioner er i, , til, fra, over, under, ved, for, efter, om, med, af og ad. For det andet indgår præpositioner i såkaldte præpositionsforbindelser. Disse forbindelser består af to dele, nemlig en præposition og dens styrelse. I (1) har vi et eksempel på sådan en præpositionsforbindelse (markeret med fed):

(1) Jeg tror ikke på ham