Dansk

Noget om literacy…

Af
sprogforum 65

Dette er en boganmeldelse af “Sprogforum: Literacy – Tidsskrift for sprog og kulturpædagogik“. Tidsskriftet indeholder en række artikler omhandlende literacy.

Literacy er, trods sine efterhånden mange år på bagen, stadig en fluffy og særdeles svært oversættelig størrelse. På lingvistik har faget lektiologi brugt flere semestre på at indkapsle og definere begrebet. Vi er ikke helt i mål endnu, men dette tidsskrift kan måske hjælpe os lidt på vej. Formålet med dette nummer af tidsskriftet for sprog og kulturpædagogik er nemlig, at belyse det paradigmeskifte, der er sket gennem de sidste 30 år, hvor synet på læsning og skrivning har ændret sig fra afkodning og indkodning til brug af tekster i både sociale, erkendelses- og læringsmæssige sammenhænge.

Hvad

… ↪

Ragnarǫk på Københavns Universitet?

Af
Johannes gehrts ragnarok mindre

Lukningen af studierne oldnordisk, olddansk, moderne islandsk og færøsk som valgfag på Københavns Universitet er triste nyheder, der også er blevet dækket i dagspressen. At dette er en dybt fejlagtig beslutning, vil næsten helt sikkert være selvindlysende for Lingoblogs læsere.

Ideologisk absurditet

Der er en klar absurditet i, at det ældste universitet i Danmark ikke vil tilbyde det middelalderlige danske sprog længere. Eller at et forskningscenter i verdensklasse (Den Arnamagnæanske håndskriftsamling) ikke længere vil tilbyde undervisning i oldnordisk. Eller at det samme institut, som er et fælles dansk-islandsk projekt, ikke længere skulle tilbyde undervisning på moderne islandsk. Jeg forventer, at jeg heller ikke behøver overbevise dig om, at dette er urimeligt eller at ledelsen i højere uddannelse bærer … ↪

Hels drøm – en mellemsproget nordisk myte på dansk og runer.

Af
hels droem 377688

Det første man lægger mærke til, hvis man bladrer igennem ”Hels drøm”, er at kun halvdelen af de små 100 sider er skrevet med latinske bogstaver. Resten af siderne er i runer, mere specifikt runesystemet ældre futhark, skriftsystemet der som bekendt blev brugt af de oldnordisk-talende i det gamle Skandinavien (blandt andre). At jeg så vælger at kalde ”Hels drøm” en ”mellemsproget” frem for en tosproget bog, er der flere årsager til. For det første er runeteksten ikke, som man kunne være fristet til at tro, skrevet på oldnordisk, men derimod på moderne dansk. Der er ikke tale om en oversættelse, men en translitteration, hvor hver enkelt rune svarer til et enkelt bogstav på den modliggende side. Det betyder dog … ↪

O-nsdag eller å-nsdag? Sproget afslører socialklasse

Af
640px Pyramid of Capitalist System

I anledning af Arbejdernes Internationale Kampdag bringer vi et indlæg om sprog i klassesamfundet. 

Labovs klassiske studie

I 1966 udgav William Labov artiklen ’The social stratification of English in New York City’, der blev starten på sociolingvistikken. I dette studie undersøgte han, hvordan udtalevarianter i New York korrelerede med sociale variabler som klassetilhørsforhold.

Labovs studie var enkelt og elegant: Gå ind i et stormagasin og spørg efter en vare, der er på fjerde etage.

Labov: Where can I find lamps?

Medarbejder: Fourth floor

Labov: Excuse me?

Medarbejder: F-o-u-r-t-h floor

Og så gik Labov om bag en reol og noterede hvordan medarbejderen udtalte r-lyden i fourth og floor.

Inspireret af 1960’ernes fornyede fokus på socialklasser udvalgte Labov tre forskellige stormagasiner til … ↪

Må man sige “neger”?

Af
black

Gang på gang dukker diskussionen op: Må man sige neger? De højtuddannede ruller det etymologiske argument frem, altså argumentet, der bygger på ordets oprindelse:

Neger stammer oprindeligt fra det latinske adjektiv niger med betydningen ‘sort’. På dansk har vi, ifølge Den Danske Ordbog, lånt ordet (via tysk/fransk) fra det spanske/portugisiske ord negro med betydningen ‘sort’ eller ‘sort person’. Argumentet lyder altså, at neger i virkeligheden bare betyder ‘sort’ og derfor er fuldstændig objektivt, ikke kan fornærme nogen og faktisk er det samme som at sige sort.

Jeg vil dog gerne problematisere præmissen for dette argument. Kan man sige, at et ord betyder det samme, som det gjorde på et andet sprog for nogle tusinde år siden?

Vi kan … ↪

Bogen ”Ordet fanger” fanger

Af
ejstrup ordet fanger

Der er nok ikke noget værre end folk, der siger et, men gør noget andet. Michael Ejstrup er ikke en af dem. Ordet fanger er en grundig indføring i retorik på 312 sider. Det lyder måske lidt støvet, men Ejstrup er en mand, der holder ord. Han viser tydeligt hvordan man fanger læseren – præcis som man forhåbentlig kan lære af at læse hans bog.

Michael Ejstrup vil rigtig meget og gør rigtig meget. I de ti kapitler når vi gennem de klassiske retoriske dyder, situationsfornemmelse, moderne taler, argumentation, stilfigurer og taleorganernes anatomi. Minsandten om der ikke også sniger sig et helt kapitel ind om brugen af powerpoint. Der kunne skrives hele bøger om hvert emne, så doseringen er virkelig … ↪

Gør vores sjuskede udtale det svært for børn at lære dansk?

Af
pasted image e1518701090111

To undersøgelser fra hhv. 2008 og 2011 viste, at danske småbørn er forsinkede i deres tilegnelse af ordforråd og grammatik, sammenlignet med børn fra andre skandinaviske lande. Siden da har man haft en hypotese om, at den danske udtale — som jo anekdotisk er kendt for at være utydelig, mumlende og monoton — driller små børn og gør deres sprogudvikling særligt udfordrende.

Denne hypotese er bl.a. blevet understøttet af et tre år gammelt studie, hvor mine kollegaer og jeg testede børns forståelse af ytringer, hvis udtale var mere eller mindre tydelig. Vi fandt for eksempel, at børnene var hurtigere til at kigge på billedet af en abe, når de hørte sætningen “Find aben!” (hvor ordene i talesproget er … ↪