Feltarbejde

Hvordan taler man med rumvæsener om skæbnen?

Af

Den amerikanske film Arrival fra 2016 har en lingvist som hovedperson og handler om at kommunikere med væsener, der ankommer fra rummet. Filmen, der nu vises igen i Øst for Paradis i Aarhus, spørger, om det at lære et nyt sprog forandrer vores måde at tænke på. Her er et par noter fra min egen mislykkede undersøgelse af et tilsvarende rumskib, der landede i Skanderborg.

I Arrival lander tolv uidentificerede flyvende objekter tolv forskellige steder på jorden, blandt andet i Rusland, Kina og såmænd også i Danmark, selvom vores lille nation aldrig får lov at spille nogen rolle i filmen. I filmen følger vi en amerikansk sprogforskers arbejde med at lære rumvæsenernes sprog.

Et af rumskibene er landet i USA, … ↪

Har Danmark fået en ny dialekt?

Af
kristelig dagblad

Da et Ritzau-telegram med teksten “Forsker: Danmark har fået ny dialekt” røg ud om morgenen den 4. februar begyndte min telefon at ringe non-stop fra kl 6.20. TV2 News, Go’morgen Danmark, Go’aften Live, Aftenshowet, P1, P3, P4, Radio4, Radio Nova, og i alt 47 andre medier kunne ikke finde på andet, end at dække præcis den samme historie som alle andre medier. Nyheden om den “nye” dialekt nåede endda helt til Island.

ritzau

 

 

 

 

Baggrunden var et kort interview i Kristelig Dagblad, hvor jeg forklarede at danske dialekter bruges mindre og mindre, men at der samtidig opstår nye dialekter. Og at jeg forsker i sådan en, nærmere bestemt en dialekt i Aarhus Vest. Det … ↪

Børnesprog i daginstitution – fra hvad kan børn til hvad gør børn?

Af
Photo by Max Goncharov on Unsplash

I pædagogiske sammenhænge er børns sprog et felt, der er underlagt forskellige interesser. Børns sprog kan derfor blive set forskelligt på. Det kan ses som noget, der kan udvikles på – i så fald evalueres det ud fra spørgsmålet om et barn har eller ikke har et sprog. Her tages der bl.a. afsæt i, at der er nogle bestemte ord, børn skal kunne, når de når en vis alder. For eksempel kan det handle om, at et treårigt børnehavebarn kan sige, at en pige på en illustration er bagved eller ved siden af et træ. Børns sprog kan også være noget, som kan forarge nogen. Her tænker jeg særligt på de ord, børn typisk ikke må sige, som fx bandeord, … ↪

Om lingvistikkens kolonialistiske magtudøvelse

Af

En central disciplin indenfor lingvistikken er sprogbeskrivelser, som i mange tilfælde udarbejdes af en hvid, vestlig forsker, der har lavet feltarbejde på et sprog, der ikke tales i Vesten. Det er ingen hemmelighed, at denne tradition har sit udspring dels i europæisk kolonisering og dels i kristent missionærarbejde. Mange sprogbeskrivelser er således udarbejdet gennem ønsket om at beskrive og kortlægge de kulturer og landområder, europæerne koloniserede; og sprogbeskrivelser har desuden fungeret som grundlag for bibeloversættelser i forbindelse med kristent missionærarbejde. Meget moderne lingvistik bygger på arbejdet fra denne tradition, men til trods for dette har lingvistikken som videnskabelig disciplin ikke konfronteret sin koloniale fortid eller sin rolle i produktionen af racisme, som antropologien f.eks. har gjort. Denne manglende stillingtagen kan … ↪