To lingvister i dialog om Chomskys sprogteori. De er fuldstændigt uenige, men kommer de tættere på hinanden?

Unknown 7

Noam Chomskys indflydelse på lingvistik i det sidste halve århundrede er sandsynligt større end indflydelsen fra nogen som helst anden lingvist. I en alder af 94 år holder han forelæsning (online) på Aarhus Universitet den 10. februar 2023. I anledning af begivenheden har Peter Bakker og Ken Ramshøj Christensen, begge to fra Aarhus Universitet, sat sig sammen og diskuteret betydningen af Chomsky generative teori. Begge er uddannet indenfor teorien, men hvor Peter Bakker for flere årtier siden har forladt ’troen’ på modellen, arbejder Ken Ramshøj Christensen stadig efter årtier indenfor Generativ Grammatik (herunder GG). Peter Bakker var for mange år siden specialevejleder for Ken Ramshøj Christensens speciale, der handlede om GG og afasi. Ken Ramshøj Christensen (KRC) og Peter Bakker

Rygterne om den generative lingvistiks død er noget overdrevne

359px Noam Chomsky 2004

(eller: Sprogvidenskabens chomskyanske spøgelser)

I radioprogrammet ”Sprogforskningen i opbrud” i Radio24syv (14. april 2018) bliver Frans Gregersen fra Københavns Universitet interviewet af Lone Frank og resultatet er en ganske udmærket fremstilling af lingvistikkens historie. Samtalen tegner dog desværre et noget forvrænget billede af den amerikanske lingvist Noam Chomsky. Det påstås fx at stort set alle Chomskys teorier er blevet afvist eller ’debunked’, og at der ikke er nogen der tror på hans teorier mere. Selvom Chomsky er stor nok til at forsvare sig selv, og gør det ganske glimrende, så vil jeg alligevel gøre opmærksom på en række nærmest karikerende fejl.

Chomskys ideer har altid ført til debat, og selvom langt fra alle er enige med ham, betyder det ikke …