To lingvister i dialog om Chomskys sprogteori. De er fuldstændigt uenige, men kommer de tættere på hinanden?

Noam Chomskys indflydelse på lingvistik i det sidste halve århundrede er sandsynligt større end indflydelsen fra nogen som helst anden lingvist. I en alder af 94 år holder han forelæsning (online) på Aarhus Universitet den 10. februar 2023. I anledning af begivenheden har Peter Bakker og Ken Ramshøj Christensen, begge to fra Aarhus Universitet, sat sig sammen og diskuteret betydningen af Chomsky generative teori. Begge er uddannet indenfor teorien, men hvor Peter Bakker for flere årtier siden har forladt ’troen’ på modellen, arbejder Ken Ramshøj Christensen stadig efter årtier indenfor Generativ Grammatik (herunder GG). Peter Bakker var for mange år siden specialevejleder for Ken Ramshøj Christensens speciale, der handlede om GG og afasi. Ken Ramshøj Christensen (KRC) og Peter Bakker (PB) interviewer i dette indlæg hinanden om Chomsky og GG.

Ken, hvorfor og hvordan blev du generativist?

KRC: Jeg blev først og fremmest fascineret af den formelle præcision som Noam Chomskys GG tilbød i forhold til de mange andre teoretiske tilgange jeg blev præsenteret for mens jeg var lingvistikstuderende. Sten Vikner viste mig hvordan GG kunne forklare typologiske forskelle og ligheder i de germanske sprog, og Steven Pinker viste mig hvordan GG kunne bruges som forklaringsmodel for forholdet mellem sprog og kognition, herunder sprogtilegnelse, sprogforståelse og -produktion, sprogpatologi og evolution. Chomskys sprogteori tager udgangspunkt i sprogevnen i individet, og da jeg meget tidligt blev interesseret i forholdet mellem sprog, psykologi og hjernen, var GG derfor det naturlige valg for mig.

Peter, hvorfor blev du ikke generativist?

PB: Som du ved, fik jeg solid træning i generativ grammatik i Amsterdam hvor jeg læste lingvistik, og flere af mine mest beundrede undervisere, senere kollegaer var generativister. Jeg tror at der er flere grunde at jeg ikke blev generativist. Jeg var allerede som studerende interesseret i ikke-europæiske sprog, især baskisk og indianersprog, og jeg kunne ikke se hvordan de passede i en model som var baseret på engelsk. Derudover syntes jeg det var underligt at, når Chomsky skiftede mening, så fulgte flokken automatisk. Jeg husker kollegaer der sagde: ”O, nu er VP-en ikke en ’barrier’ mere”. Og teorien har ændret sig radikalt, også på grund af ubrugbarhed og masser af modbevis som er sat til side. Mit farvel skete definitivt sidst i firserne. Dengang var jeg helt ajour i generativ teori, og deltog i en stor generativ konference i Utrecht, hvor hver eneste forelæsning begyndte med ”we assume that you all have read Pollock, to appear”. Jeg forstod ingenting. Jeg besluttede der ikke at blive del af sekten.

KRC: Jeg har aldrig været medlem af nogen sekt, og jeg har heller aldrig mødt nogen af de Chomsky-disciple jeg ofte hører om. (Vi kan lige vende tilbage til det med sekten senere.) Det er rigtigt at der til tider er værker der i visse kredse anses næsten som almen viden. Men præcis den samme oplevelse har jeg haft med funktionel grammatik.

Peter, hvad mener du var Chomskys vigtigste gennembrud?

PB: Der er vel flere. En er idéen at sprogindlæring ikke er bare imitation, men også børnenes kreativitet der skaber sprog. Det skulle være en indfødt sprogindlæringsmekaniske som skulle være universel. På den anden side ved vi også, at børn der er isoleret fra andre der bruger sprog, ikke selv udvikler et sprog, og at børn der først senere i livet lærer sprog, aldrig lærer syntaks komplet. Træskrukturer er noget andet. De er visuelt attraktive, de er realistiske, men jeg er skeptisk over bevægelser af konstituenter.

Ken, hvad mener du var Chomskys vigtigste gennembrud?

KRC: Jeg mener at Chomsky var banebrydende på flere punkter. Hans sprogfilosofiske bøger (fx Language and Mind og Cartesian Linguistics) var med til at placere lingvistik i brændpunktet mellem filosofi, psykologi og naturvidenskab. Andre værker argumenterede (og gør det stadig) for at sproget har to fundamentale træk: strukturdependens (alt har struktur og betydning er kompositionel) og kreativitet (sproget er ikke et produkt af stimulus-respons-konditionering). Chomskys tilgang sætter fokus på sprogets psykologiske aspekt (kompetence) som udgangspunkt for forklaringen af hvad sproget er, hvad det kan, og hvordan det kan variere og forandre sig (descriptive and explanatory adequacy) – herunder flytningsmetaforen, som du kalder ’bevægelser’, der skal redegøre for ordstillingsvariationer.

PB: Ja, teorier skal være dækkende med hensyn til sprogbeskrivelser og forklarende, men der kan man tilføje typologically adequate, dvs. passende til alle kendte sprog.

KRC: Det er jeg enig i, og det er også det der ligger til grund for teorien om universalgrammatikken UG, der ofte bliver misforstået eller groft forvansket. UG er en teori om hvordan sproglige regler og regelmæssigheder kan se ud, hvilket betyder at nogle af principperne for hvad der er konstant, og parametrene for hvordan sprog kan være forskellige, er ret abstrakte.

PB: Ja, det må man nok sige. Jeg prøvede at finde nogle konkrete fund i den generative Oxford Handbook of Universal Grammar da den udkom i 2016, men kunne ikke finde noget konkret.

Hvor længe kommer GG til at eksistere endnu?

PB: Du skrev selv en gang et indlæg for Lingoblog med titlen Rygterne om den generative lingvistiks død er noget overdrevne. Det er svært at sige hvornår det dør. Det dominerer stadig på mange universiteter i verden, inklusive afdeling for engelsk i Aarhus, men jeg har også talt med mange der ikke tror på teorien, men blev tvunget at skrive deres afhandling i en generativ ramme, mod deres vilje eller overbevisning. Der er også flere generativister der har bevæget sig væk fra teorien. Man skal være modig at opgive noget man har investeret det meste af sin karriere i. Jeg giver det måske 5 eller 10 år, så er teorien stort set forsvundet.

KRC: Så vidt jeg kan vurdere, har teorien ikke nogen udløbsdato. Måske ville det være godt lige at pointere at Chomsky ikke har monopol på ordet ”generativ”. Det er velkendt indenfor matematik, datalogi, computervidenskab, fysik og naturvidenskab generelt, men faktisk også indenfor lingvistik. Fx er Simon Diks Functional Grammar, Adele Goldbergs Construction Grammar og Joan Bresnans Lexical Functional Grammar også generative teorier. Det er Paul Diderichsens feltskema i dansk traditionel grammatik sådan set også. Og hvis man bevæger sig indenfor psykolingvistik og sprogforståelse, det der kaldes parsing, er det meget svært at se hvordan man skal klare sig uden en generativ model. Så længe man er interesseret i at finde og forklare ligheder og variationsmønstre i og mellem sprog, og ikke bare statistiske beskrivelser af hvor mange sprog der gør det ene eller det andet, så er der brug for en eller anden generativ model: En teori der genererer strukturer, altså laver empiriske forudsigelser om (grader af) mulige og umulige sprogstrukturer.

PB: Hvad mener du så med generativ? Hvordan er de andre teorier også generative?

KRC: Det er teorier hvor sproglige repræsentationer dannes ud fra et forholdsvist simpelt sæt af regler, kategorier og konstruktioner eller skemaer. Ofte handler den ophedede debat om Chomsky eller ej ikke så meget om data eller beskrivelsesapparat, men måske mere om antagelser om domænespecificitet, altså i hvor høj grad dele af sproget kan siges at være unikke eller uafhængige af generelle kognitive mekanismer, og om forholdet mellem form og funktion.

Er GG den samme teori som i 1960erne, eller er det noget helt andet?

KRC: Både ja og nej. Teorien (hvis man da overhovedet kan tale om én teori) har ændret sig ret meget, men det er der ikke noget mærkeligt i. Det er standard inden for videnskab når der dukker nye data op, jf. fx atommodellen, evolution, solsystemet, etc. Teorier der er videnskabelige, udvikler og ændrer sig i takt med at de hypoteser de danner, enten bekræftes eller afkræftes når nye data dukker op. Teorien er den samme fordi den stadig er en GG med fokus på individets sprogkompetence og sprogets indre opbygning. Den er ikke den samme da væsentlige konkrete dele af teorien har ændret sig. Den er skiftet fra at beskrive og forklare ved hjælp af regler (fx S > NP VP, VP > V (NP), dvs. en sætning består af et nominalt led NP og en verbalfrase VP, der består af et verbum V og potentielt nominalfrase), og fra at forklare forhold mellem forskellige sætninger som transformationer, til at se dem som forskellige syntaktiske afledninger af samme underliggende argumentstruktur.

(Meget kort sagt, består af et hovedverbum og de led, ’argumenter’, der spiller de semantiske roller i den handling eller tilstand som verbet angiver, og som kan realiseres som enten subjekt eller objekt, fx spise, der har to argumenter: en der spiser, og noget der bliver spist.) De sidste 30 år har den gren af GG der hedder Minimalismen, haft til formål at prøve at kortlægge hvad og hvor meget der kan forklares vha. ikkesproglige faktorer, og hvad der muligvis er fælles for sproget og andre kognitive systemer, og hvad der så muligvis er unikt for sproget. De teoretiske forklaringer og analyser (fx de syntaktiske træer) i videnskabelige artikler ser derfor ofte noget anderledes ud end de gjorde for 50 år siden, men mange af de fundamentale antagelser er stadig de samme.

PB: I mine øjne er teorien nu klart noget helt andet, det kan man ikke nægte. Næsten alt der var centralt i 1960erne, såsom movement, transformationer og dybdestruktur er forsvundet, som du også siger. Jeg er ikke helt up-to-date, skal jeg indrømme. Jeg blev to gange bedt om at anmelde generative bøger de sidste år, og i begge bøger gik tankegangen lidt som sådan: ”Chomsky sagde X, Jensen prøvede det af med dansk og kom med Y fordi det ikke helt virkede, Poretti fandt det ikke virkede med italiensk og kom med Z. Jeg syntes dog at Chateauvieuxs teori er bedst som kom med Z2, og jeg modificerer det for at passe med mit sprog.” Det er som om det er en teori hvor man vælger en fase af teori-udvikling som passer bedst med dine data. Naturligvis er det kun et godt tegn hvis en teori udvikler sig, men jeg kan ærligt sagt ikke se meget fremskridt idet nyere versioner er dømt bedre end gamle.

KRC: Jeg synes heller ikke nødvendigvis at alle de nyere tiltag er forbedringer. Hvis ikke det var i orden at vælge en anden version end Chomskys egen seneste version, ville der være tale om dogmatik, men sådan er det heldigvis ikke. Det er en teoretisk ramme der hele tiden udfordres, empirisk og konceptuelt, ikke kun udefra, men også indefra. Og nogle nye ideer afprøves og modificeres (såsom flytningsmetaforen) eller forkastes til fordel for tidligere ideer. Det mener jeg er sund videnskabelig praksis.

Virker GG også for mere eksotiske sprog?

PB: I 1700-tallet skrev man grammatikker af sprog baseret på latin. Man ledte efter de samme kategorier i sprogene, selv hvis de ikke havde dem. Kasusparadigmer med dativ, ablativ i sprog uden kasus, for eksempel. I GG er det unægtelig engelsk som er modellen. En teori skal dække data. Teorien i sine forskellige faser virker utroligt elegant og derfor attraktivt, fx Government-Binding modellen. Nogle få enkle regler. Fantastisk flot. Men alle sprog er utroligt komplicerede, og det betyder at man har brug for en stor ekstra pakke regler for hver eneste sprog. Tag bare morfologi. Morfologen Stephen Anderson skulle skrive en supplerende artikel ”Where’s morphology” efter Chomskys 1981 bog, fordi det slet ikke nævnedes. Den geniale generativist Ken Hale prøvede at udvikle begrebet ”non-configurational languages” for sprog med meget morfologi og fri rækkefølge af ord, men i bund og grund er GG en syntaktisk teori hvor morfologisk kompleksitet er af marginal interesse. Teorien virker dog ikke for engelsk, endnu mindre for andre sprog.

KRC: Det er jeg ikke enig med. Jeg arbejder som du ved, på Afdeling for Engelsk, hvor vi anvender GG, og det fungerer faktisk rigtigt godt, og så vidt jeg kan bedømme, bruger man teorien for stort set alle sprog rundt omkring i verden. Der er i hvert fald et væld af bøger og artikler med komparative, generative analyser af en lang række sprog (også ikke-indoeuropæiske sprog), herunder baskisk, hebraisk, kinesisk, navajo, russisk, aboriginalsprog, etc. (se fx Baker 1995, The Polysynthesis Parameter, Cinque & Kayne 2005, The Oxford Handbook of Comparative Syntax, eller Ken Hales værker). Her kunne man også spørge ”hvad menes der med eksotisk?” Skal det være austronesisk eller amerindiske sprog, eller er dansk ikke også eksotisk? Det er rigtigt at engelsk som regel er metasproget i indføringsbøger i GG eller tekniske teoretiske artikler, men de største forandringer i GG skyldes data fra andre sprog.

PB: Ja, termen ’eksotisk’ skal man undgå. En af vores udvekslingsstuderende, husker jeg, protesterede da jeg kaldte nogle sprog for eksotiske. Min kollega Jakob Steensig har i øvrigt skrevet en artikel ”dansk er et eksotisk sprog”, og det er det også.

Har GG for mange formaliseringer og græske og matematiske symboler?

KRC: Nej, det mener jeg ikke man kan sige, i hvert fald ikke uden at være præcis i forhold til hvilket fænomen man taler om. Det er også helt almindeligt indenfor fx matematik, fysik, organisk og ikkeorganisk kemi og alt der involverer statistik, at generaliseringer indeholder forskellige variabler der ofte kaldes fx x, y, z, eller alfa, beta, gamma, osv. Man kan vel næppe fornuftigt hævde at organisk kemi har for mange symboler og ligninger, overhovedet ikke ligner og derfor ikke forklarer hvordan organisk materiale man let kan finde i verden omkring os ser ud og bruges (tag fx alkohol). GG stræber efter at forklare sproget med så enkelt og stringent et system som muligt. Det betyder at teorien som sådan forbliver ”simpel”, mens forklaringerne og beskrivelserne ofte ikke er det, og heller ikke behøver at være det.

 PB: Jeg er enig med dig her. Det matematiske i GG er forholdsvis overskueligt. Kees Hengeveld’s Functional Discourse Grammar teori er meget mere formalistisk og matematisk. Sprogstuderende er måske urimeligt skræmt væk. Du sagde før at GG var ikke sekterisk.

Mener du ikke at GG er mere sekterisk og dogmatisk end andre tilgange?

KRC: Nej, det tror jeg faktisk ikke. Jeg synes i det hele taget ikke at det hører hjemme i akademiske kredse. Der er sikkert mindst lige så mange forskellige tilgange inden for funktionel lingvistik, kognitiv lingvistik, semiotik, kommunikationsteori og andre områder der har med sprog at gøre, som der er inden for generativ grammatik. Chomsky er indflydelsesrig, ja, men han er hverken chef, konge, pave eller ypperstepræst. Han er sprogteoretiker og sprogfilosof, og der er mange også indenfor generativ grammatik, fx Joan Bresnan, Ray Jackendoff, Frederick Newmeyer og Steven Pinker, der ikke er enige med ham i hvad han fx mener en sprogteori skal kunne forklare, hvad syntaks er, hvad sprogtilegnelse er, hvad forholdet mellem sprog og kognition er, hvad sproglig evolution er, osv. Mon ikke man kan sige det samme om fx Halliday, Bybee eller Tomasello, som ikke er tilhængere af GG?

PB: I mine øjne virker GG mere dogmatisk end nogle andre teorier. Det er mit indtryk at det er en vane at generativister kun læser andre generativister, og så er det som om de tror på at de har den rigtige lære – set af en outsider som mig. Der er selvfølgelig også andre strømninger indenfor lingvistik, såsom konversationsanalyse hvor man har den samme tendens (heldigvis ikke så stærkt i Aarhus end andre steder). Der sker ting i religiøse sekter som også sker i GG. Hvis man forlader sekten, eller måske hvis man omgås af folk der ikke har den samme overbevisning, bliver man udstødt og måske endda forfulgt. Men så slemt er det ikke i GG, eller?

KRC: Som sagt, har jeg aldrig været med i nogen sekt, og kender ingen der er det. I mit eget arbejde, blandt andet sammen med Anne Mette Nyvad, har jeg selv stillet spørgsmål ved nogle af kerneideerne i GG, men det har ikke ført til fjendskab. Det gode ved GG er netop at det er en teori med empiriske hypoteser der kan testes. Der er flere, meget forskellige udgaver af GG, men det betyder ikke at man ikke kan diskutere data eller selve teoribygningen. Ikke i min erfaring i hvert fald. Og det er ikke sandt at vi der arbejder med GG, ikke læser og refererer til bøger og artikler skrevet af ikke-generativister. Det er faktisk meget let at dokumentere. Jeg har mistanke om at det nok mere er omvendt, men det kan være jeg tager fejl.

Tager Chomsky aldrig/altid fejl?

 PB: Det er svært at bedømme. Heller ikke om han nogensinde har haft ret, haha! Jeg synes at de politiske bøger af ham som jeg har læst var gode. Jeg skal dog sige at, han er meget kyndig når det handler om lingvistiske diskussioner. I diskussioner parerer han altid kritikken på en måde som om det lyder at han altid har haft ret. Selv hvis der er meget modbevis eller modeksempler. Det er i hvert fald misvisende at sige at alle sprog er variationer over det samme tema, og at sprogbeskrivelser bare er som fuglekiggeri, fordi én fugl (et sprog) er nok til at kunne teoretisere over universelle egenskaber for sprog. I GG kan man kun lave en sætningsanalyse når man har hele sætningen til rådighed, men vi ved at folk allerede fortolker det sagte fra det første ord i en ytring.

 KRC: Det er rigtigt at vi ikke venter på at høre en hel sætning før vi begynder at fortolke betydningen. Vi ved heller ikke altid hvad vi vil sige før vi begynder at tale, og ofte bruger vi fragmenter i stedet for hele sætninger. Men pointen er at både vores sprogforståelse og vores sprogbrug grundlæggende følger grammatikken, sætningsanalysen, om du vil. Jeg har hørt og læst mange gange nogen har vist at ”Chomsky tager fejl”, ofte generaliseret fra enkelte punkter hvor man er uenig, og tit uden reference til specifikke hypoteser. Han har taget fejl mange gange, og derfor har hans teori også udviklet sig radikalt siden 1957, og han ser sig sjældent tilbage. Men han har også haft ret rigtigt mange gange, for hans teoretiske paradigme har ansporet et væld af empirisk forskning indenfor alle dele af lingvistik. Det har vist sig utallige gange at de forudsigelser som GG laver, holder stik når de undersøges empirisk, fx i psykolingvistiske forsøg, og i undersøgelser af sprogtilegnelse eller hvordan sproget påvirkes af hjerneskader. Man kan også med rette sige at det er høje krav at stille at man aldrig må tage fejl. Mange kloge hoveder har taget fejl, men har haft ret på mange andre og vigtigere punkter, herunder fx Albert Einstein, Isaac Newton og Max Planck.

PB: Ja, kloge hoveder tager også fejl, og hvem af os to har mest ret? Det kan vi vel overlade til vores kloge læsere, der kan skrive noget i kommentarfeltet. Og de skal komme og høre Chomsky i Aarhus. Han blev jo inviteret af lingvistikstuderende der hører gang på gang kritiske lyd om GG, og nu vil de høre det fra mesteren selv.

KRC: Jeg synes det er meget imponerende at en flok lingvistikstuderende har taget initiativ til sådan et arrangement, og at de har taget tyren ved hornene og kontaktet Chomsky selv. Prisværdigt. Om man så er helt eller delvist enig eller uenig med ham, er sekundært. Det er vigtigt at forholde sig sagligt og kritisk, men også at være nysgerrig og åben for dialog. Og her tror jeg i hvert fald at vi to er enige.

Studenterforening ViGØr i Aarhus får besøg af Noam Chomsky den 10/2. Nobelparken, Jens Chr. Skous Vej, 8000 Aarhus C – se mere info her.

Peter Bakker er lektor ved lingvistik ved Aarhus Universitet. Han ser sproget som et kommunikativt redskab frem for en indfødt evne. Han dyrker sproglig diversitet, og har beskæftiget sig med sprogkontakt og nye sprog, og har erhvervet sig indsigter i de fleste sprogtyper, isolerende, flekterende, agglutinerende og polysyntetiske sprog. Han er heldigvis i god tid sluppet væk fra generativ teori, som i hans øjne har været mere til skade end til gavn af viden om sprog og sprogene.

Ken Ramshøj Christensen er lektor i engelsk lingvistik på Aarhus Universitet. Han ser sproget som et kognitivt system, der er et produkt af samspillet mellem genetiske og kulturelle faktorer. Han beskæftiger sig med komparativ syntaks, psykolingvistik og neurolingvistik, altså empiriske, eksperimentelle undersøgelser af grammatik og sprogforståelse. Han er uddannet på Lingvistik på AU, hvorfra han har kendskab til funktionel lingvistik, men har lige siden arbejdet med generativ lingvistik, der i hans øjne har genereret uvurderlig indsigt i hvad sprog (både i ental og flertal) er og ikke er.

Rygterne om den generative lingvistiks død er noget overdrevne Oh, sætningstræ… Afasi på grønlandsk påvirker syntaksen, men lader morfologien intakt Kan dine armbevægelser hjælpe dig med at lære? Om hans og sin – en standard med plads til valgfrihed Nederlandsk. Grammatik og ordforråd. En lærebog.