Identitet

The Language Song/Oqaatsigut

Af
TheLanguageSong

Sproget er noget vi, alle mennesker, deler, og måske fordi vi alle har et sprog, har vi nogle gange en tendens til at tage det for givet. I mine år som forsker har jeg talt med mange som selv, eller hvis forældre eller bedsteforældre, har mistet deres sprog. Et sprogtab opleves ofte som et traume, og samtidig som et tab af ens kultur, identitet og rødder. Sproget er kun én egenskab ved en persons individuelle eller gruppeidentitet, og denne egenskab falder meget ofte sammen med andre egenskaber – traditioner, arv, tøj, retter og så videre. Når et sprog forsvinder, enten på grund af kolonisering eller andre former for magtudøvelse, forsvinder mange af gruppens andre egenskaber også.

Omkring halvdelen af ​​nutidens … ↪

Hvordan taler vi om befolkningsgrupper, der er anderledes end flertallet?

Af
COLOURBOX45660443 scaled

Hvordan vi taler om mennesker med anderledes forudsætninger end flertallet, bliver diskuteret flittigt. For eksempel var det på grund af finansminister Nicolai Wammen, at hashtagget #undskyldvierher for nyligt spredte sig på sociale medier. Wammen havde nemlig fået sagt noget om, at udgifter til det “specialiserede socialområde” er medskyldig i, at kommunerne er nødt til at spare – og dermed i manges øjne beskrevet handicappede som gøgeunger, der snylter på samfundet.

Eller, hov, går det overhovedet an at tale om handicappede? Tja, det vender jeg tilbage til. Men først kigger jeg på andre af de ord, vi bruger om personer og grupper, der på forskellige måder er anderledes end de fleste andre. Hvad der i én periode er acceptabelt ordvalg, … ↪

Identitet, feministisk revolution og forbindelsen mellem kunstner og publikum

Af
forsidebillede Roskilde

Stemningen var høj og forventningsfuld i går kl. 17, da Busta Rhymes skulle på Orange Scene. Alle var klar, da hans DJ kom ud og satte vilde beats på, og vi hørte det utænkelige:

“Copenhagen, are you ready?”

Den jubel, der havde været indtil da, blev til en opgivende stønnen der bredte sig ned gennem publikum. Det blev dog hurtigt druknet af musikken. I 20 minutter fortsatte DJ’en med at spille og refererede til publikum som Copenhagen en del gange, hver gang til publikums irritation. Da Busta Rhymes endelig kom på, skiftede han (heldigvis) til at adressere publikum som “Denmark”. Det er ikke første gang kunstnere på Roskilde Festival mener de befinder sig i København, og det er bestemt ikke … ↪

Lingoblog indtager Roskilde Festival 2023!

Af
forsidebillede Roskilde

I år indtages Roskilde Festival af Sofia Navarro Beck (kandidatstuderende i lingvistik på AU) og Kirstine Boas (ph.d.-studerende i Nordisk på AU), som vil dække den sproglige variation på festivalen for Lingoblog.

Følg med her fra den 28/6/2023 til den 2/7/2023 hvor du vil få en anderledes dækning af Nordeuropas største festival. I stedet for musikanmeldelser og genreanalyser, vil vi her tage vores lingvistiske briller på og kigge på den sproglige diversitet i musikken. Hvilken rolle spiller mindre kendte sprog i nutidens musik-trends? Og hvilken rolle spiller musikken i forhold til bevarelse af sprog og kulturel arv? I løbet af Roskilde-ugen vil Lingoblog udkomme med en serie af artikler, der fokuserer på programmet, kunstnernes egne tanker og refleksioner om sprog … ↪

En Bowler, Hr – eller Måske en Overfrakke af Træ? Britisk soldaterslang 1914-1918

Af
Ill. 1

Indledningsvis er det på sin plads med en undskyldning. Forfatteren bag dette indlæg kan intet krav stille på særlig lingvistisk indsigt; min eneste undskyldning for forsigtigt at delagtiggøre læseren i de følgende betragtninger baserer sig ikke på nogen som helst faglig forståelse af sproget og dets finurligheder, men alene på interesse. Jeg er uddannet historiker, og altså i denne forbindelse blot en glad amatør – men selv blinde høns finder, hævdes det jo, af og til guldkorn.

Ét af mine særlige fokusfelter er den Første Verdenskrig 1914-18, hvor Europas stormagter røg eftertrykkeligt i totterne på hinanden. Fire års krig, der kom til at forme hele det 20. århundrede (og stadig trækker tunge spor, selv i dag), og som drejede alting … ↪

Nationalitet og sprog på varietéscenen

Af

I 1890’erne slog varietéen for alvor igennem som centrum for den moderne forlystelsesindustri, der så småt var ved at vokse frem i de vestlige metropoler. En god varietéforestilling bestod af en broget buket af korte forskelligartede optrædener uden nogen rød tråd; men med en sammensætning, der gav det hele en smag af den nye kosmopolitiske forbrugerkultur, der var ved at indtage storbyerne.

Det var ikke usædvanligt, at artisterne påtog sig et eksotisk kunstnernavn eller måske ligefrem en anden nationalitet for at slå igennem. Et markant eksempel er den nederlandske danserinde Margareta Zelle, der under navnet Mata Hari udgav sig for javanesisk prinsesse. Måske mindre eksotisk optrådte tyske cabaretkunstnere under engelske navne; det pirrede nysgerrigheden lidt mere. Og da den fransk-ungarske … ↪