En rejseberetning fra et sprogvidenskabeligt feltarbejde i Stillehavet

Bil 2 scaled

Siden jeg startede på lingvistikstudiet ved Aarhus Universitet i 2003, har det været en drøm for mig at lave lingvistisk feltarbejde på en ø i Stillehavet. Denne drøm blev til virkelighed i 2014, da jeg påbegyndte en ph.d.-stilling ved University of Newcastle i Australien, med det formål at lave lingvistisk feltarbejde på Salomonøerne, mere specifikt på øen Utupua. Det oprindelige projekt stødte på flere vanskeligheder end jeg umiddelbart havde regnet med, og jeg blev til sidst nødt til at skifte feltsted, og endte med at udføre et lignende feltarbejde på en ø i Cookøerne. I sidstnævnte forbindelse udfærdigede jeg en grammatik over manihiki-sproget (læs mere her)

Begge projekter – både det ufuldendte og det fuldendte – bød dog på

Kinesisk sprogdag: Opdag de unikke sprogudtryk, forstå kinesisk samfund og relationer

Foto: qi xna on Unsplash

Danskerne har ofte bemærket, at ord som “hygge” og udtryk som “tak for mad” ikke rigtig kan oversættes direkte på grund af sproglige nuancer og kulturelle forskelle. Dette gælder også for kinesisk, der, med sine mere end 5.000 års historie, kan være vanskeligt at overføre til andre sprog. I dag, d. 20. april 2024, fejres Den kinesiske Sprogdag i FN, og i den anledning vil vi tage et kig på tre unikke udtryk, der belyser nogle af de kulturelle aspekter, der afspejles i samtidens Kina: relationer på arbejdspladsen, i partnerskaber og i familien.

Xīnkǔle 辛苦了 – Et andet udtryk for tak

Billede1 1

Når jeg sender denne artikel til min redaktør, kan jeg forvente et “mange tak!” på dansk fra ham – …

The Language Song/Oqaatsigut

TheLanguageSong

Sproget er noget vi, alle mennesker, deler, og måske fordi vi alle har et sprog, har vi nogle gange en tendens til at tage det for givet. I mine år som forsker har jeg talt med mange som selv, eller hvis forældre eller bedsteforældre, har mistet deres sprog. Et sprogtab opleves ofte som et traume, og samtidig som et tab af ens kultur, identitet og rødder. Sproget er kun én egenskab ved en persons individuelle eller gruppeidentitet, og denne egenskab falder meget ofte sammen med andre egenskaber – traditioner, arv, tøj, retter og så videre. Når et sprog forsvinder, enten på grund af kolonisering eller andre former for magtudøvelse, forsvinder mange af gruppens andre egenskaber også.

Omkring halvdelen af ​​nutidens …

Har du hørt om portuñol? – et dyk ned i Sydamerikas sproglige mangfoldighed

paises

Du har sikkert stiftet bekendtskab med kontaktsproget spanglish, hvor spansk og engelsk blandes sammen af spansktalende migranter i Nordamerika. Måske er du også stødt på konglish, hvor engelske ord og udtryk sniger sig ind i koreanske sætninger. Men har du mon hørt om portuñol?

Hvad er portuñol?

Portuñol (på spansk) eller portunhol (på portugisisk) er et spændende kontaktfænomen, der sprogligt minder meget om andre kontaksprog. Dette sprog tales hovedsageligt i grænseregionerne i Sydamerika, hvor det portugisisktalende Brasilien møder spansktalende naboer som Uruguay, Argentina, Paraguay, Bolivia, Peru og Colombia. Det er fyldt med spontanitet, låneord, fonetiske og grammatiske adaptationer samt sprogligt hybride ord, der kombinerer portugisisk og spansk på måder, vi ikke finder andre steder.

Et sprogligt kontinuum(?)

Interaktion med børn på tværs af sprog og kulturer

father child

Som relativt nybagt mor – og lingvist med interesse i kommunikation og kultur – har jeg undret mig over, hvordan forældre i andre kulturer interagerer med deres børn. Når man lige har født en baby, bliver man nemlig mødt af en storm af information omkring, hvad der er ‘rigtigt’, og hvad der er ‘forkert’. Men fra en mere antropologisk synsvinkel kan det næppe passe, at der er én simpel løsning til, hvordan man bør interagere med sit barn. Dette indlæg vil derfor undersøge, hvordan forældre i andre kulturer taler med deres børn og babyer, og hvordan det mon kan påvirke børnenes socialisering.

Først og fremmest kan man skelne mellem forskere, der forsøger at finde universaler, og forskere, der søger efter …

SOLIA – en forening med fokus på sprogskabelse. På P1 og AU.

309110115 131881982926912 5893649985046058170 n

Dune, Game of Thrones, Lord of the Rings, Arrival og The Witcher. Hvad har disse film/serier tilfælles? De inkorporerer alle et fiktivt sprog, eller et såkaldt ’conlang’. Conlang står for ’constructed language’, og conlangers beskæftiger sig med det at lave sit eget sprog. Netop dette er også hvad der foregår i foreningen SOLIA (Student Organization of Language Invention Aarhus).

images

Hørte du P1 d. 24/11 2022 kl. 14:40-15:00, så har du nok hørt om foreningen SOLIA på Aarhus Universitet. SOLIA medvirkede nemlig i et indslag om conlanging i forbindelse med programmet ”Kulturen”.

To af bestyrelsesmedlemmerne fra SOLIA, nemlig Albert Roed Dalsgaard og jeg blev d. 23/11 inviteret til at medvirke i et indslag på …